Patienttilsyn har to ledere på Ringsted Sygehus i søgelyset
Før et samråd torsdag i Folketinget i sagen om mangelfulde brystkraeftundersøgelser udtrykker tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bekymring over nye oplysninger i sagen.
Region Sjaelland har i løbet af fem måneder ikke vaeret i stand til at overbevise Styrelsen for Patientsikkerhed om, at kvinder med mulig brystkraeft får en forsvarlig og sikker behandling på Ringsted Sygehus. Regionen har således ikke efterlevet to påbud, som styrelsen gav regionen den 10. maj, og derfor opretholder styrelsen påbuddene.
Det fremgår af en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdet til et samråd torsdag i Folketingets Sundheds- og AEldreudvalg, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål i sagen om mangelfulde brystkraeftundersøgelser i tre regioner.
Oplysningerne står i kontrast til gentagne forsikringer fra Region Sjaelland om, at kvinder med mulig brystkraeft i dag kan føle sig trygge og sikre ved behandling og undersøgelse på Ringsted Sygehus.
De to påbud samt JyllandsPostens omtale søndag af en ny sag fra Ringsted Sygehus, som i april i år afviste at undersøge en henvist kvinde med en knude i brystet i et kraeftpakkeforløb, bekymrer tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
»Det tyder på, at der stadig ikke er styr på det i Region Sjaelland. Det er bekymrende, for man skal kunne føle sig tryg ved, at man får den behandling, man har krav på. Det handler om hele tilliden til vores sundhedsvaesen,« siger hun, som har indkaldt til samrådet.
Ud over de to påbud, der er udstedt for at sikre, at patientsikkerheden fremover er i orden, har Styrelsen for Patientsikkerhed rejst såkaldte oplysningssager mod »to autoriserede sundhedspersoner, som har haft faglige og ledelsesmaessige ansvar i sagen med henblik på en undersøgelse af deres fremadrettede faglige virke«, hedder det i redegørelsen. En oplysningssag har til formål at vurdere, om der skal rejses en egentlig tilsynssag mod f.eks. en laege, fordi laegen kan vaere til fare for patienternes sikkerhed.
Det er første gang, det kommer frem, at der er rejst sådanne sager mod to sundhedspersoner, som har haft det faglige og ledelsesmaessige ansvar på Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus, hvor man i perioden 20132017 i strid med nationale retningslinjer gav tusindvis af kvinder mangelfulde brystkraeftundersøgelser.
Det har ikke vaeret muligt at få bekraeftet, at der formentlig er tale om to overlaeger, da styrelsen oplyser, at den ikke må udtale sig om personsager.
Politiet har sigtet Region Sjaelland og fire ledende medarbejdere i sagen, hvor efterforskningen skal klarlaegge, om der er grundlag for at rejse tiltale for overtraedelse af straffeloven og autorisationsloven. De to personsager, som patienttilsynet nu oplyser om, handler om det rent sundhedsfaglige – om de to personer kan udgøre en fare for patientsikkerheden, hvor de i dag arbejder.
Manglende journalføring
Det ene af de to påbud er givet til Ringsted Sygehus, fordi sygehuset ikke har levet op til kravet om journalføring af samtalerne med bekymrede kvinder, som siden februar har ringet til en hotline.
Region Sjaelland oplyser i en redegørelse, at hotlinen har hjulpet »mange kvinder«, som »er blevet sikret personlige samtaler med sundhedsfagligt personale på afdelingen« og psykologhjaelp.
Men det har regionen dog ikke vaeret i stand til at dokumentere, fremgår det af redegørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Regionen har ikke kunnet dokumentere, at den har journalført henvendelserne fra kvinder til hotlinen, herunder oplysninger om de spørgsmål, som kvinderne har stillet, eller om den sundhedsfaglige rådgivning, de har fået. Regionen har heller ikke kunnet dokumentere, at kvinderne har talt med sundhedsfagligt personale, men alene med en laegesekretaer. Regionen har heller ikke kunnet oplyse om antallet af henvendelser til hotlinen, skriver styrelsen.
Til en start dokumenterede regionen overhovedet ikke henvendelser til hotlinen, siden blev kvindernes opkald registreret manuelt på et saerskilt ark, og først til sidst – efter krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed – blev oplysningerne journalført i Sundhedsplatformen. I dag er hotlinen nedlagt.
»Det er utilfredsstillende, at man i så alvorlig en sag ikke har overblik over og dokumentation for, hvor mange der har ringet, hvem det er, hvad de har spurgt om, og hvilken rådgivning, hjaelp og behandling de har fået,« siger Ellen Trane Nørby.
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at sådanne oplysninger står i patientjournalen, så man kan se, hvad der er sket i den enkelte kvindes sag, og på makroplan se eventuelle mønstre, som regionen kan laere af. 304 kvinder har fået konstateret brystkraeft siden 2013 efter en mulig mangelfuld brystkraeftundersøgelse på Ringsted Sygehus.
Ny sag fra Ringsted
Jyllands-Posten omtalte søndag, hvordan Ringsted Sygehus afviste en henvisning fra den 38-årige Katja Gryckdal Lindshauges egen laege til et akut kraeftpakkeforløb på grund af en knude i brystet. Afvisningen skete, fordi laegen ikke skrev i henvisningen, at knuden var »hård«. Hun fik tilbudt en undersøgelse naesten otte uger senere, dog med oplysning om, at hun kunne blive undersøgt inden 30 dage på et privathospital, når sygehuset ikke selv kunne leve op til fristen. På privathospitalet konstaterede man, at hun havde brystkraeft. Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, kritiserede afvisningen af henvisningen og sagde, at den er udtryk for en tendens og et generelt problem, hvor sygehusene afviser flere og flere henvisninger fra de praktiserende laeger.
»Det virker ikke betryggende og viser, at der stadig er udfordringer ikke bare i Region Sjaelland, men generelt, når det handler om, at man henvises til et kraeftpakkeforløb. Vi ønsker at vide, hvad sundhedsministeren har foretaget sig, og hvad han og regeringen har taenkt sig at tage af initiativer for at sikre, at borgerne over hele landet kan følge sig trygge ved kraeftbehandlingen,« siger Ellen Trane Nørby.