Der er lidt mere end naesen i vejen
Filmversionen af historien om forfatteren Edmond Rostand kan ikke undslippe det teatralske praeg.
Det har ikke skortet på filmatiseringer af det verdensberømte franske skuespil ”Cyrano de Bergerac” fra 1897. Fra Michael Gordons 1950-udgave til den romantiske Steve Martin-komedie ”Roxanne – naesen er i vejen” fra 1987 har den poetiske musketer med den uheldigt store naese sneget sig ind i filmhistorien igen og igen.
Nu kommer så historien bag historien om det succesfulde teaterstykke, der stadig i dag er det mest opførte franske skuespil nogensinde. Det er instrueret af den spillefilmdebuterende Alixis Michalik, der også har stået bag teaterversionen af samme historie. At ”Edmond”, som filmen hedder på dansk, er baseret på et teaterstykke, skinner desvaerre lidt for tydeligt igennem, og filmen får et lidt statisk praeg af filmet teater.
Den unge skuespilforfatter Edmond Rostand (Thomas Solivérès) er spået en stor fremtid, men efter en søvndyssende fiasko rammes han af skriveblokering. Han bliver bakket op af sin trofaste hustru, men den evindelige larm fra deres to små børn inviterer ikke ligefrem den guddommelige inspiration på visit.
Vaerre virker det kun, da han får til opgave at skrive et stykke til den populaere skuespiller Constant Coquelin (Olivier Gourmet), der er raget uklar med de parisiske teatre og traenger til en succes. Coquelin vil have en komedie, og det skal gå staerkt. Men arme Edmond aner ikke, hvad han skal skrive om. Han finder dog hjaelp i den charmerende og vidende caféejer Honoré (Jean-Michel Martial), der fodrer ham med idéen til at skrive om Cyrano de Bergerac; en mand med store følelser, store ord og en endnu større naese.
Coquelin er vild med det, men aner ikke, hvor meget i tilblivelsesfasen stykket er. For Edmond har ikke fundet ud af, hvad der skal ske. Han søger inspiration hos sin flotte skuespillerven Volny (Tom Leeb), der er forgabt i en romantisk syerske (Lucie Boujenah). Hun vil have romantik, og det får hun af Edmond, der udgiver sig for at vaere sin ven.
Historien om ”Cyrano de Bergerac” er der ikke noget i vejen med, men vil man som Michalik lave en film ud af et teaterstykke om tilblivelsen af et teaterstykke, er der nødt til at vaere en grund til at vaelge filmmediet. Og den har Michalik glemt at tage højde for. Derfor er der noget både stift og tungt over ”Edmond”, der ikke udnytter det aestetiske potentiale i remedieringen, sådan som det eksempelvis lykkedes Joe Wright så forbilledligt med ”Anna Karenina” (2012).
Så det er desvaerre ikke på grund af ”Edmond”, at vi formentlig også vil kunne se ”Cyrano de Bergerac” opført om 100 år. Men historien lever jo heldigvis i bedste velgående alligevel.
BIOGRAFISK DRAMA FRANKRIG OG BELGIEN, 2018 Instruktion: Alixis Michalik 1 time og 32 minutter Premiere den 10. oktober