Barbara Bertelsen – en nøglefigur i retsstaten
Justitsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, er kendt som en sjaeldent effektiv nøglespiller i embedsvaerket. Ministre har elsket hende, DF det modsatte, nu bliver hun draget ind i den voksende teledataskandale.
Barbara Bertelsen blev kastet direkte for de hellige løver.
Knap var hun tiltrådt sin nye stilling som departementschef i Justitsministeriet – kørt i stilling af Mette Frederiksen – før terroranslaget i København blev indledt den 14. februar 2015.
Siden da har den 46-årige embedskvinde sat sine tydelige aftryk på Justitsministeriet gennem bandepakker og meget andet. Men det er en ganske anden sag, der nu har bragt Barbara Bertelsen i fokus.
Fredag fremlagde justitsminister Nick Haekkerup en omfattende redegørelse i den »vaskeaegte skandalesag«, som han kalder den, om fejl i teledata – et afgørende bevis i danske retssager og efterforskning af alvorlige forbrydelser som drab og organiseret kriminalitet.
I den del af redegørelsen, som departementet i Justitsministeriet har forfattet, fremgår det, at justitsministeriet den 13. marts af Rigspolitiet blev orienteret om fejlene, der i yderste konsekvens kan have fået uskyldige dømt og forhindres pågribelsen af skyldige.
Den 2. april blev Barbara Bertelsen personligt orienteret om, »at der i forbindelse med reviewet af efterforskningen af drabet på Emilie Meng (i sommeren 2016), hvor der er foretaget et stort mastesug, er opdaget en itfejl i Rigspolitiets Telecenter, som er blevet rettet og nu undersøges naermere«, fremgår det af redegørelsen.
Men først den 13. juni blev forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen orienteret om fejlene, og davaerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blev tilsyneladende slet ikke informeret.
»Jeg har alene kendskab til denne sag fra pressen,« konstaterede han forrige søndag i Politiken.
En nøglefigur i etaten
Ved fredagens pressemøde om teleskandalen og redegørelsen var netop Barbara Bertelsens og departementets ageren i forløbet genstand for kritiske spørgsmål.
Men det er langtfra første gang, at departementschefen har måttet håndtere pressede situationer i toppen af det politiske system.
Hun blev født i København, student i Esbjerg, jurist i Aarhus og er et navn, der går igen i flere politiske bøger.
I bogen ”Mette F” fra
2016 bliver det beskrevet, hvordan fhv. justitsminister Karen Haekkerup (S) forgaeves forsøgte at ansaette Barbara Bertelsen, der da var vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.
Først i februar 2015 blev »den unge fremadstormende jurist«, som Barbara Bertelsen benaevnes i ”Mette
F”, hentet ind til jobbet.
Den 14. februar ramte terrorangrebet, og Bertelsen blev kaldt på arbejde. Det var to dage før, at hun formelt skulle have sin første arbejdsdag.
»Find ud af, hvad der sker,« lød opdraget fra Mette Frederiksen ifølge bogen.
Siden da har Barbara Bertelsen vaeret en nøglefigur i retsstaten. Et portraet bragt i Politiken i januar i år bar eksempelvis følgende overskrift: »Kontrolfreak har gennemført en kulturrevolution i Justitsministeriet«.
Hun får det til at ske
Det hedder sig, at hun er embedskvinden, der får det politiske flertals ønsker om skaerpede straffe og deslige til at materialisere sig.
Siden hendes tiltraeden har bl.a. bandepakker, forbudssagen mod Loyal to Familia, oprettelsen af ungdomsdomstole og opgøret med danske IS-krigere vaeret på dagsordenen.
»Barbara braender for det, hun laver, hvilket syrer igennem i hendes ledelse og betjening af politikere. Hun driver forandringen frem i det offentlige i modsaetning til så mange andre embedsmaend, hvor det mest bliver til fine hop på stedet,« udtalte Bjarne Corydon, der som finansminister arbejdede sammen med Barbara Bertelsen, mens hun var i Moderniseringsstyrelsen, til Politiken i januar.
Han er ikke den eneste minister, som efterfølgende har sat ord på Barbara Bertelsens indsats.
Senest har Søren Pind, der blev justitsminister efter Mette Frederiksen, i bogen ”Frie Ord” konstateret, at han og Barbara Bertelsen var »krigskammerater« i en periode, hvor Justitsministeriet efter nogle ifølge ham tumultariske år med adskillige ministerskift blev omdannet til »et sted fyldt med politik i skufferne«.
Den politiske gennemslagskraft har imidlertid ikke kun vaeret genstand for beundring over tid.
I hvert fald ikke, hvis man skal tro portraetbogen ”For enhver pris” om Lars Løkke Rasmussen, som udkom i 2018.
I bogen beskriver forfatterne Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen bl.a. et forhandlingsforløb med Dansk Folkeparti om udlaendingestramninger, hvor Barbara Bertelsen bliver »indkaldt som forstaerkning«.
»Bevaebnet med plancher, hvor farverne grøn, rød og gul skal illustrere, hvad der er enten EU-medholdeligt, -ugennemførligt eller på kanten forklarer departementschefen DF’s forhandlere, hvorfor deres krav om permanent graensekontrol ikke er juridisk gangbart,« står der i bogen.
Det udviklede sig ifølge bogen til et decideret skaenderi mellem Barbara Bertelsen og DF-forhandlerne og bestyrkede Kristian Thulesen Dahl »i den konklusion, at den bedrevidenhed og arrogance, som han oplever Barbara Bertelsen laegge for dagen, udgør endnu et godt argument for ikke at fortsaette forhandlingerne om regeringsdeltagelse«.
Ingen fyringer i sigte
I dag tjener Barbara Bertelsen en socialdemokratisk regering. Faktisk var hun også et varmt navn i spillet om at blive departementschef for Mette Frederiksen i Statsministeriet. Hvad fremtiden bringer for den 46-årige jurist – det politiske vaesen, som har bosat sig i en lejlighed ganske taet på Christiansborg - må tiden vise.
Men de nye oplysninger i teleskandalen til trods synes jobbet i Justitsministeriet ikke at vaere i fare.
Fredag formiddag slog Nick Haekkerup nemlig fast, at sagen ikke vil føre til fyringer.
Hun driver forandringen frem i det offentlige i modsaetning til så mange andre embedsmaend, hvor det mest bliver til fine hop på stedet. Bjarne Corydon, fhv. Finansminister for Socialdemokratiet, om Barbara Bertelsen
Barbara Bertelsen,
departementschef, København