Støttepartier advarer mod Frederiksens plan om øget overvågning af danskerne

De Radikale og Enhedslisten frygter »masseovervågning«, mens også SF er kritisk. Venstre kan sikre regeringen flertal for ny sikkerhedspakke, men har et krav. Overvågning skaber »tryghed og frihed«, mener minister.

Statsminister Mette Frederiksen kan ikke regne med sit eget parlamentariske grundlag, når hun skal finde flertal for en markant forøgelse af overvågningen i Danmark.

Med planen »Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum« står regeringen for første gang siden valget uden entydig opbakning til et større forslag fra et eneste af de partier, der bragte Socialdemokratiet til magten.

»Vi er staerkt bekymrede for den massive udrulning af masseovervågning, som regeringen laegger op til. At tilplastre det offentlige rum med tv-overvågning skaber falsk tryghed og rammer uskyldige danskere. Det kan ikke vaere rigtigt, at den personlige frihed skal holde for i kampen mod de her hårdkogte kriminelle,« siger retsordfører Kristian Hegaard (R).

Ifølge Enhedslistens retsordfører Rosa Lund giver regeringens planer om bl.a. 300 flere overvågningskameraer og en ny mulighed for, at politiet i visse situationer kan bruge private borgere og virksomheders tvovervågning, mindelser om realityprogrammet ”Big Brother”.

»Sådan som pakken ligger her, har jeg meget svaert ved at se, at vi skulle sige ja. Det er simpelthen for langt ude,« siger Rosa Lund om udspillet.

Heller ikke hos det tredje støtteparti, SF, kan regeringen umiddelbart finde støtte til sine forslag.

»Hvis SF overhovedet skal overveje at gå ind i dem, så kommer vi til at kraeve mere kontrol og tilsyn med, hvordan de her ting anvendes,« siger partiets retsordfører Karina Lorentzen.

Hun peger på de massive problemer med politiets håndtering af borgernes teledata som en tungtvejende grund til at vaere skeptisk over for at udvide maengden af oplysningerne, som myndighederne gemmer.

»Det handler i virkeligheden om retssikkerhed,« siger SF-ordføreren.

Venstre vil straffe misbrug

Hvis ikke støttepartierne laegger stemmer til forslagene, kan Socialdemokratiet ikke komme uden om Venstre i de kommende forhandlinger om udspillet.

Og selv om partiet ifølge retsordfører Inger Støjberg (V) »overordnet set er positiv«, har Venstre krav til »balancen« mellem på den ene side at give politiet flere redskaber i kampen mod kriminelle og på den anden side borgernes retssikkerhed.

»Vi vil gerne kigge på, om man kan haeve straffen i tilfaelde, hvor overvågningsmateriale bliver misbrugt. For jo flere kameraer, jo større risiko er der selvfølgelig for, at nogle misbruger det,« siger Inger Støjberg og fortsaetter:

»Vi skal sikre, at overvågningen bliver brugt til det, den skal. At det er politiet, der bruger det, og ikke andre«

Hos IT-politisk forening mener formand Jesper Lund, at regeringens forslag går alt for vidt i indsamling af informationer om borgerne.

Han fremhaever, at regeringen vil mere end tredoble antallet af steder, hvor politiet opsaetter automatiske nummerpladescannere, som et eksempel på, at udspillet rykker politiindsatsen vaek fra den målrettede kamp og i stedet »kaster det store net af overvågning ud over hele befolkningen«.

Fremover vil der vaere mindst 160 lokationer, hvor bilister får scannet deres nummerplade. Og mens disse tusindvis af oplysninger i dag skal slettes inden for 24 timer, hvis ikke nummerpladen findes i politiets registre over lovbrydere, så skal alle oplysninger – om skyldige såvel som uskyldige borgere – nu lagres i to måneder.

Også planen om at give politiet og PET mulighed for i »ekstraordinaere situationer« at »overtage og benytte« overvågningskameraer hos offentlige myndigheder og private, vaekker bekymring.

»Lidt afhaengig af forslaget i praksis får myndighederne ultimativt en mulighed for fra ét kontrolcenter at kunne kigge gennem alle kameraer i Danmark,« siger Jesper Lund og peger på, at der findes estimeret 1,5 mio. overvågningskameraer i Danmark.

Jeg mener grundlaeggende, at tvovervågning er et gode, som hjaelper os med at skabe tryghed og frihed i samfundet. Nick Haekkerup, justitsminister

Holder sig inden for juraen

Hos Institut for Menneskerettigheder beskriver direktør Jonas Christoffersen regeringens forslag som vidtgående tiltag, der vil begraense danskernes ret til privatliv. Men instituttet vurderer ikke umiddelbart, at tiltagene er på kant med menneskerettighederne, der bl.a. er sat i verden for at beskytte netop borgernes ret til privatliv.

»Vi kigger først og fremmest på det med strengt juridiske briller og ser efter, om der er noget, der er i strid med menneskerettighederne. Det er der ikke umiddelbart,« fastslår han.

Selv om udspillet holder rent juridisk, er der dog konkrete tiltag, som vaekker bekymring hos direktøren. F.eks. at regeringen vil give politiet mulighed for at affotografere personer, der er i selskab med bandemedlemmer.

Konkret åbner forslaget for, at politiet kan »optage personfotos af bandemedlemmer og deres følge på frit tilgaengelige steder«,

Jo flere kameraer, jo større risiko er der selvfølgelig for, at nogle misbruger det. Inger Støjberg (V), retsordfører