Dansk rocksucces genopliver sig selv på nyt album
Hårdt prøvede The Sandmen vender overraskende staerkt tilbage.
Der er noget uforudsigeligt over The Sandmen, som ofte har fungeret som landets ubetinget bedste liveband, og andre gange ikke har kunnet skjule, at det ønskede sig langt vaek fra scenen.
Det samme med pladerne: Når den nu 55-årige forsanger, Allan Vegenfeldt, og resten af The Sandmen har maerket skabersultens sitren, har det ført til udødelige mestervaerker som ”Western Blood” (1988) og ”Gimme Gimme” (1990), mens der var tydelige traethedstegn at spore på mindre vellykkede udspil som ”In The House Of Secrets” (1994). Heldigvis hører bandets aktuelle album ”Himmelstormer” til i førstnaevnte kategori. Pladen er proppet med staerke melodier, og der er noget nødvendigt over bandets levering af sangene.
Allan Vegenfeldt har sunget på modersmålet siden udgivelsen af det forrige album ”Den bedste dag” (2014), men skiftet fra engelsk til dansk betyder ikke det store. Nej, der er ikke meget Bob Dylan over det tekstlige niveau i The Sandmen, og bandet løber nok aldrig med Nobelprisen i litteratur. Det har aldrig vaeret ordene, der har drevet The Sandmen til noget stort, og det er det heller ikke denne gang:
Jeg er fri nu, lad mig gå Du sparkede til mig, da jeg lå ned
Sparkede døren ind
Slog mig ud og tog mig med
Men den stemme, som ordene bliver leveret med, hører fortsat til blandt de allerstaerkeste herhjemme. Allan Vegenfeldt synger med dyb, plaget og myndig røst hele vejen igennem – hvert et ord kraenger han ud med intens desperation i stemmen.
Svenske Micke Herrström, der også producerede bandets mere end 30 år gamle mestervaerk ”Western Blood”, har skruet på knapper under arbejdet på denne plade, der udmaerker sig ved et bastant, skramlet og detaljerigt lydbillede.
The Sandmen blev egentlig opløst i 1995, men vi har at gøre med bandet, der naegter at dø.
Efter medlemsflugt, død, stilskift og pendling mellem forskellige pladeselskaber er bandet her endnu.
Heldigvis.
ROCK HIMMELSTORMER 500% Records