Etableringen af Aarhus Lufthavn i Tirstrup var en nødløsning
Grundlaget for en rentabel lufthavn i Tirstrup er ikke til stede.
Da den fremadstormende luftfartsindustri i efterkrigstiden skulle indplaceres i Jylland i en fremtidssikret lufthavn, besluttede Rigsdagen (Folketinget) allerede i
1946, at én (gentager én) centraljysk lufthavn skulle anlaegges midt i Jylland, lovmaessigt bestemt til »området mellem Aarhus og Silkeborg«. En helt rigtig og meget fornuftig vedtagelse. Militaere Tirstrup skulle fungere midlertidigt indtil den rigtige jyske lufthavn kunne stå klar.
På samme tid oprettedes det faellesnordiske luftfartsselskab SAS ”Scandinavian Airlines System”, som fra begyndelsen tildeltes monopol på al flyvning i Skandinavien. I Danmark valgte SAS stik imod lovgivningen, at al lufttrafik udelukkende skulle centreres i København. Jylland fandtes uinteressant og blev ignoreret.
Denne strategi med København som det eneste luftfartsmaessige knudepunkt blev med held forsvaret hensynsløst i de naeste 40 år, ofte med naeb og kløer, hvilket SAS-monopolet muliggjorde.
De svigtede jyder etablerede i frustration ikke mindre end otte jyske lufthavne. En stor strategisk fejl, idet det begraensede jyske passagergrundlag nu skulle deles i alt for små portioner, uinteressant for de fleste luftfartsselskaber.
Trods den massive, statslige modstand kaempede jyske politikere sammen med et engageret erhvervsliv for den livsvigtige, lovmaessigt bestemte centraljyske lufthavn, og en lang raekke helt realistiske lufthavnsprojekter kom til verden, bl.a. S-amtsborgmester Robert Svane Hansens (bror til statsminister H. C. Hansen) fuldt finansierede og vedtagne amtskommunale lufthavn i Hammel. Senere fulgte Det Midtjyske Lufthavnsråds (som talte 39 jyske, internationale virksomheder med 18.150 ansatte) ligeledes privatfinansierede lufthavnsprojekt på Tinning Hede.
Medens alle disse fuldt flyvefaerdige jyske privatfinansierede lufthavnsprojekter hovedløst afvistes af København og SAS-monopolet, handlede man i Sverige rigtigt med deres lufthavn nummer to.
Anført af den legendariske Volvo-chef Pehr Gyllenhammar flyttede staten i 70’erne Göteborgs lille indeklemte Torslanda lufthavn ud til kaempestore frie arealer i Landvetter, hvor den på få år kunne udvikle sig i international skala, hvilket sideløbende med Stockholms skete med imponerende vaekst med op til 9 mio. passagerer og tusinder af tons luftfragt fordelt på Landvetters flotte internationale rutenet.
For isaer jyderne er det bittert at taenke på, at denne strålende udvikling kunne Aarhus Lufthavn, Jutlandia Airport, og det danske samfund have oplevet tilsvarende, hvis ikke ”københavneriet” og SAS-monopolet hovedløst havde frarøvet Aarhus mulighederne og mobbet Aarhus Lufthavn ud af markedet.
I 1966 skulle S-borgmester Bernhardt Jensen i hast finde en luftfartsmaessig nødløsning grundet SAS’ overgang til jet/Caravellen på indenrigsruten til København. Han valgte nødtvungent militaere Tirstrup, men understregede, (jeg overvaerede det), at han og Aarhus kun og udelukkende accepterede det som en midlertidig nødløsning, indtil den rigtige lufthavn kunne stå faerdig, dengang planlagt ved Egå eller Thomasminde.
Samtlige realistiske og privatfinansierede lufthavnsprojekter, der i perioden lanceredes blev imidlertid fortsat jordet eller mobbet ud af ”københavneriet” og SAS-monopolet. Den staerkt voksende Aarhus-region måtte ty til forlaengelse af den midlertidige ordning i Tirstrup, som dog oplevede en mindre ca. 15-årig opblomstring som stor indenrigslufthavn. Men, mulighederne for rentabel lufthavnsdrift i Tirstrup forsvandt definitivt med Storebaeltsbroens og Molslinjens erobring af størsteparten af indenrigstrafikken samtidigt med Forsvarets lukning af Tirstrup og dermed aftalen om udgiftsdeling. Det tilbageblevne passagergrundlag er og bliver alt for småt til en bare at vaere i naerheden af brugbar løsning. Det er de dystre tal og nøgne kendsgerninger, som undertegnede naturligvis kender ud og ind.
Disse burde byrådets medlemmer naturligvis også kende, og derfor forstår jeg og erhvervlivets organisationer slet ikke byrådets magthavende socialdemokraters overtagelse af driftsledelsen i Tirstrup og de ret håbløse og udsigtsløse dispositioner med skatteborgernes penge til kunstige trafikindkøb hos SAS, som ifølge EU er ulovlig statsstøtte.
Og der er ikke tale om småpenge: Hele lufthavnens formue på flere hundrede millioner er soldet op. Sammen med daekning af de millionstore årlige underskud løber det samlet op i hundredvis af skatteborgernes millioner, som må anses for spildt.
Borgmester Jacob Bundsgaard har til pressen udtalt, at han og hans parti ikke forstår sig på lufthavnsdrift og virksomhedsledelse. Tak for det aerlige udsagn, men aerligt talt, så virker det da endnu mere uansvarligt, naermest med bind for øjnene og uden kørekort at bevillige i hundredvis af skatteborgernes millioner til ørkesløse trafikeventyr. Det er pengespild og virkelighedsflugt, som vi skatteborgere må anmode borgmesteren om at stoppe snarest.
Det er fremdeles et faktum, at nødløsningen i Tirstrup, på intet tidspunkt har vaeret så meget som blot i naerheden af anvendelighed som rentabel, regional lufthavn. De førnaevnte forhold: Storebaeltsbroen, Molslinjens hurtigfaerger, Forsvarets lukning af Tirstrup og det meget for tynde passagergrundlag satte en definitiv stopper for de økonomiske fremtidsmuligheder.
I forhold til de fortvivlede økonomiske forhold i Tirstrup er det derfor et enestående paradoks og held, at EU’s fantastiske, vaekstskabende luftfartsreform nu har muliggjort, at Aarhus og Jylland langt om laenge kan få sin eftertragtede og aldeles livsvigtige internationale lufthavn uden at det behøver at koste kommunen en eneste krone, medmindre kommunen da ønsker en andel i den nye lufthavn.
I juni 2016 blev de indkaldte realistiske lufthavnsprojekter i Thomasminde – alle baseret på den garanteret privatfinansierede model – begejstret fremlagt og accepteret af byrådet, inkl. borgmesteren. En triumf for det mangeårige, ihaerdige samarbejde mellem erhvervslivet og lokalpolitikerne.
Erhverv Aarhus udgav en flot plakat, der skildrer de glade forventninger til opretningen af Aarhus’ internationale erhvervsudvikling, der laenge havde vaeret agterudsejlet af København, som har lukreret på Københavns Lufthavns enestående, monopolagtige succes og store vaekst.
Efterfølgende viste det sig, at det ifølge sagkyndig vurdering helt perfekte lufthavnsprojekt i Thomasminde var blevet ”glemt” i borgmesterens afdeling. Det er indsendt til rådhuset og fremgår af bilag fra projektbeskrivelsen udarbejdet af meget erfarne og førende lufthavnsplanlaeggere, Integra Consult A/S og M & G Planlaeggere A/S. Lufthavnsprojektet er i enhver henseende simpelthen den optimale lufthavnsløsning for Aarhus og Jylland.
Det opfylder det lovbundne placeringskrav »mellem Aarhus og Silkeborg« til punkt og prikke. Det gør Billund ikke, ej heller mht. miljøbelastning og økonomi.
Lufthavnen ville vaere en glimrende forretning, der kunne skabe et for kommunen attraktivt, solidt beskatningsgrundlag.
Den beskaeftigelsesmaessige betydning var beregnet til at begyndte med 2.000 i løbet af få år til 10.000 jobs og en ekstra beskaeftigelse i regionen på fire gange det tal. Placeringen er ideel i forhold til motorvejsnettet. Og terraenet er forhåndsgodkendt af luftfartsmyndighederne.
”Aarhus International Airport” ville blive den eneste jyske lufthavn med togadgang. Letbanen kunne faerdiganlaegges i umiddelbar naerhed og kunne traede i i stedet for den omstridte meget dyre ”Tullebane” til Billund.
statsaut. skibsmaegler – tidl. lufthavnsdirektør, Aarhus C. Det er pengespild og virkelighedsflugt, som vi skatteborgere må anmode borgmesteren om at stoppe snarest.