Flere boligejere vil have frisk luft og natur

Der er flere handler og stigende priser på boliger i landdistrikterne. Selv om fremgangen kommer fra et lavt niveau, er udviklingen markant.

Efter flere mørke år er der langt om laenge kommet gang i boligmarkedet i landdistrikterne.

Priserne er steget relativt mere end i resten af landet over en periode, og flere steder er handlen blevet mere end fordoblet på fem år.

Bag de gode nyheder gemmer der sig dog det faktum, at fremgangen sker fra et lavt niveau. Men både hos realkreditinstitutter og ejendomsmaeglere glaeder man sig over den positive udvikling.

I 97 af 98 kommuner er udlånet således steget i Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit.

Priser er steget

Priserne på boliger på landet er steget med 25 pct. siden bunden i 2013 og 2014, viser beregninger fra Realkredit Danmark. Det seneste år alene er priserne steget 3-4 pct.

Det er der primaert tre forklaringer på:

De meget lave renter smitter af på lysten til at købe bolig og holder den månedlige ydelse nede.

Flere er kommet i arbejde over hele landet.

Priserne i de større byer er kommet op på et niveau, der er så højt, at ikke alle kan vaere med. Der har laenge vaeret en tendens til, at boligkøbere vaelger bolig laengere og laengere vaek fra det rekorddyre københavnske boligmarked.

»Samme effekt vil man også kunne se i andre områder af landet,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Totalkredit, der ejes af Nykredit, har øget sit udlån i 97 af landets 98 kommuner. Kun på Lolland er det faldet lidt. Det er et vigtigt tegn, fastslår boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

»Det er endnu et tegn på, at der rent faktisk saelges huse i mange yderkantsområder, og i nogle områder er bare det, at husene bliver solgt, et godt tegn,« siger hun.

Handler saetter rekord

Antallet af hushandler saetter formentlig rekord i 2019 med det højeste antal siden finanskrisen, vurderer Nykredit.

Flere steder i landet er antallet af bolighandler fordoblet, og det gaelder også i områder, hvor boligerne tidligere har vaeret svaere at saelge. På Langeland er antallet af handler steget med 122 pct. på blot fem år. I Struer er tallet 103 pct. Der er altså tale om mere end en fordobling.

Målt over en 15-årig periode er aktiviteten i landdistrikterne steget med 22 pct. I resten af landet er tallet 21 pct. Selv om forskellen er lille, er den vaerd at haefte sig ved, mener Christian Hilligsøe Heinig.

»Det er første gang siden finanskrisen, at udviklingen nu er relativt mere gunstig i landdistrikterne end i resten af landet,« siger cheføkonomen.

I de seneste år har fremgangen i antallet af handler i stigende grad flyttet sig fra storbyerne til provinsen. Det er en helt normal cyklus på boligmarkedet, understreger Mira Lie Nielsen.

»I takt med at priserne bliver højere i de store byer, begynder køberne at se udad, og dermed spredes fremgangen som ringe i vandet ud i landet,« siger Mira Lie Nielsen.

Sorte pletter

Der er dog stadig sorte pletter på landkortet. Priserne i flere landkommuner er et stykke fra tidligere tiders topniveauer. Det betyder, at der stadig er boligejere, der har et formuetab. De kan dog kompensere for formuetabet, fordi det rekordlave renteniveau sikrer, at det er muligt at afdrage hurtigere.

Det er i de meget tyndt befolkede områder, at boligmarkedet stadig halter. Gennemsnitsalderen stiger, og der bliver faerre børn.

»Natur er dejligt, og den vil børnefamilierne også gerne have. Men de vil ikke føle sig isoleret, og selv i provinsen er det dejligt at kunne tage cyklen til det meste,« mener Mira Lie Nielsen.

Trine Munk Johansen er ejendomsmaegler hos Realmaeglerne i Farsø i Nordjylland, og hun bekraefter tendensen.

»Vi har haft nogle virkelig tunge år heroppe, og der er stadig døde perioder. Men der kommer flere handler, og de kommer i bølger. Når nogen først har solgt, udløser det flere handler,« siger Trine Munk Hansen.

Der er stadig en saerlig udfordring i de tyndt befolkede områder.

Underdrejet laenge

Tal er taknemmelige, og med til fremgangen hører, at bolighandlen og priserne laenge har ligget underdrejet i landkommunerne.

Priserne er stadig et stykke fra de glade dage før finanskrisen. Det betyder til gengaeld, at man kan købe gode boliger for meget små penge. Det har flere boligkøbere fået øjnene op for. Et lån på 1 mio. kr. med fast rente og afdrag koster således kun 3.500 kr. om måneden efter skat.

Selv med ejendomsskatter og omkostninger til vedligeholdelse vil mange opleve, at de kan bo billigere i et stort hus på landet end i en lejebolig i en af de større byer.

Lysten til at komme taettere på naturen er også blevet en trend, der saetter sit praeg på boligønskerne.

Landkommunerne er ikke en homogen masse, og der er fem kommuner, der skiller sig ud. I Halsnaes, Faxe, Stevns, Sorø og på Bornholm er priserne steget 35-45 pct. siden 2014.