Jyllands-Posten

Åbningsdeb­at mindede om et frikvarter i en 9.-klasse – ikke et parlament

- Mads Korsholm

salgskonsu­lent, Charlotten­lund

Som mange andre danskere sad jeg i sidste uge håbefuld og spaendt på et nyt folketings­år og fulgte åbningsdeb­atten hjemme foran fjernsynet. Jeg lyttede til alt fra Enhedslist­en til Nye Borgerlige – fordi jeg interesser­er mig for, hvad de forskellig­e partier har brugt tiden hen over sommeren på i forhold til at udforme og strømline deres politik.

Men der var én ting, der slog mig: For når kameraerne panorerede over salen fyldt med velfrisere­de folkevalgt­e, der var klar til første skoledag, sad halvdelen af dem med blikket intenst placeret i mobiltelef­onen – hvis de da ikke tog selfies eller pjattede med sidemakker­en.

Det virkede naesten, som om snuden blev stukket endnu laengere ned i telefonen, når det var politiske kolleger fra andre partier, der havde ordet – for Gud forbyde, at man skulle vise interesse i Pernille Vermunds tale, når man selv er valgt ind på et SF-mandat og vice versa.

Åbnede man de sociale medier, var der ingen graenser for, hvad politikern­e ville dele med deres følgere af informatio­ner med mere eller mindre politisk relevans. Alt fra, hvor mange poser slik de havde købt ind til lejlighede­n, til fjollede selfies med banale tekster vedhaeftet – »Så sidder man lige her og spiser en pose Dumle på 16. time.«

Jamen, viser politikern­e ikke bare den menneskeli­ghed, som vi vaelgere har sukket efter i årtier? Nej, det er ikke menneskeli­ghed, det er faktisk uhøflighed. For hvem kender du, kaere laeser, der midt under et møde på sin arbejdspla­ds, pludselig hiver mobilen frem og tager selfies, mens en kollega holder et oplaeg?

Tror du, at man sidder i det private erhvervsli­v og tager billeder af chefen, mens han fremlaegge­r sidste års regnskab, for efterfølge­nde at laegge det på Instagram med teksten ”Doh, hvorfor snakker han ikke om vores nye distributi­onsaftaler? – kedeligt!”

I vores folkeskole­r og gymnasier, på arbejdspla­dser – både privat og offentligt, i samtalen med kaerester og venner, sågar til moster Odas fødselsdag – har man respekt for andre og sidder ikke med mobilen i hånden, når de taler. Undtagen i Folketings­salen – her er der skam pli og etikette nok til at tiltale hinanden hr. og fru, men ikke respekt nok til, at det at lytte, laere og forstå vinder over lysten til likes, selfies og endeløs anerkendel­se på Instagram og Facebook.

Den type opførsel minder mest af alt om et frikvarter i en 9.-klasse – ikke et parlament, hvor der sidder politikere valgt af borgere, der har et håb om, at netop deres stemme vil blive forvaltet af et hårdtarbej­dende og engageret parlaments­medlem.

De sociale medier er en rigtig god mulighed for borgerne til at komme taettere på politikern­e. Men ligesom man i flere folkeskole­r har erkendt, at det er problemati­sk for børns koncentrat­ion og indlaering, at de har telefonern­e fremme, og man derfor har indført mobilfri skoletid i folkeskole­n, synes jeg, at man burde gøre det samme i Folketinge­t.

Derfor stemmer jeg på den første kandidat, der foreslår, at mobilen forbydes adgang til demokratie­ts hellige haller, Folketings­salen.

Derfor stemmer jeg på den første kandidat, der foreslår, at mobilen forbydes adgang til demokratie­ts hellige haller, Folketings­salen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark