Risikostyringen er helt central i ATP
Jeg har med stor interesse laest professor Jesper Rangvids kronik i JP Erhverv. Den bygger på en artikel skrevet af Henrik Ramlau-Hansen, lektor ved CBS, som har givet et bud på ATP’s udfordringer i lyset af det meget lave rentemiljø. De lave renter rejser komplekse problemstillinger, som er vigtige at diskutere. ”ATP Livslang” er en afgørende del af den økonomiske grundtryghed for en stor del af danskerne og er derfor garanteret og livslang. Det kraever både en sikring af pensionerne og et afkast.
ATP har historisk leveret meget flotte afkast. De seneste fem år er det i gennemsnit blevet til 16,4 pct. ift. bonuspotentialet hvert eneste år. Medlemmernes garantier er intakte på trods af de faldende renter og stigende levetider.
ATP har således vaeret i stand til at hensaette naesten 54 mia. kr. til danskernes stigende levetid over de seneste 10 år, samtidig med at medlemmernes polstring p.t. udgør 120 mia. kr.
Det svarer til godt 2,5 gange det forventede tab i de vaerste udfald på finansmarkederne, som kun sker med 1 pct.s sandsynlighed. Det er der ikke mange pensionskasser i verden – hvis overhovedet nogen – der kan matche. Samtidig er medlemmernes samlede formue steget fra 500 mia. kr. i 2013 til over 900 mia. kr. i 2019. Det er en succeshistorie uden lige i Europa, som er lykkedes i kraft af velovervejede beslutninger om en forretningsmodel, som har tjent ATP’s medlemmer godt.
For at få et afkast er det nødvendigt at påtage sig en investeringsmaessig risiko. Derfor er risikostyringen helt central, og den overvåges og diskuteres løbende i ATP’s bestyrelse og ledelse. Centralt i risikostyringen er potentielle tab i situationer med uro og krise på de finansielle markeder. ATP vurderer derfor nøje konsekvenserne af sådanne situationer og mulighederne for at kunne håndtere dem.
Det er bestyrelsens højeste prioritet til enhver tid at sikre, at forretningsmodellen lever op til ATP’s formål, i takt med at vilkårene omkring os aendrer sig. Således igangsatte vi i bestyrelsen allerede sidste år et grundigt analysearbejde for netop at vurdere nogle af de områder, som Henrik RamlauHansen og Jesper Rangvid også fokuserer på, men det er vigtigt, at vi ikke ”flår i rattet”. Bestyrelsen skal traeffe velovervejede beslutninger, når vi saetter retningen, så ATP også i fremtiden vil vaere en relevant og attraktiv pensionsordning.
Hele den danske finans- og pensionssektor, politikere og pensionsopsparere må i disse år forholde sig til de meget lave renter og stigende levetider. Derfor er det vigtigt at tage en grundig debat – også om ATP – og alle konstruktive input er velkomne.