Letbanens signalhorn frustrerer naboer: Nu kan de måske ånde lettet op

Aarhus Letbane har muligvis en løsning klar, der skal mindske støjen fra letbanens horn ved omdiskuteret overgang i Mårslet. Sara Heil Jensen, der er plaget af støjen hver dag, er dog skeptisk.

»Vi har ikke åbne døre og vinduer laengere. Det kan vi simpelthen ikke. Jeg kan maerke, at mine børn ikke laengere leger i haven. De går faktisk slet ikke derud. Og det er helt slut med at grille på terrassen, for ens gaester flyver jo en halv meter op i luften, når letbane-toget kommer,« lyder det fra Sara Heil Jensen, da hun bliver bedt om at fortaelle, hvad det betyder for hende at vaere nabo til letbanen.

Hun bor på Langballevej i Mårslet, og efter Aarhus Letbane i august sidste år begyndte at køre på straekningen fra Aarhus til Odder, er familien blevet generet af letbanens signalhorn fire gange i timen hver dag fra tidlig morgen til sen aften.

Det er nemlig sådan, at Sara Heil Jensens hus ligger taet på en usikret overgang, som egentlig kun må benyttes af en landmand i området, men som både cyklister og gående også bruger.

Ved overgangen er der så dårlige oversigtsforhold for letbaneføreren, hvilket betyder, at han er nødt til at tyfonere med hornet for at fortaelle cyklister og gående ved overgangen, at der kommer tog.

Det generer ifølge Sara Heil Jensen alle andre husstande, der bor taet på skinnerne.

Hun har sammen med andre naboer til letbanen i Mårslet kaempet for en løsning i over et år, og for nylig startede Sara Heil Jensen en underskriftindsamling om problemet, hvor 105 personer i skrivende stund har skrevet under.

Cyklister skal aendre adfaerd

Nu ser det ud til, at kampen har båret frugt, så folk i Mårslet kan begynde at glaede sig til mindre letbanestøj i fremtiden.

Over for Lokalavisen Aarhus fastslår Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane, at man er opmaerksom på borgernes frustrationer og muligvis er taet på en løsning.

Letbanedirektøren fortaeller, at man i øjeblikket kigger på, om det er muligt at gøre sådan, at letbanetogene i fremtiden blot behøver at tyfonere, når vejrforholdene giver dårlige oversigtsforhold.

»Men som det er lige nu, er det ikke muligt, fordi cyklister har mulighed for at cykle over overgangen. Men vi har fået den idé, at hvis man nu kan saette chikaner op, så man som gående og som cyklist er tvunget til at traekke så langsomt igennem, at letbaneføreren kan nå at reagere, så vil det vaere en mulighed,« fortaeller Michael Borre til og oplyser samtidig, at der også skal saettes hegn op ved overgangen, så cyklister ikke kan køre uden om chikanerne.

»Vi regner med at få sat hegn op inden for de naeste tre uger, og så skal vi bruge et stykke tid på at se, om folk lader vaere med at cykle over overgangen. Har cyklisterne aendret deres adfaerd, kan det føre til, at letbanen ikke laengere behøver tyfonere, hver gang den kører forbi, men kun hvis vejret giver dårlige oversigtsforhold,« siger Michael Borre.

Skeptisk over for løsning

Sara Heil Jensen tror dog ikke saerlig meget på den løsning, som letbanedirektøren er kommet med.

»Overgangen benyttes af en landmand, og han kan vel ikke komme igennem med sin traktor, hvis der saettes chikaner op,« spørger hun og har i stedet nogle løsninger, som, synes hun selv, virker bedre og billigere.

»Det, der ville vaere det allernemmeste, var, at letbanetoget nedsaetter hastigheden igennem Mårslet, så føreren har bedre tid til at se cyklisterne ved overgangen. Man kunne måske også overveje at saette bomme op, som kun landmanden kunne aktivere,« lyder et par af forslagene fra Sara Heil Jensen.

Hun glaeder sig dog over, at Aarhus Letbane kigger på, hvad der kan gøres for at mindske tyfoneringen i området.

Michael Borre håber, at man har fundet en løsning, der gør, at letbanetogene naeste år ikke behøver at tyfonere, hver gang de kører igennem Mårslet.

Jeg kan maerke, at mine børn ikke laengere leger i haven. De går faktisk slet ikke derud. Og det er helt slut med at grille på terrassen. Sara Heil Jensen, nabo til letbanen