HENLAEGGELSER
Det havde vaeret en skøn aften for designer Lasse Spangenberg, fordi han havde vaeret inviteret til et bryllup, hvor bruden sagde ja iført den kjole, som han havde designet og syet.
Men naeste morgen var en brat og barsk opvågnen, da opringningen om et indbrud i Spangenbergs butik i det indre København løb ind.
»Det var haesligt, og det vaerste var, at politiet overhovedet ikke ville reagere eller komme. De spurgte, da jeg stod ved butikken, om gerningsmaendene stadig var der? Eller om der var blod? Hvis det ikke var tilfaeldet, ville de ikke komme,« mindes designeren om indbruddet i august 2018, hvor han fik besked på, at politiet ikke rykker ud til indbrud i erhvervslokaler.
Og han er langtfra den eneste anmelder af indbrud i Danmark, som har oplevet ikke at få sin sag efterforsket. I 2018 blev knap hvert tredje anmeldte indbrud – 16.046 sager i alt – henlagt uden efterforskning, viser tal fra Rigsadvokaten, som JyllandsPosten har fået aktindsigt i.
»Det vaerste var, at jeg helt sikkert kunne udpege, hvor tyvene havde sat fingeraftryk. Men det fik ikke politiet til at reagere. Det er grotesk og uhørt,« mener Lasse Spangenberg, som fik stjålet 103.000 kr. i kontanter og ødelagt en del af inventaret i butikken, som i øvrigt er udstyret med både alarm og overvågningskameraer efter tidligere indbrud.
Det fremgår ikke af tallene fra Rigsadvokaten, hvordan henlaeggelser uden efterforskning fordeler sig mellem indbrud i private hjem, erhverv, fritidshuse og anmeldelser, der vurderes at vaere grundløse m.v. I 2018 tegnede indbrud i private hjem sig for ca. 60 pct. af alle anmeldte indbrud, mens godt 30 pct. af de anmeldte indbrud var i erhverv.
Uanset hvad er tallene udtryk for et politi, der ikke kan yde borgerne tilstraekkelig hjaelp, mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.
»Generelt er der alt for mange sager, der kunne vaere opklaret, som bliver lagt til side. Det er simpelthen, fordi tingene ikke haenger sammen i dansk politi,« siger han og efterlyser »en markant udvidelse af styrken«.
Virksomheder nedprioriteres
Lasse Spangenberg er ikke den eneste i København, som har påtalt politiets indsats i en indbrudssag. I et debatindlaeg, som blev bragt i Berlingske den 19. januar 2018, beskriver en Lillian Klinghoffer Aisen et indbrud, som fandt sted i hendes ejendom på Frederiksberg »forleden«.
Det gik bl.a. ud over et midaldrende aegtepar, skrev Lillian Klinghoffer Aisen og mente, at en professionel tyv var på spil.
»Man må formode, at vedkommende har prøvet den slags før. Og gør det igen. Hvorfor? Fordi gerningen ingen konsekvenser får. Politiet kom aldrig. De havde for travlt,« skriver hun.
Ifølge tallene fra Rigsadvokaten henlagde Københavns Politi i 2018 40,5 pct. af alle indbrudssager uden efterforskning. Politikommissaer Peer Windolf-Nielsen fra Københavns Politi understreger, at indbrud i private hjem som hovedregel altid afføder besøg af politiet og en gerningsstedsundersøgelse. Politiet kan henlaegge anmeldelser efter to bestemmelser i retsplejelovens §749.
Stk. 1.
Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning.
Stk. 2.
Er der ikke grundlag for at fortsaette en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille efterforskningen traeffes af politiet, såfremt der ikke har vaeret rejst sigtelse.
Praeciseret i 2016
Ifølge Rigsadvokaten skal en sag f.eks. henlaegges efter stk. 1, hvis anmeldelsen er grundløs, den anmeldte er under 15 år, eller hvis der ikke er relevante efterforskningsmuligheder.
Sager om eksempelvis indbrud, »hvor der er foretaget en gerningsstedsundersøgelse med henblik på at udfinde dna, fingeraftryk, opbrudsmaerker, vaerktøjsspor, sålaftryk mv.«, skal derimod henlaegges som efterforsket efter stk. 2 – uanset om der findes brugbare spor eller ej.
En henlagt sag kan altid genoptages.