Danmark skal tage ansvar for eget plastaffald
Plast er et barometer for den cirkulaere omstilling og et af de områder, hvor vi effektivt og hurtigt kan reducere vores CO2-udslip ved at genanvende vores stigende maengder plastikaffald.
formand for Advisory Board for cirkulaer økonomi
Hans Axel Kristensen adm. dir., Plastix A/S
Franz Cuculiza adm. dir., Aage Vestergaard Larsen A/S
I lyset af TV 2-dokumentaren
”På sporet af dansk plastaffald” dokumenteres det med al tydelighed, at også dansk plastaffald ender på illegale lossepladser i Malaysia med både helbredsmaessige og infrastrukturelle konsekvenser. Det er både pinligt, uansvarligt og et stort etisk problem. Men nu har vi chancen for en gang for alle at løse dette problem og selv tage ansvar for vores affald.
Danmark har nemlig fået verdens hidtil grønneste regering, som fortjener ros for sin ambitiøse målsaetning om at saenke Danmarks CO2-udslip med 70 pct. inden 2030. Samtidig melder dansk erhvervsliv sig for alvor ind i klimakampen, hvilket for alvor blev understreget på DI’s nyligt afholdt årsdag med lanceringen af den meget grønne 2030-plan. Det er gode toner.
Men der er risiko for, at de grønne ambitioner forbliver fine hensigter. For intentionerne kan ikke realiseres, medmindre Danmark satser mere målrettet og systematisk på omstillingen til en cirkulaer økonomi.
Danmark har alle muligheder for at indtage positionen som en international klimavenlig front runner nation, der inspirerer andre lande til mere baeredygtige løsninger. Det fordrer bred opbakning til en grøn politisk vision, der er mere og andet end grøn energi, og hvori en af de baerende søjler er, at genanvendte materialer indgår som en central del af al fremtidig dansk fremstilling, i alle processer og vaerdikaeder.
Med en grøn politisk vision bør alle brancher forpligte sig til at stille højere krav til sig selv, til leverandørerne og samarbejdspartnerne. Cirkulaere ressourcemodeller er afsaettet for samarbejde, produktion og udvikling. Det er ikke blot det mest indlysende og fornuftige valg. Det er det eneste valg, hvis regeringens 2030-målsaetning skal omsaettes til virkelighed!
Vi har valget, og der er intet, der forhindrer os i at transformere os i en langt mere cirkulaer retning. Det er blot mentale barrierer og traditionel taenkning, der hindrer os i at tage et ordentligt skridt, som vores børn og de efterfølgende generationer vil huske og respektere os for.
Både teknologien, de finansielle muligheder og knowhow er til stede. Den kommende tid må afdaekke, om der også de facto er velvilje blandt beslutningstagere til at saette handling bag de mange flotte erklaeringer. Hvad venter vi på?
Siden 1950’erne har plast vaeret den måske vigtigste byggesten for det, vi betragter som det moderne liv. Plast er et vidundermateriale: Det er både let, staerkt og billigt, og vi bruger det i naesten alt. Vi kan ikke undvaere plast.
Men den eksplosive vaekst i forbruget af plast har ikke kun givet hele kloden adgang til titusindvis af varer. Plast har også skabt et af vor tids største affaldsproblemer. Heldigvis er plast et cirkulaert materiale, hvilket betyder, at vi kan genanvende langt de fleste plasttyper, og vi kan derfor løse vores udfordring, hvis vi producerer vores produkter smartere. Dvs. så de kan adskilles, produceres med brugte eller genanvendte materialer og/ eller kombineres med nyplast. Det sker ikke i dag – heller ikke i foregangslandet Danmark.
Plast egner sig desuden også rigtig godt som et barometer for den cirkulaere omstilling. De nye opgørelsesmetoder af plastgenanvendelsesprocenten vil vise, hvad det reelle genanvendte plastoutput er. Et bud vil vaere knap 10-15 pct. mod de 30-35 pct., der meldes ind for Danmark i dag.
Plast er et af de områder, hvor vi effektivt og hurtigt kan reducere vores CO2-udslip ved ganske enkelt at genanvende vores stigende maengder plastikaffald.
Det er enormt ressource- og energikraevende at fremstille ny plast fra olie. Når der årligt (på globalt plan) produceres over ca. 350 millioner tons plastik, er det selvsagt yderst klimabelastende. Dertil skal laegges de langsigtede og enorme miljøudfordringer, verden og bl.a. verdenshavene kaemper med på grund af de voksende plastaffaldsmaengder.
Vi har alene i Danmark mulighed for at nedbringe CO2-udslippet med mere end 700.000 tons CO2 årligt ved at genanvende de store maengder plastaffald. Ikke alene klimaregnskabsmaessigt kan det svare sig. Det er også økonomisk sund fornuft. Ifølge en rapport fra 2019 fra McKinsey og Innovationsfonden kan Danmark opnå en årlig besparelse på mindst 1,6 mia. kr. gennem bedre genanvendelse af plastaffald.
Hvis vi vil opnå den gevinst, er det en forudsaetning, at man fra politisk side investerer i mere velfungerende sorteringsordninger. I Danmark har vi tradition for at indsamle plastaffald, og mange tror, at vi ved at sortere plastaffaldet har bidraget til en løsning. Men det er desvaerre kun halvt rigtigt. Det meste bliver nemlig stadig braendt enten her eller i udlandet.
Problemet går igen over det meste af kloden, hvor plastaffald i stor stil eksporteres til udviklingslande uden infrastruktur, og hvor det enten ender som affald på landjorden eller i havet, der i øjeblikket modtager 15 ton plast hvert eneste minut!
Fortsaetter det sådan, vil der en dag vaere mere plast end fisk i oceanerne. Prognoser for plastens mange muligheder forudsiger, at forbruget og den globale produktion af plast firdobles de naeste 30 år. Dette scenarie skaber en gigantisk udfordring for, hvor vi skal gøre af plastaffaldet fremover, hvis vi ikke genanvender det.
Den voksende udskamning af plast og plastbrugere og de hidtidige politiske initiativer forslår som plastiksugerør i helvede. Det er kontraproduktivt at laegge plast for had, og plastaffaldsmaengderne minimeres ikke blot, fordi supermarkeder indfører pant på plastposer. Der skal helt andre konstruktive greb til.
I dag er der ingen økonomiske incitamenter for producenter til at erstatte eller kombinere ny plast med genanvendt plast.
Som det første bør danske politikere skabe en national affaldsstrategi, hvor to højteknologiske sorteringsanlaeg – et i Øst- og et i Vestdanmark – kan sikre, at plastaffaldet sorteres korrekt. Et nationalt, ensartet indsamlingsog sorteringssystem for, hvordan vi håndterer vores plastaffald, skal sikre inflow’et.
Med to sådanne supercentre ville vi kunne haeve genanvendelsesprocenten betragteligt og dermed gøre det rentabelt for flere at genanvende plast. Det vil betyde flere investeringer, mere forskning og udvikling, flere arbejdspladser og i sidste ende mere velstand i Danmark. I dag sender vi langt størstedelen af plast i usorteret form til afbraending eller ombord på diesellastbiler, der kører sydpå. At det hverken er CO2-maessigt eller økonomisk smart med sådan en udeaf-øje-ude-af-sind-tilgang er indlysende.
Samtidig bør der indføres standarder om, at alle plastholdige produkter rummer genanvendt plast. I dag er der ingen økonomiske incitamenter for producenter til at erstatte eller kombinere ny plast med genanvendt plast. Ej heller er der pisk eller gulerod, når det gaelder design af produkter, der kan genanvendes. Det bør der vaere. Forhåbentligt går de offentlige indkøbsportaler forrest, ligesom industrien bør udvise handlingskraft og indføre standarder, der skaber klimavenlige løsninger.
Betegnelsen ”Danish Design” har i årtier vaeret et verdenskendt brand, som bl.a. har sikret møbler, tøj og lydanlaeg en fremtraedende markedsposition rundtom på kloden. Lad os udvide ”Danish Design” og gøre det til ”Danish Green Design”.
En sådan revitalisering vil udgøre den samlende brandingplatform, som kan skabe en afsaetningsmaessig platform for de mange – større som mindre – danske fremstillingsvirksomheder, der også i handling udvikler og fremstiller produkter og løsninger, der bygger på cirkulaere principper. Hvad venter vi på i Danmark?