Svindel med moms og skat kunne forudses

Gradvise effektiviseringer, besparelser og en aendring fra kontrol til service har betydet, at registreringen og kontrollen af virksomheder er blevet for ringe. Det har banet vejen for svindelsager.

Lars Kamp Eriksen fhv. specialkonsulent ved Skattestyrelsen, Asperup

Denne iagttagelse om Skats udvikling de seneste 25 år tager udgangspunkt i iagttagelser i mit mere end 46-årige arbejdsliv i først Toldvaesenet fra 1968, til jeg sluttede i Skat i 2015 inden for kontrol, edb, bekaempelse af økonomisk kriminalitet/saerlig kontrol.

I mit arbejdsliv har jeg set, hvordan kontrollen med moms langsomt har aendret sig fra kontrol til en form for service. Udviklingen har givetvis fra politisk side haft gode hensigter, men virkningen har ikke fulgt i samme spor. Toldvaesenet har mere end 350 års kontrolerfaring og en opbygning, der har rod i militaer organisering, ligesom postvaesenet, DSB og andre store statsinstitutioner har.

Toldvaesenets udgangspunkt har vaeret kontrol, fordi det naesten altid har vaeret menneskets natur at undgå at betale told, moms og skat. Opdragelsen i Toldvaesenet har derfor meget naturligt bygget på antagelsen: ”Kan det nu også passe”, eller ”vi (toldvaesenet) er pr. natur skeptiske.” Denne opdragende filosofi blev med servicemyndigheden mere eller mindre udvisket. I Toldvaesenet var det naturligt, at man kom i direkte kontakt med ”personen” eller ”virksomheden”, og derfor blev det også ved momslovens indførelse i 1967 lovbestemt, at Toldvaesenet havde umiddelbar adgang til virksomheder uden nogen form for dommerkendelse. Toldvaesenet har siden momsens indførelse vaeret igennem flere omorganiseringer og samling af toldsteder til toldkamre, til distriktstoldkamre til skattecentre. Men hver gang enhederne er blevet større, har hvert sted stort set altid skullet varetage hele myndighedsområdet for Toldvaesenet/Skat.

I 1980’erne begynder der langsomt at komme aendringer i Toldvaesenets ansvarsområde. Siden momsens indførelse den 3. juli 1967 har Toldvaesenet haft ansvaret for at registrere virksomheder, dvs. tildeling af momsnummer – det senere cvr-nummer. Opgaven var samtidig at forhindre en registrering af virksomheder, hvor der synes en meget stor risiko for, at staten blev snydt ved at tillade en person/virksomhed registrering.

Opgaven blev efter laengere tids analyse overtaget af Erhvervsstyrelsen, der kunne løse opgaven meget billigere og hurtigere. Efter min mening betød dette, at man i dag får virksomhedsregistreret virksomheder, som absolut ikke burde have vaeret det. Kontrollen med nyregistrering af virksomheder er i dag alt for dårlig, hvilket man nu begynder at erkende på grund af de mange svindelsager. Der har vaeret mange artikler i Jyllands-Posten, hvor revisorer, advokater og kuratorer har anfaegtet denne lemfaeldige adgange til virksomhedsregistrering. Men politikerne tager ikke notits af disse advarsler.

En gammel politiker- og måske embedsdrøm blev realiseret i slutningen af 1980’erne, idet Toldvaesenet blev lagt sammen med Amtsskattedirektoratet til Told & Skat. Det var to vidt forskellige skattekulturer, der nu blev smeltet sammen. I Toldvaesenet var alt beskrevet til mindste detalje, og regnskabet skulle stemme på ører. Helt det samme var ikke tilfaeldet hos den anden myndighed, og det gav efter min opfattelse nogle kultursammenstød i en overgangsperiode. Hos Toldvaesenet tog man på virksomhedsbesøg/-kontrol, hvor man hos amtsskattevaesenet sendte skattebreve ud til virksomhederne.

Det haenger måske også sammen med, at skat og moms/punktafgifter er to vidt forskellige indkomster for staten. Skatten opgøres over en laengere periode – maks. et år, og der afregnes, hvorimod moms og punktafgifter skal opgøres for mindre perioder, f.eks. halvår, kvartårlig, månedsvis og helt ned til ugevis. Moms og punktafgifter afregnes direkte i forhold til periodens laengde. Hos staten er momskontoen naermest en form for kassekredit. Er der overskud ved virksomhedens salg, så indsaettes moms på kontoen, og ved underskud udbetales beløb til virksomheden (negativ moms).

I 2001, hvor en ny regering kommer til, begynder der igen nye aendringer af Told & Skat. Fra 2005 bliver de kommunale skattemyndigheder langsomt indlemmet i Told & Skat, og en ny kulturtilpasning starter i organisationen, som nu hedder Skat. Samtidig med en masse organisationsaendringer indledes en ny kontrol- og servicestrategi.

Virksomheder bliver nu opdelt efter, hvor meget de efterlever reglerne i skatte- og afgiftslovene. I Skats systemer får virksomhederne en farve (grøn, gul, hvid eller rød), afhaengig af hvor villige de er til at efterleve lovgivningen. Efter min mening er det en fornuftig opdeling, så de virksomheder, som opfører sig ordentligt, ikke behøver kontrol i samme omfang som de virksomheder, der bryder loven den ene gang efter den anden, og som efterhånden skylder en masse penge i skat, moms og punktafgifter.

