Unødvendigt store vejbudgetter får kritik

Normalt kritiserer Rigsrevisionen, at der har vaeret afsat for få penge. For en gangs skyld er kritikken modsat.

Vejdirektoratet har i de senere år afleveret det ene vejprojekt efter det andet før tiden og med et langt mindre forbrug af penge end planlagt – hvorefter der er sendt milliarder retur til statskassen – eller naermere bestemt til Infrastrukturfonden.

I alt har Vejdirektoratet siden 2007 brugt 11,6 mia. kr. mindre på 32 vejprojekter, end der var afsat penge til inklusive reserver. Det svarer til, at der i gennemsnit er brugt 33 pct. faerre penge, end der var bevilget.

Det udløser nu kritik fra Rigsrevisionen, der oplyser, at »Transportministeriets, herunder Vejdirektoratets, budgettering ikke har vaeret tilfredsstillende«, fordi man konsekvent har overvurderet omkostningerne. Ordvalget svarer til en middelhård kritik fra Rigsrevisionen.

Statsrevisor Frank Aaen fra Enhedslisten, der har vaeret med til at skrive beretningen fra Rigsrevisionen, mener, at fremgangsmåden er problematisk:

»Der har vaeret en systematisk overbudgettering. Og når det har vist sig, at f.eks. Silkeborgmotorvejen er blevet meget billigere, end man troede, ryger pengene tilbage i Infrastrukturfonden, hvor forligspartierne bag fonden så bare kan bruge dem. Det er et demokratisk problem,« mener Frank Aaen med henvisning til, at pengene så ikke skal bevilges af Folketinget, men af en gruppe af partier.

Enhedslisten er et af de få partier, der ikke er med i aftalen om infrastrukturfonden, hvor man i 2009 i et stort grønt trafikforlig fordelte ca. 94 mia. kr. til forskellige trafikprojekter.

Frank Aaen mener, at det, han kalder overbudgettering, er foregået bevidst – og at de ”gamle” partier – isaer Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – i en slags ”motorvejslobby” har haft ansvaret.

Høvl for ar bruge for lidt

Hos Vejdirektoratet er direktør Jens Holmboe alt andet end tilfreds med kritikken fra Rigsrevisionen:

»Man får med rette høvl for at bruge for mange penge, men nu får man også høvl for at bruge for få,« siger han og mener, at Rigsrevisionen har fokuseret alt for ensidigt på selve budgettet i de forskellige vejprojekter.

Han peger samtidig på, at prisen for de 32 vejprojekter har vaeret påvirket af mange forskellige ting. Isaer har finanskrisen haft stor betydning, fordi den voldsomme krise førte til kraftige prisfald på byggeopgaver.

Samtidig går Vejdirektoratet ved nye opgaver fra starten ind med fokus på at gøre tingene smartere og billigere. Desuden er man gået fra at arbejde med hovedentreprenører og underentreprenører til totalentreprenører.

Jens Holmboe har svaert ved at se, hvorfor direktoratet skulle ønske at arbejde med forkerte budgetter.

»Vi har ingen interesse i at lave for dyre veje, eller at priserne skal vaere for høje. Og hver gang det har vist sig, at projekterne er blevet billigere, er der blevet frigjort midler, som er sendt retur til Infrastrukturfonden,« siger han og tilføjer:

»Vi mener derfor, at vi har gjort et ordentligt stykke arbejde.«

Vejdirektoratets direktør er bekymret for, om den negative omtale vil påvirke medarbejderne hos direktoratet, og han har derfor sendt en mail til sine medarbejdere og rost dem:

»Jeg har sagt, at jeg er ked af beretningen fra Rigsrevisionen, for hold da op, medarbejderne hos Vejdirektoratet har gjort et godt stykke arbejde, som de skal vaere stolte over. Og det vil vi fortsaette med,« fastslår Jens Holmboe.

Det konstante mindre forbrug ved store projekter er en del af grunden til, at Vejdirektoratet fremover har fået besked på kun at budgettere med en reserve på 15 pct. mod 30 pct. hidtil.

Der har vaeret en systematisk overbudgettering. Det er et demokratisk problem. Frank Aaen, statsrevisor, Enhedslisten