Statsrevisorer ind i sag om skolepenge

Statsrevisorerne beder Rigsrevisionen gå ind i sagen om snart 4 mia. kr., som staten har opkraevet for meget af arbejdsgiverne.

Kort før fremsaettelsen af finansloven i sidste uge afviste regeringen at betale snart 4 mia. kr. tilbage, som arbejdsgiverne er blevet opkraevet for meget i bidrag til den statslige AUB-ordning (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Her finansieres arbejdsgiverne kollektivt hinandens udgifter til bl.a. skoleophold for elever.

Men nu går Rigsrevisionen ind i sagen. Det sker, efter at de politisk udpegede statsrevisorer på et møde fredag har bedt om det.

»Begrundelsen er, at der er tale om en ordning, som i udgangspunktet skulle hvile i sig selv, men hvor der nu er et stort overskud, og hvor vi kan se, at vi årligt pålaegger arbejdsgiverne ekstra byrder for 1-1,5 mia. kr.,« siger statsrevisor Britt Bager (V).

Sagens kerne er, at ved udgangen af i år ventes at vaere et overskud på godt 4 mia. kr. på AUB-ordningen, selv om der er tale om en ordning, der ikke skal opbygge store overskud.

Milliardoverskuddet er opstået, fordi arbejdsgiverne fortsat afdrager på en AUBgaeld, selv om den blev tilbagebetalt i 2016. Derfor betaler private og offentlige arbejdsgivere nu årligt 1-1,5 mia. kr. for meget ind til AUB.

Opkraevningen fortsaetter

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forsøgte inden fremsaettelsen af finansloven at få regeringen til at betale pengene tilbage til arbejdsgiverne naeste år, men også naeste år vil regeringen fortsaette den nuvaerende opkraevning og således opkraeve 1-1,5 mia. kr. for meget. Begrundelsen er, at regeringen ønsker at danne sig overblik over problemstillingen.

Adm. direktør i DA, Jacob Holbraad, mener dog, at såvel problemet som løsningen er ganske klar.

»Jeg er meget tilfreds med, at Rigsrevisionen nu vil se på sagen. Jeg håber, at det kan bidrage til en fornuftig løsning, hvor staten igen budgetterer retvisende, og hvor arbejdsgiverne ikke bliver tvunget til at betale for meget i AUB-bidrag,« siger han.

Jacob Holbraad forventer, at sagen ender med, at arbejdsgiverne får deres penge tilbage.

I 2017 endte arbejdsgiverne efter kritik fra netop Rigsrevisionen med at få penge tilbage, fordi de over en årraekke var blevet opkraevet for store såkaldte VEU-bidrag, der går til refusion af udgifter til videre- og efteruddannelse.

Dengang fik de private arbejdsgivere godt 780 mio. kr. tilbage samtidig med, at opkraevningen blev aendret. Også med VEU-bidragene var der tale om en ordning, som skulle hvile i sig selv, men hvor der var opstået et stort overskud.

»Jeg forventer, at Rigsrevisionen vil komme med samme konklusion som i VEUsagen, og at sagen vil blive rettet op,« siger Jacob Holbraad.