Fagforeningsformanden drømte som ung om at blive selvstaendig
Ole Wehlast kom som ung ved et tilfaelde ind i fagbevaegelsen. Her har han vaeret siden og er formand for 20.000 medlemmer.
Det er som regel oplevelser med stor social uretfaerdighed eller en opvaekst med politisk og fagligt engagerede foraeldre, der er årsag til, at maend og kvinder ender som aktive i fagbevaegelsen.
Sådan er det ikke med Ole Wehlast, der søndag runder 60 år og naeste år kan fejre 15 års jubilaeum som formand for Fødevareforbundet NNF.
Der var ellers fin mulighed for indignation og arbejderkultur i det trevaerelses barndomshjem uden bad i Lyngby nord for København i 1960’erne og 1970’erne. Faren haevede løn som bl.a. lastbilchauffør, asfaltarbejder og vaertshusejer, mens moren havde ufaglaerte job.
Men da Ole Wehlast efter folkeskolen kom i laere som bager, havde han en plan om at forsøge sig som selvstaendig på et tidspunkt. To tilfaeldigheder sendte ham i den stik modsatte retning.
Første tilfaeldighed var, at han som nyansat og medlem af fagforeningen deltog i generalforsamlingen i den faglige klub i FDB, i dag Coop, i Albertslund. Naeste tilfaeldighed opstod på det møde.
»Jeg var 20 år og den yngste af svendene. Så spurgte de, om opgaven som tillidsmand var noget for mig, og det sagde jeg ja til uden helt at vide, hvad det var,« fortaeller Ole Wehlast.
»Jeg er ikke født ind i et politisk hjem. Jeg aner ikke, hvad mine foraeldre stemte, jeg havde ingen ambitioner i den retning, og det fyldte ikke noget i mit liv,« siger han smågrinende, mens han fortaeller om de første skridt på vejen til formandsposten for 20.000 fødevaremedlemmer.
Faellesskabet fristede
Ole Wehlast blev i 2005 formand for NNF.
»Jeg blev tiltrukket af faellesskabet og arbejdet med at hjaelpe kolleger, der har vaeret fagligt udfordret, er blevet snydt eller fyret. Jeg har set begejstringen, når man hjaelper. Og den indflydelse på overenskomsterne, man får ved forhandlingsbordet, kunne jeg se mig selv i.«
Ole Wehlast husker talrige demonstrationer mod den konservative statsminister Poul Schlüters tiltag.
»Vi kunne naermest finde noget nyt at demonstrere imod hver uge.«
Nu er der ifølge Ole Wehlast anderledes ro på arbejdsmarkedet, og han omtaler arbejdsgiverne som samarbejdspartnere.
Han fremhaever redningen af slagteriet på Bornholm under den seneste socialdemokratiske regering som en stor ting. Aktionen endte med at redde 300 arbejdspladser ved at omdanne virksomheden til et medarbejderselskab.
»Jeg var på weekendtur i Amsterdam, da Henrik Sass (davaerende erhvervsminister, red.) ringede og sagde: ”Du må se at komme hjem”. Ham fra DI (hvor slagteriet var medlemsvirksomhed, red.) var på Mallorca, så vi mødte ind hos ministeren søndag kl. 20, efter at forhandlingerne var brudt sammen. Så forhandlede vi intenst i flere dage, men fandt en løsning,« fortaeller formanden.
Følger FCK fast
Ole Wehlast er gift og far til tre børn fra et tidligere aegteskab.
Hans børn har givet ham seks børnebørn. De er sammen med tre faste golfmakkere det, Ole Wehlast isaer bruger sin sparsomme fritid på.
Han følger også fodboldklubben FCK.
Den interesse kom i spil, da barndomsklubben Lyngby i sin tid gik konkurs med tvangsnedrykning til følge.
Den festlige del af den runde dag blev markeret i begyndelsen af oktober. Så hvad fødselsdagen står på, ved kun hustruen.
»Jeg aner ikke, hvad min kone har planlagt, for det er ikke til at få at vide,« siger Ole Wehlast.