Glem depressionen - dansk økonomi er i forrygende form

Højkonjunkturen rinder ud, men alt tyder på en blød landing for dansk økonomi og en god mulighed for modige, danske virksomheder til at aede markedsandele i 2020.

Det er let at tegne kulsorte fortaellinger op om dansk økonomi for tiden. Brexit, handelskrig, recession og strammere kreditbetingelser i bankerne laegger sandt for dyden ikke op til et festfyrvaerkeri af en fremtidsudsigt. Der er kun et problem med dystopien – den er sandsynligvis ikke rigtig.

Vel er diverse barometre for erhvervslivets og forbrugernes tro på fremtiden ikke så positive, som de har vaeret. Men sandheden er fortsat, at dansk økonomi på helt afgørende områder som eksport, beskaeftigelse, industriproduktion og vaekst har klaret sig langt bedre på det seneste, end det egentlig burde vaere muligt, de negative toner fra omverdenen taget i betragtning.

Da de økonomiske vismaend i tirsdags udgav deres seneste prognose for dansk økonomi, saenkede de forventningerne til vaeksten i 2020 ret voldsomt – med naesten en fjerdedel til 1,3 pct. Det traekker en god håndfuld milliarder kroner ud af økonomien i forhold til det foregående vaekstscenario fra vismaendenes hånd. Men det er altså fortsat et mere positivt vaekstbillede, end det, vi gennemlevede i både 2012 og 2013. Det rene ragnarok bliver det naeppe.

Netop usikkerheden om, hvor hårdt økonomien og dermed erhvervslivets vilkår kommer til at lande efter højkonjunkturen, er en irritationsfaktor, der er til at føle på i virksomhederne. Nutiden kan ikke blot ”forlaenges med braedder” i budgetterne for 2020. Markedsudsigterne er for mange mere tågede, end de har vaeret i flere år. Og det kan blive lige så kostbart at geare virksomheden til en nedtur, der ikke kommer, som at overinvestere i jubeloptimistisk forventning om et opsving, der aldrig slutter.

Her på redaktionen har vi igennem de seneste uger i artikelserien ”Vendepunkt?” beskrevet dilemmaer og overvejelser fra en stribe virksomhedsledere og specialister i økonomi og finansiering. Spørgsmålstegnet er ikke sat tilfaeldigt. Det symboliserer den usikkerhed og tøven, vi på forhånd havde ventet at møde fra hovedpersonerne, der stirrer ind i en aertesuppe af fremtidsscenarier på både kort og mellemlang sigt. Den prognose holdt (heller) ikke.

Nok er det generelle billede, at budgetterne bliver strammet i det kommende år, men der hersker en udtalt forståelse for, at tiden ikke er til at gå i hi, nulstille udviklingsprojekterne og vente på bedre tider. Som adm. direktør Søren Holm Jensen fra laeskedrikkoncernen Co-Ro udtrykte det: »Selvom tiderne er hårde nu, er det måske der, vi skal investere mere end andre. Vi presser rigtig hårdt på speederen.« Eller kollega Jesper Lauge Christensen fra Kopenhagen Fur: »Vi nødt til at vaere offensive og skubbe på produktudviklingen.« Flere andre kunne i samme boldgade bekraefte, at deres fokus i lige så høj grad er på den fremtid, der venter efter en formodet afmatning som på salgstallene for naeste kvartal.

Det har selvfølgelig sin forklaring. For selvom mediependulet om verdens tilstand i disse uger svinger rundt i de mørke territorium, er vi faktisk herhjemme ualmindelig godt klaedt på til at bruge de konkurrencefordele, som en lille, rig og åben økonomi også byder på, når konjunkturerne skifter. Eksempelvis til at støvsuge de markedsandele op, der kommer på udsalg, når konkurrenterne går i flyverskjul. Traditionelle, globale styrkepositioner går jo ikke fløjten for hverken medicinal-, fødevare- eller cleantech-industrierne, når verdensøkonomien tager toppen af farten. Konkurrenceevnen bliver ikke ringere af at have sit udgangspunkt i en stabil økonomi og et sikkerhedspolitisk smørhul befolket af en generelt veluddannet arbejdsstyrke.

Og så kan vi jo vaelge at haefte os ved, at de seneste nøgletal viser en overraskende vaekst i Tysklands industriproduktion, at Kina og USA tilsvarende overrasker med fine, såkaldte PMI-tal, der måler indkøbschefernes vurdering af det aktuelle erhvervsklima, at dansk eksport af varer satte ny rekord i august og at en betragtelig del af verdens førende aktieindeks handles til historisk høje vaerdier.

Djaevlen ligger som regel i detaljen, og detaljen viser, at vi med fordel kan tage ansvaret for en vaesentligt mere nuanceret og offensiv tilgang til økonomien i de kommende år end den dystopi, som dommedagsprofeterne er rejsende i for tiden.

Det kan blive lige så kostbart at geare virksomheden til en nedtur, der ikke kommer, som at overinvestere i forventning om et opsving, der aldrig slutter.