Lovforslag varsler ny stramning for generationsskifte med aktiemodel

En ny afgørelse fra Skatterådet varsler aendring af vaerdiansaettelsen af B-aktier, der planlaegges overdraget til naeste generation efter den såkaldte A/B-model. Med et lovforslag af 1. oktober 2019 påtaenkes også den beregnede anskaffelsessum for A- og

Gennem mange år har den såkaldte A/B-model vaeret et af de foretrukne vaerktøjer ved generationsskifte af virksomheder drevet i selskabsform. Reglerne omfatter såvel aktieselskaber som anpartsselskaber. Dette skyldes nogle skattemaessigt favorable afgørelser fra Skatterådet fra 2002 og 2003 om bl.a. vaerdiansaettelsen af B-aktierne, der ved anvendelse af denne model overdrages til naeste generation.

Med en afgørelse fra Skatterådet 25. juni 2019 er der gjort endeligt op med denne gunstige praksis vedrørende vaerdiansaettelsen af B-aktierne på tidspunktet for generationsskiftet, men dog således, at Skatterådet har besluttet at indrømme et vist varsel, før skattemyndighederne begynder at anvende nye skaerpede vaerdiansaettelsesprincipper.

Med et lovforslag fra 1. oktober 2019 er der lagt op til en yderligere stramning og da med virkning fra 1. oktober 2019.

A/B-modellen

De såkaldte A/B-modeller anvendes hyppigt som led i generationsskifte. Fremgangsmåden har typisk vaeret den, at aktierne i driftsselskabet, der skal generationsskiftes, opdeles i A- og B-aktier, hvorefter A-aktierne tillaegges en forlods udbytteret af en sådan størrelse, at kursen på B-aktierne falder til eksempelvis kurs 100. B-aktierne erhverves herefter af den yngre generation til denne kurs.

Når A-aktionaererne på et tidspunkt har modtaget det aftalte, forlods udbytte, og selskabet i øvrigt er konsolideret, afvikler A-aktionaererne deres aktier, eksempelvis ved et salg til det udstedende selskab (driftsselskabet) i forbindelse med en kapitalnedsaettelse i driftsselskabet.

Aktiekurs ved generationsskifte

Spørgsmålet om fastsaettelse af kursen på henholdsvis A- og B-aktierne er selvsagt et centralt punkt ved anvendelse af denne model. Saerligt kan naevnes, at ved fastsaettelse af den forlods udbytteret, som var knyttet til den aeldre generations A-aktier, skulle ikke blot indgå størrelsen af det forlods udbytte.

Der skulle også tages hensyn til, at A-aktionaererne ikke fik beløbet udbetalt straks ved opdelingen i A- og B-aktier, idet beløbet blev udbetalt over en årraekke. Endvidere skulle tages hensyn til, at A-aktionaererne ikke havde nogen sikkerhed for rent faktisk at modtage det forlods udbytte, hvis driften udviklede sig negativt efter generationsskiftet. Det medførte en forhøjelse af størrelsen af det forlods udbytte, når der skulle sammenlignes med en kontant vederlaeggelse.

Med afgørelsen 25. juni 2019 føjede Skatterådet en ny facet til praksis om A/B-modellen. I denne sag fulgte Skatterådet indstillingen fra Skattestyrelsen om, at der ved vaerdiansaettelse af B-aktierne skulle tages hensyn til det forhold, at B-aktionaererne så at sige fik foraeret en gevinstmulighed i tilfaelde, hvor driften i selskabet efter generationsskiftet blev bedre end forventet.

Skatterådet tilkendegav imidlertid samtidig, at der skulle gives et vist varsel, før denne praksisaendring blev indført. Varslet blev sat til seks måneder efter Skattestyrelsens udsendelse af et styresignal om denne praksisaendring.

Synspunktet om en gevinstmulighed skal ses i lyset af, at A-aktionaererne ved generationsskiftets begyndelse har et betydeligt indskud pr. aktie, medens B-aktionaererne har erhvervet en forholdsvist stor nominel post aktier til en lav kurs. Et meget positivt driftsresultat, der aflejrer sig i en opsparing i selskabet efter betaling af forlods udbytte til A-aktionaererne, vil imidlertid blive fordelt efter den nominelle aktiebesiddelse. B-aktionaererne (typisk børnene) får derved en uforholdsmaessig stor gevinst målt på B-aktionaerernes meget begraensede investering i B-aktierne.

Udviklingen i skattepraksis er beskrevet den 21. september 2019 i artiklen ”Strammere praksis for generationsskifte ved brug af aktiemodel”. I artiklen omtales en sag om kursansaettelsen af A- og B-aktier og vaerdifordelingen mellem disse to aktieklasser på tidspunktet for generationsskiftet i et tilfaelde, hvor interessen saerligt knyttede sig til vaerdien af B-aktierne, som enten blev købt eller nytegnet af arvingerne.

Lovforslag om aendret opgørelse

Skatteministeren har den 1. oktober 2019 fremsat et lovforslag om aendring af avanceopgørelsen ved afståelse i tilfaelde, hvor et selskab har flere aktieklasser, og hvor en aktionaer kun afstår en del af den samlede aktiebeholdning i selskabet. Dette gaelder følgelig bl.a. i tilfaelde, hvor den traditionelle A/B-model anvendes i et generationsskifte.

Baggrunden for forslaget

Det fremgår af Skatteministeriets bemaerkninger i lovforslaget, at Skattestyrelsen ved en early warning havde gjort opmaerksom på, at der ved opsplitning af aktierne i et selskab i flere aktieklasser (A- og B-aktier) er set eksempler på en utilsigtet udnyttelse af reglerne om opgørelse af aktieavancer.

Efter Skatteministeriets opfattelse kan de gaeldende regler således via de såkaldte A/Bmodeller anvendes til at skabe kunstige skattemaessige aktietab, udskyde beskatning af aktieavancer og omgå udbyttebeskatning. Baggrunden herfor er naermere følgende: Ved opgørelse af gevinst og tab i forbindelse med salg af en del af aktierne i et selskab, anvendes efter de hidtil gaeldende regler den såkaldte ”gennemsnitsmetode” til at fordele anskaffelsessummen mellem aktierne. Gennemsnitsmetoden indebaerer, at aktionaerens samlede anskaffelsessum for aktierne fordeles ligeligt på aktionaerens samlede aktiebeholdning i selskabet i forhold til de samme aktiers nominelle vaerdier.

Ved beregningen efter gennemsnitsmetoden er det efter de hidtil gaeldende regler uden betydning, om aktierne er opdelt i forskellige aktieklasser med dertil hørende forskellige rettigheder og forskellige handelsvaerdier. Anskaffelsessummen fordeles i forhold til aktiernes pålydende vaerdi (nominelle vaerdi), uanset om aktierne måtte have forskellig handelsvaerdi.

Ved udstedelse af aktieklasser med forskellige rettigheder kan der, ifølge Skatteministeriets bemaerkninger i lovforslaget, derfor skabes en forskydning mellem aktiernes handelsvaerdi og aktionaerens anskaffelsessum, så størstedelen af anskaffelsessummen henføres til B-aktierne, selv om B-aktierne har en lav handelsvaerdi.

Selv om der samlet måtte vaere gevinst på aktierne, kan B-aktierne efter denne metode overdrages skattefrit, eller en overdragelse kan ligefrem udløse et skattemaessigt tab.

Det fremgår videre af bemaerkningerne til lovforslaget, at i flere konkrete sager har Skattestyrelsen erfaret, at modellen udnyttes til at skabe betydelige kunstige tab.

Videre fremgår af bemaerkningerne til lovforslaget, at Skattestyrelsen ligeledes har oplyst, at metoden anvendes til omgåelse af udbyttebeskatningen.

Metoden til omgåelse af udbyttebeskatning tager på samme måde udgangspunkt i, at aktiekapitalen i et selskab opdeles i flere aktieklasser, hvorved anskaffelsessummen forskydes til B-aktierne, der har ringere økonomiske rettigheder end A-aktierne.

Lovforslagets indhold

På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at hovedaktionaerer fremover skal anvende aktiernes handelsvaerdi og ikke deres pålydende vaerdi ved fordeling af anskaffelsessummen i forbindelse med delsalg af en aktiebeholdning, når selskabet har flere aktieklasser.

Ved hovedaktionaerer forstås som udgangspunkt personer, der selv eller sammen med naertstående ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i et selskab, eller som råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i et selskab. Begrebet hovedaktionaeraktier