Her er ATP’s opgaver og et bud på vejen frem
ATP’s nuvaerende setup er risikabelt, mener professor Jesper Rangvid. Der saettes for mange penge sikkert til side, og kapital investeres for risikabelt.
ATP spiller en vigtig rolle i det danske pensionssystem. ATP har 5 mio. medlemmer, naesten alle lønmodtagere indbetaler til ATP, og 40 pct. af alle pensionister har ingen anden løbende indkomst end ATP- og folkepensionen.
Aktuelt saetter ATP 80 kr. sikkert til side, hver gang du indbetaler 100 kr. De sidste 20 kr. investeres frit i håbet om at kunne give dig højere pensioner i sidste ende.
Denne kronik udspringer af en bekymring om, at de 20 kr. investeres ganske risikabelt. Den udspringer også af en bekymring om, at det er for meget at saette de 80 kr. sikkert til side. Det kan lyde forvirrende, men forklaring følger.
ATP har historisk gjort det godt. I dag er ATP dog udfordret. Kronikken argumenterer, at der er behov for aendringer i ATP’s setup, hvis fortsat indbetaling til ATP skal vaere attraktivt, hvis ATP skal kunne leve op til sine målsaetninger på en hensigtsmaessig måde og hvis ATP i den sidste ende skal vedblive at spille en central rolle i det danske pensionssystem.
Når ATP modtager pensionsindbetalinger fra os, investeres 80 pct. af disse i en såkaldt afdaekningsportefølje.
Afdaekningsporteføljen sikrer os en garanteret livrentepension fra vores folkepensionsalder og resten af vores levetid. Størrelsen af livrenten fastsaettes ud fra dagens renteniveau, og afdaekningsporteføljen sikrer, at vi får et fast og sikkert afkast på denne del af vores opsparing.
Dagens renteniveau er meget lavt, så forrentningen af denne del af vores opsparing er lav. Ultimo 2018 havde afdaekningsporteføljen i ATP en vaerdi på 693 mia. kr.
ATP’s frie midler
20 pct. af vores indbetalinger går til det såkaldte bonuspotentiale. ATP har ingen egentlig egenkapital, men bonuspotentialet kan opfattes som sådan, dvs. er reelt ATP’s frie midler.
Bonuspotentialet skal daekke uforudsete haendelser. Dette inkluderer de ekstra penge, der skal afsaettes til de garanterede pensioner, hvis danskerne lever laengere. Bonuspotentialet skal også bruges til løbende at øge de garanterede pensioner med bonus, således at ATPpensionen kan følge inflationen. Samt andre ting.
ATP kan investere bonuspotentialet frit, da der ikke er knyttet garanti hertil. Man kan derved søge at opnå højere afkast på denne del af formuen end det garanterede (lave) afkast, som afdaekningsporteføljen genererer.
Bonuspotentialet i ATP udgjorde ultimo 2018 92 mia. kr. Det vil sige, at ATP kan tåle at tabe 92 mia. kr., før man ikke kan opretholde garantierne. Den situation skulle man naturligvis helst ikke komme i.
ATP’s investeringer
Man kunne her måske så tro, at ATP investerer frit for 92 mia. kr. Det er ikke tilfaeldet. Markedsvaerdien af ATP’s investeringsportefølje udgjorde ultimo 2018 308 mia. kr.
Det vil sige, at for hver krone, ATP kan investere frit, investerer ATP over tre kroner. For at kunne investere tre kroner, når man har én, må man låne. ATP gearer altså investeringsporteføljen.
Teknisk foregår det ved, at investeringsporteføljen i ATP bl.a. låner fra de garanterede pensioner.
Fordelen ved gearing er, at positive afkast bliver forstaerket.
Tjener man f.eks. 6 pct. på sine investeringer, men betaler f.eks. 2 pct. for at låne, kan man øge sit afkast ved at låne og investere både formuen og det lånte.
Ulempen er, at man ligeledes øger risikoen for større tab, når man gearer.
ATP’s gearing er forholdsvis høj. ATP styrer dog primaert sine investeringer efter et risikomål, der tillader, at ATP over en tremåneders periode med meget lav (1 pct.) sandsynlighed i forventet vaerdi kan tabe ca. halvdelen af bonuspotentialet (ca. 45 mia. kr.). Det realiserede tab kan blive større eller lavere end det forventede.
Opstår en kritisk situation på de finansielle markeder, så tabet naermer sig det accepterede, bliver det udfordrende efterfølgende at skabe et tilfredsstillende afkast, da bonuspotentialet så er blevet reduceret.
Dertil kommer, at ATP har en del såkaldte alternative investeringer. Disse er typisk illikvide og vil derfor ofte vaere svaere at komme af med på den korte bane. I en krise kan det medføre, at ATP’s porteføljesammensaetning bliver skaev.
Hvad skal ATP levere?
ATP har behov for et højt afkast for at kunne leve op til sine målsaetninger om ikke mindst at købekraftsikre pensionerne, så laenge vi lever. Et hurtigt regnestykke: Antag at inflationen i samfundet er 2 pct. de kommende mange år.
ATP har garanterede pensioner for 693 mia. kr. Hvis disse skal følge med inflationen, dvs. pensionerne bevare deres købekraft, skal garantierne opskrives med ca. 14 mia. om året (2 pct. af 693 mia. kr.).
Disse 14 mia. kr. skal komme fra afkastet på de 92 mia. kr. i bonuspotentiale. Efter skat og omkostninger. Dvs. alene for at følge med inflationen, skal der genereres et afkast fra bonuspotentialet på over 14/92 = 15 pct. om året.
Dette er et ”bagsiden af en konvolut”-regnestykke, men det illustrerer udfordringen.
Afkastet fra bonuspotentialet skal også daekke bl.a. investeringsomkostninger og eventuel forlaenget levetid. Man kommer nemt frem til, at ATP skal levere et afkast på 25 pct. af bonuspotentialet for at leve op til sine hensigter. Om året. Det er udfordrende, når renten er taet på nul.
Som om det ikke var nok, følger folkepensionen fremover lønudviklingen, som er større end inflationsudviklingen. Hvis lønudviklingen er f.eks. 3 pct. om året, bliver kravet til afkastet så meget større (21 mia. kr.), hvis ATPpensionen skal vedblive at vaere et relevant supplement til folkepensionen.
Rådet for Pensionsprognoser regner med, at aktier giver 6,5 pct. i afkast om året på den lange bane og obligationer 3,5 pct. Investerer ATP bonuspotentialet i f.eks. 50 pct. aktier og 50 pct. obligationer, kan det generere et afkast på måske omkring 5 pct. om året. Det er slet ikke nok i det nuvaerende setup.
ATP er derfor udfordret.
Enten må man geare for at leve op til sine målsaetninger. Det øger risikoen. Eller man må lade vaere med at geare. Men så har man slet ikke mulighed for at indfri sine målsaetninger.