Jyllands-Posten

Aarhusiane­r gør klar til sit livs løb i Hawaiis hede

Triatleten Kristian Høgenhaug fra Aarhus 1900 har i år fået sit store internatio­nale gennembrud. Nu jagter han en topplaceri­ng ved VM på Hawaii.

- MARTIN HAAHR LUND Martin.H.Lund@jp.dk

Omme på den anden side af Jorden er den 28-årige aarhusians­ke triatlet Kristian Høgenhaug i gang med at gøre sig klar til sit livs løb. Lørdag den 12. oktober finder den mest prestigefy­ldte ironman sted på Hawaii på de rå lavaskaer og under palmernes vajen.

Han tog af sted tre uger før løbet for at vaenne sig til de uvante knap 30 grader og den høje luftfugtig­hed på vulkanøern­e ude midt i stillehave­t.

»Jeg har prøvet at forberede mig derhjemme på varmen herovre, hvor jeg har fået hjaelp fra Aarhus Universite­t med traening og test i et klimakamme­r, men det er hårdt at komme herover med jetlag og det hele. Man bliver lidt mere ydmyg, når man er herovre og maerker forholdene, men jeg kan da maerke, at det bliver bedre dag for dag, og jeg også er lidt glad for, at jeg endnu har mange dage til at akklimatis­ere,« fortaeller Kristian Høgenhaug, da Jyllands-Posten taler med ham over en telefonfor­bindelse.

Kaemper med formen

Opholdene i klimakamme­ret i Aarhus har vaeret en måde at efterligne forholdene på Hawaii, så Kristian Høgenhaug fysisk kunne blive hurtigere klar, men efter den første periode på Hawaii kaemper han stadig med det.

»Lige nu føler jeg naermest, at jeg er kommet i dårlig form igen. Det er det her med, at ens puls er så meget højere i begyndelse­n, hvor kroppen stresser og ikke er tilvaennet de her forhold endnu. Så det handler om mentalt at se lidt indad og ikke kigge på andre, der har vaeret her laengere, der begynder at sige, at det hele bare spiller,« siger Kristian Høgenhaug.

Til alt held er der en tryghed i at vide, at klubkammer­aten Lasse Strandet Sørensen fra Aarhus 1900 Triathlon, som er med på Hawaii, har de samme udfordring­er.

»Vi har vaeret ude at traene en del sammen, og på en måde er det beroligend­e at kunne se, at den anden også har det helt vildt dårligt, så betyder det jo, at det er normalt,« siger Kristian Høgenhaug og tilføjer:

»Nu var jeg ude at løbe 10 km i dag, og på de sidste tre km var pulsen 15 slag højere end tilsvarend­e i Danmark, men jeg synes, det går den rigtige vej. Det er fornemmels­en derude.«

Hamborg gav billet til VM

Kristian Høgenhaug har deltaget i ironman på Hawaii én gang før som amatør – hvor man er opdelt i aldersklas­ser – men modsat dengang i 2016 skal han i år vaere med i de profession­elles åbne klasse, hvor niveauet er langt højere.

»Jeg er først og fremmest kommet til Hawaii for at maerke, hvad det er, varmen og fugtighede­n gør ved kroppen, så jeg tror, at jeg gør klogt i at holde mig til, at en top-15 vil vaere et rigtig godt resultat i år og så bygge videre fra det. Jeg vil hellere gå efter at få lidt laerepenge med herfra, i stedet for at køre efter at ville vinde, for det er urealistis­k i år, og så vil jeg bare eksplodere på et tidspunkt og ende med at skulle gå 42 km,« siger Kristian Høgenhaug.

Selv om løbet på Hawaii ikke handler om at ende helt oppe i toppen, så vil en placering blandt de 15 bedste vaere et af de allerbedst­e danske VM-resultater nogensinde på Hawaii. Og hvis man ser bort fra VM, så har det allerede vaeret en forrygende saeson med et internatio­nalt gennembrud for Kristian Høgenhaug.

I juli vandt han Ironman Hamburg, og for mindre end en måned siden sikrede han sig i Amsterdam EM-guldet ligeledes på ironmandis­tancen. Det var også under EM, at han både kom under den svaere graense på otte timer for en ironman i tiden 7:53:52 og undervejs satte en personlig rekord i maratonløb­et.

Og så var det sejren i Hamborg, der som sidegevins­t sikrede adgangen til de profession­elles felt til VM på Hawaii.

Har satset 100 pct.

At det egentlige gennembrud for Kristian Høgenhaug skulle ske i år, kommer dog ikke helt bag på hans traener i Aarhus 1900 Triathlon.

»Han har haft en ret naturlig og god udvikling hen over årene. I perioden før 2017, hvor han deltog som amatør, blev han bedre år for år. Så startede han som profession­el i 2017 med ganske udmaerkede resultater, der blev bedre i 2018, og en lille smule bedre nu i 2019, og det er jo så nok til, at han har fået et gennembrud,« siger Torben Rokkedal Lausch, der er cheftraene­r i Aarhus 1900 Triathlon og har vaeret med naesten hele vejen som traener for Kristian Høgenhaug.

Svaret på saesonens gode resultater skal desuden findes i, at Kristian Høgenhaug har fået sin kandidatgr­ad i idraet og derfor har haft langt bedre tid til at koncentrer­e sig om at traene.

»Han er blevet faerdig med sit studie. Han har ikke kunnet vaere fuldtidspr­of, for så godt betalt er triatleter ikke, men han har sit eget coachingfi­rma på halv tid og sin egen traening at passe ved siden af, så han har satset 100 pct. på det i år for at se, hvor god han kunne blive,« siger Torben Rokkedal Lausch, der selv vil vaere på plads på Hawaii på lørdag, så han kan hjaelpe Kristian Høgenhaug og de andre danskere under løbet.

Nu var jeg ude at løbe 10 km i dag, og på de sidste tre km var pulsen 15 slag højere end tilsvarend­e i Danmark, men jeg synes, det går den rigtige vej. Kristian Høgenhaug, triatlet

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark