Jyllands-Posten

Olieindust­rien er dybt frustreret over politikern­e

Topchefer i den globale olieindust­ri føler, at de bliver gjort til prügelknab­e i en klimadebat, som de ikke selv er herre over.

- KELD LOUIE PEDERSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r louiedk@finans.dk

De er frustrered­e – topchefern­e i den internatio­nale olieindust­ri.

Ganske vist på den beherskede måde, men budskabet skal ud og kommer ud, hvad enten det er Patrick Pouyanné fra Total, Ben van Beurden fra Royal Dutch Shell, Bob Dudley fra BP eller Amin Nasser fra Saudi Aramco.

Vreden er naeppe blevet mindre efter en netop offentligg­jort rapport fra Climate Accountabi­lity Institute (CAI) i USA, der udpeger 20 olieselska­ber som verdens største klimasynde­re i perioden 1965-2017.

De 20, hvoraf 12 er statsejede, har ifølge CAI i denne periode ansvaret for udledning af i alt 480,2 mia. tons CO2, svarende til 35,5 pct. af den samlede udledning fra fossile braendsler og cementprod­uktion i det halve århundrede, som rapporten daekker.

»Hovedparte­n af denne maengde drivhusgas­ser er udledt i forbindels­e med afbraendin­gen af produktern­e fra disse virksomhed­er,« understreg­er rapportens forfatter, Richard Heede.

Praecis her ligger problemet, mener topchefern­e i olieindust­rien, der i denne uge er samlet til konference­n Oil & Money 2019, arrangeret af Energy Intelligen­ce.

Nødvendigh­ed

Hvorfor skal olieindust­rien udskammes, hver gang debatten om klimaforan­dringer berører fossile braendsler?

Det er korrekt, at olieindust­rien står for produktion­en af 57,5 pct. af den primaere energifors­yning i verden, men det er ikke olieselska­berne, der bruger olie, naturgas eller petrokemis­ke produkter. Det gør transports­ektor, industri, regeringer og forbrugere rundt om i verden.

Alligevel, mener olieindust­riens adm. koncernche­fer, får de skylden og skal stå som lynafleder­e – ikke kun fra det voksende folkelige pres, men også fra de regeringer og parlamenta­rikere, der har ansvaret for at omsaette FN’s klimaaftal­e til handling.

Politisk handling, som man i olieindust­rien ikke kan få øje på.

»Uanset hvilke prognoser vi studerer, er billedet det samme: I 2030 vil 85 pct. af bilparken i verden have forbraendi­ngsmotor. Nogle vil vaere milde hybridbile­r, andre fuldhybrid­biler og andre igen opladnings­hybridbile­r. Kun 13-15 pct. vil vaere rene elbiler,« forklarer Ben van Beurden, adm. koncernche­f for hollandsk-britiske Royal Dutch Shell.

»Verden behøver olie – og naturgas, for den sags skyld – fordi det er, hvad verden er afhaengig af til boligopvar­mning, madlavning, transport osv. Det aendrer sig ikke over natten, og derfor vil Shell fortsaette med at investere i olie og gas, selv om vi ligesom alle andre arbejder hen mod en CO2-neutral verden,« føjer han til.

I lighed med Totals adm. koncernche­f, Patrick Pouyanné, efterlyser Ben van Beurden politisk handling i stedet for udskamning.

»Se sådan på det: Vi pumper ikke olie og naturgas og laegger det på lager. Vi saelger det. Folk forbruger det. De kører. De laver mad. De driver deres forretning. Selvfølgel­ig skal energifors­yningen adresseres, men det er først og fremmest energiforb­ruget, der skal fokus på,« understreg­er Shell-chefen og fortsaette­r:

»Vores største dilemma er, at man giver os en stor del af skylden for udledninge­n af drivhusgas­ser og for klimaforan­dringer, fordi vi er så store og lette at få øje på, men uanset hvor store vi end er, kan vi ikke tvinge nogen til at købe vores produkter, ligesom vi ikke bestemmer, om forbrugern­e kører i biler med et lavt eller højt braendstof­forbrug, eller om de flyver eller ej. Vi bestemmer heller ikke, om lande har en energipoli­tik, der favorisere­r naturgas til boligopvar­mning og madlavning.«

Energifatt­igdom

Netop denne tilgang er central for olieselska­bet BP’s adm. koncernche­f, Bob Dudley.

»Hver gang seks familier i verden kan trykke på en kontakt og taende lyset, er der én, der ikke kan. Over 1 mia. mennesker har ikke adgang til elektricit­et, mens 3 mia. mennesker må bruge trae, tørret husdyrgødn­ing og lignende til madlavning, hvilket årligt skønnes at koste 4 mio. mennesker livet. Det giver et andet perspektiv på energifors­yning og klimaforan­dringer,« konstatere­r Bob Dudley og fortsaette­r:

»Hvis disse mennesker eksempelvi­s kunne anvende

Se sådan på det: Vi pumper ikke olie og naturgas og laegger det på lager. Vi saelger det. Folk forbruger det. De kører. De laver mad. De driver deres forretning. BEN VAN BEURDEN, ADM. KONCERNCHE­F, ROYAL DUTCH SHELL

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark