År et efter skandalen: Det Svenske Akademi uddeler to års priser

En omfattende sexskandale rystede Det Svenske Akademi, som måtte opgive at uddele Nobelprisen i litteratur i fjor. Torsdag uddeles to priser.

Torsdag uddeles Nobelprisen i litteratur, og det må – i sig selv – siges at vaere noget af en bedrift.

For det var en staerkt svaekket version af Det Svenske Akademi, der sidste år helt måtte opgive at uddele Nobelprisen i litteratur efter at vaere havnet i en krise af så alvorlig karakter, at man ikke havde set lignende, siden Gustav III stiftede akademiet i 1786.

En omfattende sexskandale tog sin begyndelse i 2017, da intet mindre end 18 kvinder stod frem i Dagens Nyheter og beskyldte en person med saerdeles taet tilknytning til Det Svenske Akademi for at have kraenket dem seksuelt.

Manden viste sig at vaere Jean-Claude Arnault, davaerende leder af kulturhuset Forum, som har modtaget anseelig økonomisk støtte fra netop Det Svenske Akademi. Jean-Claude Arnault, der er gift med et davaerende akademimedlem, digteren Katarina Frostenson, blev senere dømt for to voldtaegter og er tilmed blev beskyldt for at have laekket oplysninger om kommende nobelpristagere til pressen.

Der udbrød fløjkrige i Det Svenske Akademi. Syv medlemmer smaekkede med døren på vej ud, og undervejs blev der talt med så store bogstaver, at man så sig nødsaget til at spendere intet mindre end 10 mio. kr. på advokat- og kommunikationsbistand.

Eksterne eksperter

I år uddeler Det Svenske Akademi altså to Nobelpriser i litteratur – en for 2018 og en for 2019.

»Nobelprisen i litteratur er svaekket – ingen tvivl om det,« fastslår Mads Rosendahl Thomsen, litteraturprofessor ved Aarhus Universitet.

»Men jeg synes faktisk, at der er kommet mere ro på Det Svenske Akademi, end man kunne forvente, når man taenker på, hvordan det så ud for et år siden. At man har indsat litteraten Mats Malm som permanent sekretaer, er virkelig positivt. Jeg kender ham som en god kollega, trovaerdig og sympatisk. Jeg tror på, at han kan skabe yderligere ro i akademiet.«

Mads Rosendahl Thomsen laegger vaegt på, at man som noget nyt har indlemmet eksterne eksperter i Nobelkomitéen.

»Man har åbnet processen, og det er et klogt traek. Man fjerner folks fornemmelse af, at det bare er den gamle garde, der bestemmer.«

Anne-Marie Mai, litteraturprofessor på Syddansk Universitet, har atter tiltro til Det Svenske Akademi, som uddeler Nobelprisen i litteratur.

»Den voldsomme turbulens har ikke ligefrem vaeret gavnlig for Nobelprisen i litteratur, men at man i år vender tilbage og uddeler priser for både 2018 og 2019 og ikke blot springer et år over, viser, at man tager litteraturen alvorligt,« siger hun.

»Man kunne ikke beslutte noget sidste år, for alt var kaos, men nu er akademiet tilbage i reorganiseret form med ny sekretaer og nye medlemmer. Akademiet befinder sig i en periode, hvor det skal forsøge at genopbygge sit ry og rygte. Nu gaelder det om traeffe nogle gode valg. Nogle gode valg, som alle ikke nødvendigvis er enige i, men som aftvinger respekt for Nobels litteraturpris. Og så handler det om at traeffe beslutninger på et sikkert juridisk grundlag – et område, hvor der jo mildt sagt har vaeret visse udfordringer.«

Nobelprisen i litteratur er svaekket, men der er fortsat tale om verdens største og mest prestigefyldte litteraturpris, mener Mads Rosendahl Thomsen: »Nobelprisen har – når den har vaeret klogt uddelt – vaeret med til at saette dagsordener. Man har sat fokus på bekendelseslitteraturen og truffet politiske valg. Ja, så har man også valgt forfattere som franske Patrick Modiano, og så ringer alle journalisterne til sådan nogle som mig i håb om at finde nogen, som havde laest noget af ham.«

Skålede i champagne

Anne-Marie Mai indstillede i knap et årti Bob Dylan til Nobelprisen i litteratur og skålede i champagne, da sangskriveren modtog prisen i 2016.

»Han viderefører den romantiske og modernistiske tradition i verdenslitteraturen og får den samtidig forenet med et folkeligt udtryk,« sagde hun til JyllandsPosten dengang.

I år peger Anne-Marie Mai på japanske Haruki Murakami:

»Han er naturligvis en mere traditionel forfatter end Bob Dylan, men han skriver stadig rigtig staerkt og forbinder japansk kultur og filosofi med resten af verden. Han henviser ovenikøbet både til Bob Dylan og The Beatles i sin digtning.«

Mads Rosendahl Thomsen, som forsker i fremtidsfortaellinger, peger blandt andet på Margaret Atwood som en af vinderne af Nobels litteraturpris torsdag.

»Margaret Atwood har på forbilledlig vis placeret sig et sted mellem science fiction og mainstream. Hun opnåede enorm succes med ”A Handmaid’s Tale” og har desuden adresseret økologiske og bioteknologiske udfordringer.«