50 år efter kvindeoprør og fri porno er det altså så som så med frisind
Der er noget ”farligt” over det med sex. Selv om enevaeldens censurbestemmelser fra 1537 blev afskaffet med grundloven i 1849, blev forbuddet mod pornografiske bøger og billeder gentaget i Presseloven af 1851 og i Almindelig borgerlig Straffelov af 1866. I år er det 50 år siden, pornoen blev frigivet.
Men faktisk er det i et laengere historisk perspektiv noget nyt, at seksualitet forbindes med noget ”farligt’”. Først med kristendommens indførelse bliver seksualiteten, ja: ukristelig. Bl.a. fordi ”nydelsessyge” står på listen over de syv dødssynder. Synet på sex får desuden en staerkt kønnet dimension med den kristne identifikation af kvinden som krop – og manden som ånd. Det er Eva, der frister Adam i Paradisets Have – Eva, som Gud har skabt sekundaert og ud af Adams ribben.
Med Reformationens nytaenkning af kristendommen understreges synet på kvinden som manden underlegen. Selv om reformatoren Martin Luther ligestiller maend og kvinder i forholdet til Gud, så sammenligner han kvinden med et barn, der må og skal underlaegges en faders autoritet og fornuft. AEgteskabet fremhaevedes som en gavnlig institution for at holde skik på kvinden som en ”utilregnelig og uforstandig krop”, der frister den mandlige seksualitet. Den mandlige seksualdrift, derimod, forsvarer Luther som uomgaengelig og som en nødvendighed for at saette så mange børn i verden som muligt. Tak skal du ha’.
Blikket på kvinden som enten syndig (Eva) eller dydig (Jomfru Maria) har siden Reformationen gennemsyret den vestlige kulturs skrifter og billeder og har i kunstog litteraturhistorien vaeret en vaesentlig årsag til skandaler. Ordet pornografi er netop afledt af det graeske ord porne, som betyder prostitueret og graphein, som betyder skrift.
Den dag i dag er ordet ”luder” en dom over kvinders seksualitet, som haenger ved. En større undersøgelse foretaget af Vive i 2018 fastslår f.eks., at synet på unge kvinders og maends seksualitet stadig er dybt forankret i luder/ madonna-komplekset. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at der, på trods af årtiers kønsrolledebat, fortsat er vidt forskellige seksuelle normer for piger og drenge. Med andre ord: Drengene er seje, hvis de har sex, og pigerne er billige (de unge piger og drenge dyrker vel at maerke lige meget sex).
I dag er det de faerreste, der provokeres af Herman Bangs impressionistiske beskrivelser af begaeret mellem en yngre mand og en moden kvinde i romanen ”Haabløse slaegter”. Men i 1881 blev bogen forbudt og officielt erklaeret for utugtig. Det var en anden tid. En tid, hvor begaer vitterligt var ”farligt” – isaer for kvinder, som kunne risikere graviditet uden for aegteskabet.
Hvad der forarger, aendrer sig over tid, og vi er blevet langt mere vant til sex og nøgenhed. Også i det offentlige rum. Vi accepterer som samfund, at busser med reklamer for ”nye bryster” kører rundt i byerne. Men vores adfaerd og diverse censurrobotter på de globale medier peger samtidigt tilbage på en aeldgammel kulturhistorisk arv. Jeg skulle hilse og sige, at det er op ad bakke at lave facebookannoncer for et museum, der arbejder med kønnenes kulturhistorie, når selve ordet køn og billeder af bare bryster kan lukke ens konto ned i flere døgn …
Det er så vigtigt, så bidende nødvendigt, at vi kritisk diskuterer og nuancerer, hvori ”det farlige” egentlig består. 50 år efter kvindeoprør og fri porno er det altså så som så med frisind og individets frisaettelse.
Jeg skulle hilse og sige, at det er op ad bakke at lave facebookannoncer for et museum, der arbejder med kønnenes kulturhistorie.