Tilflytning til byerne stiller nye krav til indeklima

Et projekt fra Teknologisk Institut skal vaere med til at sikre, at indeklimaet ikke ryger i glemmebogen, når flere og flere flytter mod byerne.

Der er naeppe nogen, som kan vaere i tvivl om, at der er fokus på de klimaudfordringer, der er i byggeindustrien, idet 40 pct. af vores CO2-udledning netop stammer herfra. Men der er også stigende interesse for indeklimaet i vores byggerier, hvilket til dels haenger sammen med en øget urbanisering. Ikke blot globalt, men også lokalt i f.eks. Danmark.

Danskerne bosaetter sig nemlig i stigende grad i de store byer, og derfor stiller Teknologisk Institut med projektet ”Byens bygninger – med fokus på facader og indeklima” nu skarpt på at skabe et godt indeklima samt lang holdbarhed. Både i forbindelse med nybyggeri og renovering. Byens bygninger skal vaere holdbare og byde på et godt indeklima, men samtidig betyder urbaniseringen, at der skal bygges og renoveres hurtigere, billigere og med højere produktivitet.

Hver fjerde vil bo i storbyen

»Derfor ønsker Teknologisk Institut at bidrage til at skabe nye og holdbare facadeløsninger samt sikre et godt indeklima. Når man bygger taet, højt og hurtigt i byerne, stiller det store krav til facadens lethed og enkle monteringsløsninger. Desuden bliver boliger ofte bygget med nye materialer, hvis effekt på luftkvaliteten man endnu ikke kender. Vi vil derfor vaere med til at sikre, at de taette bebyggelser ikke bliver opført på bekostning af et sundt og godt indeklima, samt at de nye bygninger har høj kvalitet og holdbarhed,« siger Anne Thorlak, der er souschef på Teknologisk Institut, og understreger, at urbaniseringen er en af de mest markante megatrends såvel nationalt som globalt.

Alene i Københavns Kommune skal der bygges knap 5.000 boliger årligt frem til år 2025. Samtidig viser tal fra Dansk Byggeri, at 27 pct. af den danske befolkning vil bo i de fire største byer i 2025. De skaerpede energikrav, der i dag stilles til byggeriet, medfører derfor et behov for mere komplekse facade- og renoveringsløsninger.

Det er en af årsagerne til, at Teknologisk Institut er i gang med at nytaenke brug og sammensaetning af nye materialer og ny teknologi til brug i facader. Det sker i samarbejde med byggebranchen, og samtidig vil instituttet tilbyde opdaterede samt innovative test- og afprøvningsfaciliteter. Den nye måde at bygge på udfordrer byggebranchen, samtidig med at anvendelsen af nye materialer øger risikoen for dårligt indeklima samt giver flere fejl og mangler.

»Dårligt indeklima og kort materialeholdbarhed var nogle af de største bekymringer blandt de 359 danske virksomheder i bygge- og anlaegsbranchen, som Teknologisk Institut interviewede i 2018. Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje virksomhed frygter, at taette bygninger vil give dårligt indeklima, og at anvendelse af komplekse materialesammensaetninger vil betyde dårligere holdbarhed eller vanskeligheder ved ombygning,« siger Anne Thorlak og fortsaetter:

»Vi ser derfor et stort behov for udvikling og anvendelse af nye metoder samt ikke mindst mulighed for simulering og test til udvikling og dokumentation af lette facadeløsninger. Desuden er der behov for dokumentation af emission fra byggematerialer til indeklimaet.«

Netop dette punkt påpeger også Anna-Mette Monnelly, der er baeredygtighedschef i NCC Danmark. Hun siger, at en af de helt store udfordringer i dagens byggeri er dokumentation – eller måske rettere manglende dokumentation – når det gaelder det konkrete indhold af de byggematerialer, der anvendes.

En udfordring, der gaelder såvel nye byggematerialer som genanvendte byggematerialer, der med den øgede interesse for den cirkulaere økonomi vil blive anvendt i stadig højere grad. Hun understreger, at facadematerialer typisk står for op mod 10 pct. af drivhusgasudledningerne i et gennemsnitligt kontorhus, og at det er en faktor, man i NCC Danmark som virksomhed klart har fået et øget fokus på.

»Vi er i disse år intenst fokuseret på udledningerne. Men da den kemiske industri står for 7 pct. af de globale udledninger, og byggeriet står for 28 pct. af det globale kemiske forbrug, er der en vigtig sammenhaeng mellem den produktion af kemiske stoffer, der forårsager udledningerne, og afgasninger. Det er dobbelt slemt, kan man sige. For os som virksomhed er det vigtigt at kunne traeffe de rigtige valg i bestraebelserne på at kunne vaelge materialer med mindst mulig afgasning. Men vi mangler ofte dokumentation, og derfor kunne vi godt taenke os en egentlig deklaration af indholdet, ganske som vi kender det fra fødevarer. Vi vil helt enkelt gerne vide, hvad det er, vi bygger med, men det stiller krav til vores leverandører,«

Dårligt indeklima og kort materialeholdbarhed er nogle af de største bekymringer blandt virksomhederne i den danske byggeog anlaegsbranche. ANNE THORLAK, SOUSCHEF, TEKNOLOGISK INSTITUT