I 2006 får erhvervsminister Bendt Bendtsen gennemført en lovaendring af regnskabsloven, således at visse mindre og mellemstore virksomheder (selskaber) kan fravaelge revision. Denne lovaendring betød bl.a., at virksomheder, som af forskellige årsager ikke var glade for en revisors kritiske revision, nu kunne undgå denne konfrontation med revisoren og ikke skulle stå til regnskab med tvivlsomme regnskabsdispositioner.

Ifølge BIQ.DK, som er et virksomhedsinformationsregister, er der i dag 188.658 selskaber (anpartsselskaber, aktieselskaber og ivaerksaetterselskaber) af 316.893 normale selskaber af den naevnte type, som har fravalgt revision. Dertil kommer, at en betydelig del selskaber med revision har en revisoranmaerkning i årsregnskabet.

Også her har revisorer, advokater og kuratorer påpeget, at dette kan vaere årsag til, at antallet af svindelsager med moms stiger. Som jeg har forstået det, så ønskede erhvervsministrene – Brian Mikkelsen eller Rasmus Jarlov – ikke at genindføre revisorpligt for virksomheder i naevnte selskabsform. Jyske Bank har i pressen oplyst, at man ikke ønsker virksomhedskunder i selskabsform, der har fravalgt revision, ligesom banken heller ikke ønsker kunder, der er enkronersselskaber (IVS = ivaerksaetterselskaber).

I perioden fra 2005-2010 bliver Skats øverste ledelse jaevnligt konfronteret med de manglende ressourcer til at løse de opgaver, som Skat har forpligtiget sig til. Disse nødråb bliver blot afvist. Hvis der er akut mangel på personale til en opgave, så flyttes der blot personale fra andre steder til løsning af den akutte opgave. Revisorer, kuratorer med flere gør via laeserbreve og artikler også opmaerksom på Skats utilfredsstillende løsning af sine opgaver. Men intet sker.

Da Helle Thorning-Schmidts regering kommer til i perioden 2011-2015 tror mange i Skat, at nu vil der ske en aendring af kontrolindsatsen. Men det sker ikke, til stor skuffelse for medarbejdere i Skat. Denne regering fortsaetter stort set i samme spor som foregående regering.

Denne antagelse fik jeg bekraeftet ved et dialogmøde, som blev holdt i Middelfart den 31. august 2014, hvor Skats øverste chef, skattedirektør Jesper Rønnow, og skatteminister Morten Østergaard deltog. Skattedirektøren blev direkte spurgt, om han mente, at Skat havde de nødvendige ressourcer, der skulle til, for at løse de opgaver, som Skat havde ansvar for. Svaret var klart, at det havde Skat. Jeg spurgte skatteminister Morten Østergaard om muligheden for at få skrappere sanktioner for hurtigt at stoppe personer/virksomheder, som vi kunne se kun havde til formål at snyde med skat, moms og afgifter. Ministerens svar var ”retssikkerhed”, ”retssikkerhed”, ”retssikkerhed”, og så måtte stop af snyderiet komme efterfølgende.

Den 1. januar 2014 trådte loven om ivaerksaetterselskaber i kraft, hvilket betød, at der for 1 kr. kunne stiftes et selskab med begraenset selskabsansvar, hvorved skyld til Skat i form af skat, moms og afgifter stort set var ubegraenset. Endnu en fordel for banditter i habitter.

Dertil kom, at Skat blev tynget af et par store sager såsom skattesagen mod statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, KasiJesper-sagen og Camilla Vestsagen. Sagerne blev ikke mindre besvaerlige at håndtere i Skat, da politikere som Brian Mikkelsen og Claus Hjort Frederiksen blandede sig i dem.

Revisorer, kuratorer med flere gør via laeserbreve og artikler også opmaerksom på Skats utilfredsstillende løsning af sine opgaver. Men intet sker.

Som følge af de mange møgsager i Skat besluttede den davaerende skatteminister Karsten Lauritsen at lave et helt nyt Skat ved at opsplitte Skat i syv styrelser med hovedsagelig en specialitet i hver lokation. En opsplitning, der går i modsat retning af, hvad det tidligere Toldvaesen og Skat forsøgte at gøre. Var Skat ikke tidligere blevet draenet for folk med ekspertise og stor viden som følge af de mange omorganiseringer, så tror jeg det skete nu.

Ved at have de mest gaengse arbejdsopgaver samlet i lokale centre kunne medarbejdere fra forskellige afdelinger udveksle informationer taet på hinanden, og lokalkendskabet til området kunne derved styrkes. Og medarbejdere skulle ikke til at skifte bopael ved ønske om et andet arbejdsområde inden for organisationen. Og i tilfaelde, hvor begge aegtefaeller arbejdede i organisationen, skal de måske i den nye styrelse arbejde hvert sit sted og langt fra deres bopael.

Når jeg laeser ”Overmod og afmagt” af Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen sammenholdt med mine egne oplevelser i de 46 år i Toldvaesenet, Told & Skat og Skat, så tror jeg mere og mere, at det er finansministeren/Finansministeriet, der har haft større ambitioner om et fremtidigt og slankere skattevaesen, end det har vaeret ønsket i Skatteministeriet.

I en artikel i Jyllands-Posten tidligere i år beskrives Skats situation og nye struktur beskrevet med ord som »det ender i kaos«, spørgsmålet er bare »hvornår«. Jeg tror desvaerre, det vil gå sådan. Det er synd både for samfundet og Skat, men også for de mange dygtige og loyale medarbejdere, der er i Skat.

I dag står jeg tilbage med følelsen af, at ingen politiske partier vil gøre noget ved de manglende indtaegter i form af skat, moms og afgifter, selv om omfanget af svindel og snyd stiger. Ingen tager politisk ansvar, men går mere op i politiske drillerier.