Arbejdsgivere og fagbevaegelsen varmer op til et opgør om løn
Med nye tal for reallønsudviklingen håber Dansk Industri at holde lønstigningerne i de kommende år i ro. Men fagbevaegelsen har helt andre forventninger – ikke mindst fra baglandet.
Det er alt sammen stadig meget hemmeligt, hvad parterne har med som krav, når arbejdsgiverne og fagbevaegelsen tørner sammen til overenskomstforhandlinger for omkring 600.000 privatansatte lige efter nytår.
Og så alligevel ikke.
For det kommer i hvert fald til at handle om højere løn.
Fagbevaegelsen har for laengst bemaerket, at det går godt i Danmark, at virksomhederne klarer sig godt, og at der er direktører, som har fået lønstigninger i millionklassen, mens mantraet ved samtlige overenskomstforhandlinger siden finanskrisen har vaeret mådehold og løntilbageholdenhed.
Omvendt har arbejdsgiverne blikket rettet mod udlandet og udviklingen i lønomkostningerne hos udenlandske konkurrenter. Derfor vil arbejdsgiverne gerne tale realløn. For renset for inflation ligger danskernes lønudvikling nu over udenlandske kollegers.
Prognoserne fra både Nationalbanken og de økonomiske vismaend forudser dog, at lønnen kommer til at stige lidt mere, end den har gjort.
Arbejdsgiverne
Dansk Industri er klar med nye tal for reallønsudviklingen i Danmark over for udlandet. Udlandet udgør i denne sammenhaeng USA og 12 europaeiske lande, som indgår i Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik.
Tallene viser, at reallønnen i industrien i Danmark nu stiger mere end i udlandet.
Det er, når man ser på de 12 lande i udlandet som gennemsnit. Ét land stikker ud. Det er Polen, hvor reallønnen er steget betydeligt mere end i Danmark, men f.eks. både Tyskland og Sverige ligger efter Danmark på reallønsudvikling.
For arbejdsgiverne er konkurrenceevne og lønomkostninger i forhold til udenlandske konkurrenter afgørende.
Ifølge Dansk Industri lyder prognoserne for den udenlandske lønudvikling på omkring de 2-2,5 pct., som lønningerne i Danmark er steget med på det seneste, og derfor er det ifølge arbejdsgiverne også i omegnen af, hvad der er råd til at give i de kommende år.
Fagbevaegelsen
Helt sådan ser fagbevaegelsen ikke på det.
Dansk Metal, som sidder over for Dansk Industri, når de toneangivende overenskomstforhandlinger for mere end 200.000 ansatte i industrien efter nytår skal gennemføres, ser mere på produktivitet og produktivitetsudvikling.
Her er der ifølge Dansk Metal grund til at belønne medarbejderne, for produktiviteten er steget. Det samme er virksomhedernes overskud, bemaerker Metal.
Også fra baglandet i fagbevaegelsen lyder der krav om højere lønstigninger denne gang.
Jyllands-Posten gennemførte tidligere på året en rundspørge til baglandet i fagbevaegelsen, som viste, at lokalformaend og afdelingsformaend rundt omkring i landet har højere løn øverst på ønskesedlen til de kommende overenskomstforhandlinger.
Flere af deltagerne i undersøgelsen fremhaevede, at direktørlønningerne er steget i samme periode, som fagbevaegelsen har accepteret små lønstigninger. Ikke mindst millionbonusser og tocifrede millionlønninger til enkelte meget omtalte direktører som f.eks. adm. direktør i Nets Bo Nilsson blev fremhaevet.
Fremtiden
En vaesentlig forklaring på, at danskernes realløn er steget på det seneste, er lav inflation.
Inflationen i Danmark er lav sammenlignet med udlandet, og det i sig selv gør, at også små lønstigninger skaepper i husholdningskassen, fordi priserne naesten ikke stiger.
Om og hvor meget fut, der kommer i danskernes lønstigninger, vil armlaegningen til foråret afgøre. Forhandlingerne i industrien, som også har de eksporttunge erhverv, laegger nemlig traditionelt linjen for hele arbejdsmarkedet.
Prognoserne fra både Nationalbanken og de økonomiske vismaend forudser dog, at lønnen kommer til at stige lidt mere, end den har gjort.
Nationalbanken venter en lønudvikling naeste år på 3,3 pct. og på 3,4 pct. i 2021, mens vismaendene netop har offentliggjort deres nye rapport over dansk økonomi med forventning om lønstigninger på 2,7 pct. naeste år og på 2,8 pct. i 2021.