Al magt til medarbejderne – men kan de magte det?

Det er ikke uden udfordringer at overlade kontrollen med en virksomhed til medarbejderne. Men det kan lade sig gøre.

Frygten i fagforeningerne er, at de bliver overflødige, hvis de fleste medarbejdere også er ejere.

Der er åbenlyse fordele ved, at medarbejdere ejer aktier i det selskab, som de arbejder for. Det giver en helt anden motivation, at medarbejderne også er ejere, får en retmaessig medbestemmelse og en del af den gevinst, som de selv er med til at skabe. Medarbejderaktier er meget udbredt i Danmark som en måde at få de ansatte til at give den en ekstra skalle.

Men det kan give god mening at gå et skridt videre. Der ligger nemlig potentielt store samfundsøkonomiske gevinster og venter, hvis medarbejdere ejer vaesentlige dele af de virksomheder, som de er ansat i. Men det forudsaetter, at de formår at forvalte medejerskabet på den rigtige måde. Der er tilmed forskning, der viser, at selv medarbejderkontrol kan give virksomheder bedre økonomiske resultater og ikke mindst rumme en større overlevelsesevne, hvis en ødelaeggende krise rammer.

Der er ikke mange eksempler på medarbejderkontrollerede virksomheder i Danmark, hvor Unimerco, der blev solgt til japanske Kyocera i 2011, stikker ud. Men et måske mere ukendt eksempel er Danmarks største ingeniørkoncern Rambøll, der er ejet af en fond kontrolleret af medarbejderne. Den ligner på overfladen enhver anden erhvervsdrivende fond, men dens opbygning og fundats saetter medarbejderindflydelse og medarbejdertrivsel i centrum. Det ligner det bedste af alle verdener, da fondseje giver stabilitet, mens stor medarbejderindflydelse hjaelper på produktiviteten og skaber grobund for bedre resultater og sunde, voksende virksomheder, der skaber beskaeftigelse og velstand til hele samfundsøkonomien.

Taenketanken Cevea undrer sig over, hvorfor medarbejdereje ikke er mere udbredt i Danmark, når det er på hastig fremmarch i andre mere liberale markedsøkonomier som isaer Storbritannien og USA. Det bunder i historiske traditioner, manglende skattemaessige tilskyndelse og ikke mindst en dansk arbejdsmarkedsmodel, der i sin grundstruktur helst vil fastlåse parterne i deres roller som arbejdsgiver og arbejdstager klart. Frygten i fagforeningerne er, at de bliver overflødige, hvis de fleste medarbejdere også er ejere.

Cevea foreslår, at rammebetingelser for helt eller delvist medarbejdereje skal forbedres, og det kan eksempelvis ske ved at indføre en ny form for fondseje, en slags medarbejderfond. Fondsstrukturen er meget fornuftigt valgt, da det beskytter medarbejderne fra at blive finansielt overeksponeret, giver ejerskabet stabilitet og adskiller ejerskab fra den almindelige løndannelse. Men medarbejdereje er ikke uden knaster. En sådan medarbejderfonds mandat skal vaere helt klart, da medarbejdereje ellers kan blive en tryg sovepude for den daglige ledelse. Medarbejderne er som udgangspunkt staerke ejere, da de er afhaengige af, at deres virksomhed klarer sig godt økonomisk for at fremtidssikre deres job. Men på den anden side kan ejerskabsformen også frede den daglige ledelse fra eksempelvis truslen om en fjendtlig overtagelse. Der er derfor brug for et saet klart definerede regler for god selskabsledelse, hvor en medarbejderkontrolleret fonds rolle i forhold til en professionel, kompetent bestyrelse i det operative selskab er skåret ud i pap.

God selskabsledelse for fondseje laegger vaegt på uafhaengighed mellem bestyrelserne i fonden og driftsselskabet. Det vil vaere en klar fordel, hvis det også var gaeldende for medarbejdereje. Men det strider imod den grundlaeggende årsag til bedre økonomiske resultater i medarbejderejede virksomheder.

Det er netop indflydelsen på sin egen arbejdsplads, der sikrer det tilstraekkelige engagement og tilpasningskraft til at fastholde og udbygge den nødvendige konkurrencekraft. Derfor skal en medarbejderfond sikres indflydelse på alle vaesentlige beslutninger.

I en tid, hvor store dele af dansk erhvervsliv enten er i gang eller skal i gang med en svaer og ofte bekostelig omstilling til en digital, baeredygtig fremtid, kan nye ejerformer, der involverer, engagerer og motiverer medarbejderne bedre, vaere den afgørende katalysator for en succesfuld transformation af samfundsøkonomien.

En investering i de rette skattebegunstigende økonomiske gulerødder kan vaere givet mere end godt ud.