Landets to største partier er dybt uenige om saerskat på techgiganter
Udenrigsminister Jeppe Kofod presser på for en saerbeskatning af techgiganternes forretningsmodel. Det kan føre til en gengaeldelsesaktion fra USA, mener Venstre.
Google og Facebook betragtes som et par af verdens mest magtfulde selskaber, og nu har de formået at splitte den danske folketingssal på midten.
Mens Socialdemokratiet har en »klokkeklar målsaetning« om at beskatte de teknologiske multiforretninger hårdere herhjemme ved at slå ned på den enorme vaerdiskabelse, der er opstået i interaktionen mellem brugere af sociale medier, frygter Venstre en straffeaktion fra USA og vil derfor hellere se tiden an.
Det betyder efter alt at dømme, at regeringen må klare sig med sine egne støttepartier i en situation, hvor Danmark om nødvendigt er parat til at gå uden om OECD.
»Initiativerne på feltet er havnet i den store syltekrukke. Så det handler om at gå forrest for EU og Danmark. Det er vi klar til,« forsikrer udenrigsminister Jeppe Kofod.
Stridens omdrejningspunkt er den selskabsskat – eller mangel på samme – som techgiganterne opkraeves i alle de lande, hvor indtjeningen reelt sker.
Eksempelvis anslås det, at Google omsaetter for flere milliarder kroner om året i Danmark, men fakturerer langt størstedelen af sine danske ordrer fra sit europaeiske hovedsaede i Irland.
I den seneste opgørelse har selskabet derfor blot opgivet en omsaetning på 227 mio. kr. samt et overskud på 13 mio. kr., hvilket er resulteret i en selskabsskat på 4,2 mio. kr. i 2017.
Til sammenligning betalte TDC 100 gange så meget i selskabsskat, 571 mio. kr. helt praecist, mens Microsoft måtte af med omtrent 60 mio. kr. i 2017 takket vaere en mere traditionel abonnementsforretning uden naer så meget brugergenereret og graenseløst indhold som isaer Google og Facebook.
»Vi har at gøre med nogle af verdens største og rigeste virksomheder, som baserer deres forretning på vaerdiskabelse i interaktionen mellem brugere. Derfor er det helt afgørende, at de som alle andre betaler den skat, der finansierer vores sundhedsvaesen, skoler og så videre,« siger Jeppe Kofod, som først og fremmest presser på for en international løsning.
Venstre frygter modsvar
Udenrigsministeren må imidlertid notere sig, at EUKommissionens forslag i 2018 om at indføre en midlertidig digital service tax blev skrinlagt som følge af modstand fra Irland, Sverige ... og Danmark.
Det skyldes, at Venstre var og stadig er usikker på konsekvenserne ved en techskat i en tid med handelskrige på kryds og tvaers af kloden.
»Vi tror, at der kan komme en gengaeldelsesaktion fra USA. Det går ud over danske virksomheder – givetvis medicinalindustrien, som fik så mange taev i den amerikanske valgkamp og risikerer at blive pålagt strafskatter. Det er ganske tydeligt, at praesident Trump ikke er bange for handelskrige,« konstaterer Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm.
Hun peger endvidere på, at USA oven på en reform er begyndt at operere med et globalt beskatningsprincip, der muligvis vil løse problemet på lidt laengere sigt.
»Vi går ind for at lukke skattehuller. Men vi skal lige vaere sikre på, at der er tale om et skattehul, før vi begynder at lukke det og dermed indleder en handelskrig. Danmark tjener netto på at have en global økonomi uden hindringer. Så vi skal passe på med, hvad vi saetter i gang, for det kan skade os selv mest,« lyder det fra Louise Schack Elholm.
Professor i skatteret Peter Koerver Schmidt fra CBS vurderer, at Danmark i princippet sagtens kan indføre en saerskat her og nu, men står bedst ved at afvente en OECD-løsning i 2020 i lighed med andre lande.
»Der er et ret stort pres for en international løsning, hvilket sådan set også var en del af EU-Kommissionens strategi bag det faelleseuropaeiske forslag til en midlertidig skat,« siger Peter Koerver Schmidt.
For ham at se er der belaeg for at sige, at techselskaberne har vaeret dygtige til at opnå en meget lav effektiv beskatning. Derfor vaekker kravet om en løsning forståelse hos professoren.
»Fra et fagligt synspunkt er det bare uheldigt, hvis sådan en løsning kun rammer én type af virksomheder. I stedet ville det vaere bedre at justere visse elementer i skattesystemet, så det tager hånd om forretninger, der tjener pengene på anden vis, end vi hidtil har vaeret vant til,« siger Peter Koerver Schmidt.
Google Danmarks politiske chef, Christine Sørensen, har med egne ord store forhåbninger til arbejdet med at finde en OECD-løsning. Hun pointerer i den forbindelse, at selskabet globalt set har betalt en effektiv skat på 23 pct. de seneste 10 år.
»Men langt hovedparten betaler vi i vores hjemland USA, praecis ligesom de fleste andre eksportvirksomheder. Herunder de danske, der typisk betaler størstedelen af deres skat herhjemme, selv om de tjener penge i mange andre lande,« skriver Christine Sørensen i et mailsvar.