Nobels fredspris går til Afrikas yngste statsleder

Den 43-årige Abiy Ahmed, som er Afrikas yngste statsleder, får fredsprisen for at stifte fred med nabolandet Eritrea.

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, blev fredag tildelt Nobels Fredspris for sin indsats for at afslutte den 20 år lange krig og konflikt med nabolandet Eritrea og for at indlede fredsforhandlinger med Etiopiens vaebnede oprørsgrupper.

De to nabolande udkaempede fra 1998 til 2000 en brutal krig, som kostede mindst 70.000 livet. I de efterfølgende år støttede de oprørsbevaegelser i hinandens lande og stødte militaert sammen med jaevne mellemrum.

Men den 2. april 2018 blev den dengang 42-årige Abiy Ahmed ny premierminister i Etiopien – og Afrikas yngste premierminister. Han gav sig fra første faerd i kast med at få normaliseret forholdet til Eritrea. Blot to måneder senere kom gennembruddet, da Abiy Ahmed den 5. juni annoncerede, at han accepterede den oprindelige fredsaftale fra 2000, hvilket bl.a. betyder, at Etiopien skulle give landområder tilbage til Eritrea, som stadig var under etiopisk besaettelse.

Initiativet blev positivt modtaget af Eritreas praesident, Isaias Afwerki, og den 8. juli 2018 landede Abiy Ahmed i Eritreas hovedstad, Asmara, for at markere fredsslutningen.

»Kaerlighed er større end moderne våben som kampvogne og missiler. Kaerlighed kan erobre hjerter, og det har vi set i stort omfang her i dag i Asmara,« sagde Abiy Ahmed.

Som Berlinmurens fald

Ugen efter kom Isaias Afwerki til Etiopien for første gang i 22 år for at fejre afslutningen på 20 års krigstilstand mellem de to lande med en fredskoncert. Titusindvis af etiopiere – hvoraf mange sammenlignede de seneste måneders dramatiske udvikling med Berlinmurens fald - fravalgte finalen i VM i fodbold for at overvaere koncerten.

»Den forsoning, vi har opnået, er et eksempel til efterfølgelse for hele Afrika og resten af verden,« sagde Abiy Ahmed.

Abiy Ahmed Ali blev født i august 1976 som det 13. barn af en muslimsk far og en kristen mor. Han taler fire sprog flydende. Som 14-årig sluttede han sig til den vaebnede kamp mod Etiopiens davaerende, marxistiske Dergueregime, og fem år senere – i 1995 – blev han del af FN’s fredsbevarende styrker i Rwanda.

Han har taget to masteruddannelser og en doktorgrad i filosofi og har skrevet to ph.d.-afhandlinger – én om løsninger af inter-religiøse konflikter, en anden om metoder til at modgå radikalisering på Afrikas Horn. Og i 2010 gik han ind i politik.

Som premierminister har han gennemført en raekke meget omfattende frihedsreformer, som har vendt op og ned på den tidligere ekstremt kontrollerede nation. Han har befriet tusindvis af politiske fanger fra faengslerne og inviteret politiske dissidenter til at vende hjem. Han har udpeget kvinder på over halvdelen af ministerposterne i sin regering og overtalt en erklaeret modstander til at stå i spidsen for landets valgkommission.

Da BBC mødte ham i december sidste år, erklaerede han begejstret, at hele verden skulle se mod Etiopien »for at se, hvordan folk kan leve sammen i fred.«

Kaerlighed er større end moderne våben som kampvogne og missiler. Abiy Ahmed, Etiopiens premierminister – og modtager af Nobels fredspris

Etniske spaendinger

Men de omfattende reformer har også bragt Etiopiens mange, voldsomme, etniske spaendinger op til overfladen og udløst vold, som har kostet 1.200 livet og drevet 2,5 mio. mennesker på flugt.

Etiopien er delt op i ni, selvstyrende etniske regioner, og under Dergue-regimet og de efterfølgende to årtier med EPRDF-styre, der gav mindelser om det tidligere Østtysklands politbureau, blev de etniske spaendinger massivt undertrykt.

Abiy Ahmeds mange sejre er opnået på bekostning af bl.a. de etniske tigreanere, som har siddet på magten i to årtier. I sommer var han udsat for et kupforsøg, da en af hans naermeste allierede, haerchefen Seare Mekonen, blev draebt. Og kort efter hans indsaettelse i 2018 blev der kastet en håndgranat efter ham, og en håndfuld officerer skaffede sig adgang til hans kontor for at forsøge at tvinge ham til at saette reformtempoet ned.

Abiy Ahmed, som mener, at en sund sjael kraever et sundt legeme, fik situationen neutraliseret og endte med at lave armbøjninger sammen med officererne.