Vil vil ikke vaere gidsel i sag om rastepladser

Det er heldigvis de faerreste mennesker i Danmark, der står op om morgenen med en klump i halsen og ondt i maven, fordi de risikerer at få en bøde, hvis der er kø til toilettet på arbejdet, eller hvis der ikke er nogen ledige pladser i kantinen, når det er blevet frokosttid. Det er imidlertid virkeligheden for chaufførerne på de danske veje, som lider hårdt under manglen på parkeringspladser på de danske rastepladser.

Chaufførerne er underlagt køreog hviletidsreglerne, og det betyder, at de hverken kan springe pausen eller frokosten over, hvis det viser sig, at der ikke er nogen ledig parkering på rastepladsen, og derfor bliver chaufførerne tvunget til enten at parkere ulovligt eller bryde køre- og hviletidsreglerne til fare for trafiksikkerheden.

Det er ikke et valg, chaufføren har lyst til at tage, og heldigvis har transportminister Benny Engelbrecht flere gange givet udtryk for, at han deler transportbranchens syn på, at der er en akut udfordring med kapaciteten på de danske rastepladser.

Ministeren mener da også, at der er en raekke lavthaengende frugter, som man hurtigt vil kunne plukke for at løse en del af parkeringsudfordringen. Alligevel har ministeren endnu ikke igangsat nogen projekter til at rette op på kapaciteten, da han mener, at branchen selv har et medansvar til at sørge for parkering og hvilefaciliteter til chaufførerne.

I ITD er vi enige med ministeren i, at branchen selvfølgelig har et medansvar, men vi mener også, at ministeren skal passe på, at han ikke falder i den store gryde med embedsmandslogik og glemmer, at der altså ikke er nogen chauffører, der ønsker at bryde loven. Udfordringen er, at transportbranchen hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder, som ikke har mulighed for at bygge parkeringsfaciliteter og chaufførhoteller rundt i hele landet.

Det er ikke et udtryk for, at branchen og virksomhederne ikke ønsker at tage ansvar, men derimod for, at branchen har brug for, at transportministeren saetter sig i spidsen for en faelles indsats sammen med alle aktører, så der kan findes løsninger på problemet.

Vi har inviteret ministeren på besøg på rastepladserne, men det lykkedes ikke. Det er vi selvfølgelig kede af, for selvom vi ikke er i tvivl om, at ministeren godt selv kan finde ud på rastepladserne, så er vores ønske, at vi som branche kan have en dialog med ministeren om, hvordan vi kan få løst udfordringerne i stedet for at blive taget som gidsel i sagen.