Intens brexit-slutspurt mødt med skepsis – og håb – i EU

Forhandlere fra EU og Storbritannien gik fredag i lukket forhandlingsrum. På bordet lå en mulig løsning på den afgørende knude om Nordirlands fremtid.

Forhandlerne fra EU og Storbritannien indledte fredag realitetsforhandlinger om en ny brexitaftale. Det skete få timer før udløbet af den frist, briterne havde fået til at komme med et realistisk forslag til en løsning, og mindre end en uge før et afgørende EU-topmøde. EU’s topforhandler, Michel Barnier, har fået grønt lys til at gå ind i den såkaldte ”tunnel” – et hermetisk lukket forhandlingsforløb, tilstraebt afskåret fra laekager til medierne. Så taet har parterne ikke befundet sig, siden Theresa May og EU sidste år indgik den skilsmisseaftale, som senere blev underkendt af det britiske parlament.

»EU og Storbritannien er blevet enige om at intensivere diskussionerne over de kommende dage,« hed det i en udtalelse fra Kommissionen fredags.

Åbningen af en forhandlingsslutspurt er det foreløbige højdepunkt i et tumultarisk forhandlingsforløb og kommer, efter at positive vibrationer begyndte at sprede sig efter et møde torsdag mellem den britiske premierminister, Boris Johnson, og den irske Leo Varadkar.

»Vi kan se en vej til en mulig aftale,« sagde Varadkar efter mødet på et hotel uden for Liverpool.

Efter et møde fredag formiddag med den britiske brexitminister har Michel Barnier orienteret diplomater fra EU’s 27 øvrige medlemslande om situationen og altså her fået grønt lys til at gå i realitetsforhandling om en ny eller justeret aftale.

Kun for Nordirland

Tidligere på måneden praesenterede Johnson en model for brexit, der ikke imødekom EU’s krav. Men ifølge flere britiske aviser har han nu justeret sin position.

De konkrete oplysninger er få og på ingen måde bekraeftede fra officielt hold.

Men følge ifølge avisen The Times har de to regeringschefer drøftet en model, der i princippet minder om det bagstop, som forgaengeren Theresa May aftalte med EU, og som Johnson er inderligt imod. Bagstoppet vil holde hele Storbritannien som en del af EU’s toldunion, indtil en anden løsning er fundet, for at forhindre en graense i at opstå på den irske ø mellem Nordirland og Irland.

Det er uspiseligt for Johnson og brexittilhaengerne, fordi de vil fri af EU. Løsningen kan blive en udgave af bagstoppet, der kun omfatter Nordirland.

Modellen, som også beskrives i Irish

Times fredag, vil betyde, at Nordirland formelt forlader EU og toldunionen sammen med resten af Storbritannien, og derfor bliver omfattet af britiske toldregler. Men samtidig vil EU’s toldsatser fortsat gaelde for Nordirland.

Rent praktisk vil det betyde, at varer fra Storbritannien til Nordirland vil blive pålagt EU’s toldsatser, ligesom Storbritannien skal forpligte sig til at kontrollere, at varerne lever op til EU’s standarder. Men hvis toldsatserne i Storbritannien bliver lavere end i EU, vil virksomheder i Nordirland efterfølgende kunne få differencen refunderet fra Storbritannien.

Hvis Storbritannien efter brexit saenker sine toldsatser, eksempelvis som følge af handelsaftaler med andre lande i verden, vil det give billigere varer i Nordirland end i Irland. Et sådant toldfrit paradis vil medføre en risiko for smugleri.

Men det positive i modellen er, at Johnson kan siges at levere på løftet om at traekke hele Storbritannien ud af EU – uden at der behøver bliver etableret den hårde graense på den irske ø, som EU ikke vil acceptere af frygt for at bringe fredsaftalen i fare.

Modellen vil kraeve en form for toldgraense i Det Irske Hav, som hidtil også har vaeret uspiselig for Nordirland. Ligesom der skal