Erhvervsledere frygter en ny bølge af skatter og afgifter
Regeringen nyder meget lav tillid hos erhvervslivet, hvis man skal tro en ny måling fra revisionshuset PWC.
Mange ledere i erhvervslivet frygter, at virksomhederne bliver den nye regerings sparegris, når der skal betales for velfaerd og grøn omstilling.
Det fremgår af en måling fra revisionshuset PWC.
Her svarer to tredjedele af de i alt 400 erhvervsledere bl.a., at de har lav eller slet ikke tillid til, at den nye regering vil skabe gode betingelser for erhvervslivet de kommende år.
»Jeg bliver bekymret, når fokus ikke ligger på, at man vil investere i at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det er ikke den melding, jeg hører fra regeringen,« siger Morten Felding, adm. direktør i it-konsulenthuset Atea, der deltog i målingen.
»Der ligger naesten en jantelovsagtig tanke i, at fordi det er gået godt for mennesker eller virksomheder, så er det der, vi skal hente pengene til en forøgelse af det offentlige forbrug. Jeg tror ikke, at det skaber vaekst,« fortsaetter han.
Minister: »Kun rimeligt«
Socialdemokratiet gik bl.a. til valg på at nedbringe forbruget af konsulenter i den offentlige administration med 3 mia. kr. og på at beskatte formuer og finansielle transaktioner højere.
Siden har udspillet til finansloven og de første forhandlinger blotlagt krav om bl.a. at haeve arveafgiften ved virksomhedsoverdragelse med 1 mia. kr. om året og pålaegge banker en saerskat på 1,5 mia. kr.
Da finansminister Nicolai Wammen fremlagde udspillet i sidste uge, affaerdigede han erhvervslivets kritik af de højere skatter.
»Det er kun rimeligt, at de også giver et bidrag, når vi investerer i uddannelse og grøn omstilling,« sagde han.
Selv om Morten Felding mener, at satset på den grønne omstilling er positivt, kommer kravene om højere skatter og afgifter i erhvervslivet på et dårligt tidspunkt, synes han.
Mange virksomheder er nemlig allerede pressede af en afmatning i verdensøkonomien og af voksende konkurrence fra bl.a. Kina.
»Vi kommer til at se nogle udfordringer i verdensøkonomien de kommende år. Jeg synes ikke, at planen fra regeringen tager hensyn til det,« siger Morten Felding.
En pengetank?
Ifølge ham er det problematisk, at regeringen i stedet for at forholde sig til udfordringerne tilsyneladende opfatter økonomien som en pengetank, der skal slås hul på.
To tredjedele af lederne vaegter ”for høje skatter og afgifter” som den største trussel mod dansk økonomi, mens højere administrative byrder kommer ind på andenpladsen over trusler.
Ligeledes svarer 7 af 10 af ledere i større virksomheder, at de ikke har tillid til, at regeringen vil forberede økonomien på en ny nedtur.
»Det vaekker bekymring i dansk erhvervsliv, når der skabes usikkerhed om virksomhedernes rammevilkår, herunder udsigten til en øget arveafgift. Det er med til at staekke investeringslysten i en tid, hvor vi tvaertimod har behov for at øge incitamentet til at investere, da det er med til at holde dansk økonomi i gang og skabe danske arbejdspladser,« siger Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og senior partner i PWC.
Målingen er lavet, før regeringen spillede sit udspil til en finanslov på banen.