Børn med gentagne feberkramper har øget risiko for epilepsi og psykisk sygdom

Knap hvert tredje barn med flere feberkrampeanfald bag sig udvikler senere psykisk sygdom. Forskerne bag nyt studie er overrasket over resultaterne.

Da Ask Hybels lille søn, Klint, var syv måneder gammel og første gang fik kramper, troede den skraekslagne far, at hans feberhede søn var i faerd med at dø fra ham. Han var alene med sønnen og anede på det tidspunkt intet om feberkramper, og den voldsomme oplevelse med en ukontaktbar søn, rallende krampelyde og fortvivlende lange vejrtraekningspauser har prentet sig ind i hans bevidsthed. Siden har Klint, som i dag er tre år, haft op mod 100 alvorlige feberkrampeanfald, familien er blevet hentet akut med ambulance et utal af gange, og for et halvt års tid siden begyndte Klint også at få epilepsianfald.

Treårige Klint Vester Hybel tilhører de 4 pct. af alle børn, som oplever at få feberkramper, og saerligt for de børn, som i løbet af deres første leveår får gentagne feberkramper, er der vigtigt nyt i et stort registerstudie fra Center for Registerforskning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Forskerne, som har undersøgt knap 76.000 danske børn, der siden 1977 har vaeret indlagt med feberkramper, og fulgt dem gennem 30 år, fastslår, at børn har en markant øget risiko for at udvikle både epilepsi og psykisk sygdom senere i livet, hvis de har haft flere feberkramper i deres første leveår.

Forskerne kalder resultaterne opsigtsvaekkende og overraskende.

Overraskende resultater

»Vi har vidst i et stykke tid, at feberkramper øger risikoen for epilepsi, men studiet, som er det største af sin art i verden, dokumenterer, at risikoen er markant forøget, hvis børnene har haft flere krampeanfald. Samtidig påviser studiet også en klar øget risiko for psykiske lidelser hos disse børn. Det er overraskende for os. Børnene fordobler faktisk deres risiko for senere at få psykiatriske lidelser. Og det skal ses i sammenhaeng med, at det i forvejen er hyppige og alvorlige lidelser,« siger Jakob Christensen, overlaege ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet, som sammen med postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning står bag studiet.

De vaegtigste konklusioner er, at 16 pct. af de børn, som har tre eller flere feberkrampeanfald bag sig, udvikler epilepsi mod kun 2 pct. blandt børn uden feberkramper. Og når det gaelder psykisk sygdom som f.eks. skizofreni, autisme og depression, udvikler knap hvert tredje barn (30 pct.) med tre eller flere feberkramper en behandlingskraevende psykisk sygdom senere i livet mod 17 pct. hos børn uden feberkramper.

»Både epilepsi og psykiatriske sygdomme kan vaere yderst alvorlige og forbundet med meget høj sygelighed og dødelighed – dermed har sygdommene store konsekvenser for både den enkelte patient, familien og samfundet«, siger Jakob Christensen.

Forskerne understreger, at selv om studiet viser en tydelig sammenhaeng, kan man ikke ud fra studiet konkludere, at det er feberkramper i sig selv, som har en skadelig påvirkning på hjernen og forårsager epilepsi eller psykisk sygdom.

Derfor er det ifølge forskerne nødvendigt at finde frem til, om nogle børn genetisk er disponerede for at udvikle både feberkramper, epilepsi og psykisk sygdom. Eller om den massive overrepraesentation af psykiske lidelser blandt de hårdest ramte feberkrampebørn kan forklares ved belastning, bekymringer og angst, som voldsomme krampeanfald kan efterlade hos børnene og deres familier.

»Vi er pinedød nødt til at finde ud af, om dét at vaere født med en tendens til at få feberkramper også giver en tendens til at få psykisk sygdom på lang sigt. Eller om det er feberkramperne, som kan medvirke til at udløse psykisk sygdom,« siger Jakob Christensen.

At resultaterne kan vaere skraemmende laesning for foraeldre, som har et barn med gentagne feberkrampeanfald, er forskerne ikke i tvivl om.

Dybt bekymrede familier

»Men det er familier, som i forvejen er dybt bekymrede for deres børn. Den nye viden kan hjaelpe dem og sundhedsprofessionelle til at vaere opmaerksomme på børnenes sundhed, udvikling og symptomer«, siger Julie Werenberg Dreier.

I huset i Kartoffelraekkerne på Østerbro i København er treårige Klint Vester Hybel vant til at vaere under opsyn, uanset hvor han befinder sig, at der er rystealarmer i hans seng, og at han videoovervåges, når han er puttet, og foraeldrene befinder sig mere end få meter vaek. Men han er en velfungerende og kvik dreng, og den medicin, som han er begyndt er få efter de første epilepsianfald, har tilsyneladende en virkning: For tre uger siden oplevede hans far for første gang, at sønnen gennem flere dage havde en slem forkølelse med over 40 grader i feber – uden at få krampeanfald.

»Det har aldrig før vaeret så lykkeligt at sidde med en treårig og se tegnefilm og bare have feber,« beretter Ask Hybel, som er direktør og partner i et strategi- og kommunikationsbureau.

Han er ikke i tvivl om, at de mange alvorlige feberkramper og voldsomme oplevelser med ambulancer, panik, indlaeggelser og vejrtraekningspauser påvirker både sønnen og de hårdt pressede foraeldre psykisk:

»Det kan ikke undgås, at det saetter sig psykisk i et menneske, når man hele tiden går rundt med en angst i kroppen for, hvornår man igen mister kontrollen – ligesom det hele har påvirket os som foraeldre og familie voldsomt,« siger Ask Hybel.

Stress, pres og en nylig skilsmisse er elementer af familiens hverdag.

Han er heller ikke i tvivl om sammenhaengen mellem feberkramper og epilepsi – og at antallet af feberkramper har betydning:

»Det er vores klare fornemmelse, at Klints taerskel for, hvornår han får krampeanfald, er blevet forrykket af at have mange krampeanfald,« siger Ask Hybel.

Han mener, at forskningen bl.a. kan gøre foraeldre, laeger og omgivelser mere opmaerksomme på tegn på epilepsi og psykiske symptomer hos børn med feberkramper.

»Jeg håber, at resultaterne betyder, at man fremadrettet hurtigere kan vaelge en strategi – f.eks. gennem medicin – som kan mindske sandsynligheden for, at feberkramperne bliver til epilepsi. Det ville vaere fantastisk.«

Det er overraskende for os, at børnene faktisk fordobler deres risiko for senere at få psykiatriske lidelser. Jakob Christensen, overlaege og klinisk lektor