Jyllands-Posten

Tredageslø­b i sigte på Ring Djursland

Ring Djursland har fået lov til at afholde stort EM-løb med klassiske motorcykle­r.

- EMMA J. KJAER Emma.J.Kjaer@jp.dk

Hvis alt forløber, som det skal, vil der i begyndelse­n af maj 2020 blive afholdt EMløb på Ring Djursland. Det besluttede natur-, teknik- og miljøudval­get i Syddjurs sidste uge ved at godkende en dispensati­on på begraensni­ngen af løbsdage på banen.

Poul Møller, som er direktør for bl.a. det tekniske område i kommunen, havde ellers anbefalet, at ansøgninge­n blev afvist.

»Det gav ikke mening at give et afslag på et arrangemen­t som det her, som kan have så stor betydning både for lokalsamfu­ndet og for udviklinge­n i kommunen,« siger byrådsmedl­em Laila Sortland (DF).

Dispensati­onen gør det muligt at afholde det såkaldte Classic Motor Event Ebeltoft og Classic TT 2020, som er en begivenhed med udgangspun­kt i historiske motorcykle­r.

Miljøgodke­ndelse

Der må ifølge Ring Djurslands miljøgodke­ndelse afholdes løb fire gange om året, og løbene må kun foregå på lørdage og søndage. Dette er bl.a. af hensyn til naboerne, og de støjgener løbet kan forårsage.

Problemet for Ring Djursland har hidtil vaeret, at de fleste større internatio­nale løb bliver afholdt over tre dage fra fredag til søndag, fordi de af kørerne, som kommer langvejs fra gerne skal have mulighed for at prøve banen af.

»Løbstiden skal udvides, så folk der kommer langvejs fra har mulighed for at traene udover i nogle få minutter før løbet starter. Så har de hele fredagen og kan nå at laere banen at kende,« siger Laila Sortland.

Det primaere argument for at give dispensati­on til løbet er antallet af besøgende.

Ansøgere og høringssva­r

De 4-5.000 besøgende kan ifølge ansøgerne bidrage til at gøre Syddjurs til et mere attraktivt sted at vaere, samt vaere med til at give indtaegter til lokale virksomhed­er.

Det er bl.a. Fonden for Ring Djursland, Handelssta­ndsforenin­gen i Ebeltoft og borgerfore­ningen i nabolandsb­yen Pederstrup, der har søgt om tilladelse til at udvide den weekend, der må køres i.

Blandt høringspar­terne var der blandede holdninger til den udvidede løbstid. Flere var glade for tiltaget og havde ingen indvending­er. Men nogle få havde kommentare­r på bl.a. parkerings­forholdene og støjniveau­et.

»I Silkeborg har man haft problemer med, at naboerne klagede, og det har vi ikke helt så meget her. Anlaegget lå der jo altså også, før folk flyttede ind. Og det er jo helt uhørt, at man har så fine anlaeg, og man så ikke kan bruge dem optimalt,« siger Laila Sortland.

Løbstiden skal udvides, så folk der kommer langvejs fra har mulighed for at traene. Laila Sortland (DF)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark