EU-Parlamentet som Theatre of Dreams

Europa-Parlamentet gennemfører høringer i demokratiets og åbenhedens navn. Men en lukket proces og politiske fredninger skygger for glansbilledet.

Sir Bobby Charlton opfandt kaelenavnet Theatre of Dreams til sin fodboldklub Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford. Og selv om britiske referencer kan vaere lidt småfarlige i disse brexit-tider, så har Theatre of Dreams altså vaeret et fint navn til EuropaParlamentets arena i Bruxelles de seneste par uger.

Her har medlemmerne i foreløbig 25 høringer stået over for modstanderne, et hold af veltraenede individualister, endnu ikke taet sammenspillede, under den tyske manager, kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Parlamentarikerne har brugt høringerne til at bore i kommissaerernes visioner, faglighed og personlige integritet. Alt sammen med det magtfulde våben i baghånden, at hvis modstanderen ikke svarer godt og kompetent nok, så bliver hun eller han ikke godkendt.

Ifølge parlamentets hjemmeside er formålet med høringerne, »at MEP’erne får mulighed for at evaluere de indstillede kommissaerers kompetencer og evner. MEP’erne vil ikke kun kigge på de personlige kvalifikationer, men også deres idéer til at forbedre tilvaerelsen for europaeerne.«

Hvis man kommer lidt ned på jorden igen, falder der imidlertid et par store skygger ind over glansbilledet.

Den hemmelige proces

Tag nu for eksempel den indledende screening af kandidaternes økonomiske og personlige uafhaengighed, som blev foretaget af Europa-Parlamentets retsudvalg. Det var her, de nominerede fra Ungarn og Rumaenien blev afvist, før det hele overhovedet var kommet i gang.

Det skete efter møder bag lukkede døre og hemmelige afstemninger og uden officielle, konkrete begrundelser, selv om et centralt argument for hele høringsprocessen netop er at sikre åbenhed og gennemsigtighed om de nye kommissaerer.

Regeringerne i Rumaenien og Ungarn var ikke tilfredse. Og man kan nok også forestille sig, hvordan debatten i Danmark ville se ud, hvis en dansk kommissaer, udpeget af den danske statsminister og godkendt af EU’s øvrige stats- og regeringschefer, blev afvist efter et lukket møde i dette JURI-udvalg, som meget få mennesker kender, hvor den nyvalgte Karen Melchior (R) i øvrigt er eneste danske medlem.

Parlamentets argument for det lukkede rum er, at alle oplysninger skal kunne komme på bordet. Men logikken halter, når et flertal i udvalget kan vaelge at traekke det direkte røde kort, i ly af en hemmelig afstemning, og dermed kortslutte den offentlige høringsproces.

Proceduren rummer pohinandens tentiale for forbedring.

Et andet omdiskuteret kapitel er en »fredsaftale«, der ifølge flere kilder blev indgået mellem de største partier i sidste uge.

Dramatisk nok skulle forhandlingerne have taget fart midt under høringen af den estiske Kadri Simson i torsdags.

Under mødet udgik der en besked fra det kristenkonservative EPP til en raekke af partiets MEP’er, der deltog i høringen. Skru op for blusset under Simson, lød budskabet, hvorefter trykket i salen steg med hårdere kommentarer og kritiske tweets.

Det trak op til en afvisning af Simson, der tilhører den liberale partigruppe Renew Europe.

Men EPP’s angreb handlede ikke kun om at forhindre en inkompetent kandidat i at blive ansvarlig for EU’s energipolitik.

Det handlede også om at tage et gidsel forud for en høring, der skulle finde sted senere på dagen: Af EPP’s egen graeske kommissaer, Margaritis Schinas, udset til at vaere ansvarlig for migrationspolitikken og på forhånd omdiskuteret på grund af ordlyden i hans ressortområde ”Beskyttelse af vores europaeiske levevis”.

Signalet fra EPP var klart: Nu tager vi Simson som gidsel, og hvis I andre ikke godkender Schinas, er hun faerdig.

Kandidater blev fredet

Reaktionen udeblev ikke. Ledelsen i Simsons liberale gruppe i parlamentet tog direkte kontakt til EPP’s gruppeformand, Manfred Weber. De aftalte et møde, hvor husets tredje store gruppe, den socialdemokratiske S&D, også var med. De tre partier, der har et flertal i parlamentet, aftalte nu at stoppe myrderierne og frede kommissaerer. Dog med én undtagelse, som vi vender tilbage til.

S&D havde på tidspunktet for fredsaftalen svenske Ylva Johansson haengende i gråzonen. Hun var ikke blevet godkendt efter sin første høring.

Men det blev hun efter fredsaftalen (og en raekke skriftlige svar). Det samme blev EPP’s Schinas torsdag aften. Og de liberales Simson.

For selv om de tre partiers ordførere i energiudvalget egentlig ikke ville godkende esteren på baggrund af torsdagens høring, blev der givet kontraordre fra partiernes ledelser. Simson blev godkendt i en højere sags tjeneste: Europa-Parlamentets interne magtbalance.

Den slags skal man huske, når parlamentet indkalder til forestilling i drømmenes teater. Her drømmer medlemmerne om at vaere et rigtigt kontrolorgan, der med grundige og kritiske spørgsmål varetager de europaeiske borgeres interesser og dermed sikrer en demokratisk legitimitet til EU-Kommissionen. En kamp, de selv kan afgøre, ud fra modstanderens praestation.

Blot med den tilføjelse, at

Signalet fra EPP var klart: Nu tager vi Simson som gidsel, og hvis I andre ikke godkender Schinas, så er hun faerdig.