Erhverv Aarhus og teknikrådmand presser på for en Marselistunnel-løsning
Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) er der en dialog med Transportministeriet og fremdrift i sagen. Han er mere positiv end nogensinde.
En ny regering kalder på et nyt forsøg.
Og denne gang tager Erhverv Aarhus teten med en opfordring til finansminister Nicolai Wammen om at komme med en afklaring på, hvordan en Marselistunnel i Aarhus kan realiseres.
»Erhverv Aarhus er taet på erhvervslivet og kan konstatere, at behovet for etableringen af Marselistunnelen er mere presserende end nogensinde. Uden Marselistunnelen vil Marselis Boulevard blive én lang trafikprop til skade for såvel importen som eksporten og trafiksikkerheden samt en grønnere by. Flytningen af Molslinien til oktober 2020 øger yderligere presset på Marselis Boulevard,« skriver Erhverv Aarhus i et brev til ministeren sendt den 3. oktober.
Erhvervsorganisationen med det tidligere konservative byrådsmedlem Marc Perera Christensen som direktør slutter brevet af med et ønske om en afklaring i indevaerende folketingsår.
»Vi havde gerne set, at det var del af regeringens lovkatalog at fremlaegge en løsning på udfordringerne for Danmarks største containerterminal. Nu håber vi at få tunnelen på dagsordenen på en anden måde,« siger Marc Perera Christensen, som forventer, at borgmester Jacob Bundsgaards (S) kontakter i regeringen kan gøre en forskel.
Rammer anlaegsloftet
I 2011 blev byrådet enigt om, at kommunens daekningsafgift – en ejendomsskat for mestendels private forretningsejendomme – skal afsaettes til Marselistunnelen. Og med yderligere bidrag fra staten og Aarhus Havn er projektet ikke laengere afhaengig af en lånedispensation, som tidligere har vaeret drøftet.
Men selv om et flertal i Aarhus Byråd har bestemt, at tunnelen til ca. 1,5 mia. kr. skal bygges, og finansieringen er på plads, har byggeriet i flere år vaeret forhindret af det såkaldte anlaegsloft. Det er et loft, som regeringen saetter over kommunernes samlede årlige udgifter til at bygge og renovere.
I februar sendte teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) og Jacob Bundsgaard et faelles brev til den davaerende regering og bad om lov til at bygge Marselistunnelen i Aarhus efter samme model, som det kommende ø-byområde Lynetteholm i København skal bygges efter.
Modellen er et kombineret statsligt og kommunalt selskab, og med den konstruktion har Københavns Kommune undgået at ramme anlaegsloftet.
Bünyamin Simsek forklarer, at der ikke kom et svar inden folketingsvalget i juni. Han er glad for, at Erhverv Aarhus har rykket regeringen for en løsning på tunnelproblematikken.
Der skal ske noget
»Erhverv Aarhus er en staerk stemme. Vi har brug for at mødes om et bord og finde ud af, hvilken vej vi skal gå. Nu skal der ske noget, derfor skal vi minde regeringen om vores tidligere henvendelse. Jeg forventer, at borgmesteren er ligeså insisterende over for den nuvaerende regeringen som over for den tidligere,« siger rådmanden.
Jacob Bundsgaard, der på det seneste har opholdt sig meget med Nicolai Wammen i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, forklarer, at der er en dialog i gang og dermed fremdrift i sagen.
»Der er ikke en løsning på plads endnu, men der arbejdes på en model til at få det til at lykkes. Jeg forventer, at vi finder en løsning på det her. Jeg presser på, så meget jeg kan. Vi har haft en dialog med skiftende regeringer, og jeg er mere positiv, end jeg har vaeret tidligere,« siger Jacob Bundsgaard, som forklarer, at en Lynetteholmmodel kraever en saerskilt lovgivning, og at der i første omgang undersøges muligheder inden for den nuvaerende ramme.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Nicolai Wammen.
Vi har brug for at mødes om et bord og finde ud af, hvilken vej vi skal gå. Nu skal der ske noget. Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø