Det er ikke din løn, du bliver rig af

Det er vigtigt ikke at lade sig rive med, men man skal ikke blive helt passiv med sin privatøkonomi.

Jeg kan godt forstå dem, der gerne vil have mere i løn.

Flere penge mellem haenderne giver frihed både til merforbrug og meropsparing. Men for langt de fleste er det hverken løn eller lønstigning, der sikrer formuen på langt sigt.

En solid formue opbygges gennem køb af mursten og/ eller aktier.

I øjeblikket er der meget fokus på bolig- og aktiebobler. »Du risikerer at købe på toppen,« lyder formaningen fra foraeldre, familie og finansanalytikere.

Her er nogle facts til overvejelse. Først boligen. På 25 år er et gennemsnits parcelhus på Frederiksberg trods store udsving steget 5,6 mio. kr. til nu 6,8 mio. kr. Til sammenligning har gevinsten på et hus på Lolland vaeret 210.000 kr.

Vender vi tilbage til Frederiksberg, har ejere af lejligheder oplevet en fordobling af vaerdien efter finanskrisen. En lejlighed købt til 2 mio. kr. for syv-otte år siden koster altså i dag 4 mio. kr.

De 2 mio. kr. er en skattefri gevinst. Skal man sikre sig en tilsvarende gevinst via sit arbejde, kraever det en løn på omkring 5 mio. kr.

En investering i aktier er heller ikke en dum idé.

Her har vi en interessant statistik, der går ikke mindre end 140 år tilbage. Det drejer sig om det amerikanske aktieindeks, S&P500. Siden 1871 er indekset steget i gennemsnit med 8,9 pct. på årsbasis.

Hvis vi ”kun” går 100 år tilbage, er den årlige gevinst 9,9 pct.

Efter finanskrisen er S&Pindekset i øvrigt steget med 185 pct. Det er da en paen slat på ca. 10 år.

Siden 2000 er det ledende danske aktieindeks, C25, (tidligere C20) steget fra ca. 251 til lidt over 1.000. Så havde man smidt 1 mio. kr. i en investering, der skyggede det indeks, ville man i dag have 4 mio. kr. Der skal betales skat af aktiegevinster, men ligger de i en pension, og der ligger mange og store gevinster, slipper man med 15,3 pct. i skat.

Jeg ved godt, at mange i forbindelse med finanskrisen oplevede store vaerditab både på boligen og aktierne. Men for dem, der har en bolig det rigtige sted, er det tab for laengst blevet forvandlet til en markant gevinst, og for dem, der blev i aktier eller måske øgede deres aktieinvesteringer, har tiden efter finanskrisen vaeret en ren fest. Mange er simpelthen blevet meget rigere. Det er slet ikke usaedvanligt at danskere har fået fordoblet deres formue siden finanskrisen. Prøv at forestille jer, hvis man var blevet skraemt så voldsomt af finanskrisen, at man købte en billig bolig i udkanten af Udkantsdanmark, smed pengene i madrassen eller i konserves til dårligere tider og haevede pensionen i utide for at have kontanter nok.

Hvis man havde gjort det, ville man have taget tabet og slet ikke vaeret med på gevinstbølgen.

For meget aktivitet kan vaere gift for formuen. Passivitet kan også blive kostbart.

Vi lever i en tid, hvor internettet saetter dagsordenen. Et tweet en sen nattetime fra USA’s praesident, Donald Trump, kan saette de finansielle markeder i brand og hurtige analyser fra økonomer og analytikere kan få jorden til at braende under fødderne på nervøse privatinvestorer.

Midt i alt dette står vi og skal holde hovedet koldt. Det er svaert.

En bekendt har i denne uge henvendt sig til mig, fordi en såkaldt mødebooker fra Nordea kontaktede hende med et forslag til en låneomlaegning, hun i første omgang havde sagt nej til.

Mødebookeren - ja, det kaldte han sig, det er ikke noget, jeg har fundet på lød ifølge min veninde som en saelger af mobilabonnementer. Ikke fordi der er noget galt med at mobilsaelgere, men der er godt nok forskel på et køb af en telefon og en konvertering af et boliglån på over 1 mio. kr.

Da hun spurgte, om der var sket en udvikling i forhold til den seneste kontakt med banken, måtte han blankt erkende, at han stort set ikke anede, hvad en låneomlaegning gik ud på.

Kort fortalt tøver min veninde, fordi en omlaegning af et relativt lille 2 pct. lån vil betyde, at hendes restgaeld stiger med knap 80.000 kr. Det kan hun ikke helt se fidusen ved.

Bankerne har i den grad et ansvar for ikke at lokke os på vildspor. Jeg tror såmaend ikke, dette eksempel er enestående. For et par uger siden kunne man måle, at udenlandske investorers andel af danske realkreditobligationer var faldet. Og Realkredit Danmark stak ud.

Forklaringen er udelukkende, at Realkredit Danmark har haft held med at få relativt mange til at laegge lån om. Det kan da vaere fornuftigt, men det er godt nok gået staerkt i Danske Banks realkreditinstitut. Meget staerkt.

Bankerne flakker rundt i indtjeningsmørket med Nefalygter og leder efter forretning. Vi kan gøre os selv den tjeneste at taende for det lange lys.