Jyllands-Posten

Yoga i vestjysk børnehave skaber roligere børn og faerre konflikter

Mange børn og lange dage. Det kan godt vaere hårdt og traettende at gå i børnehave. Men for to år siden begyndte en vestjysk paedagog at lave yoga med børnene et par gange om ugen. Siden har paedagoger­ne oplevet, at børnene er mere rolige, og at der opstå

- ERICA BERNSTEN STRANGE erica.b.strange@jp.dk

Himlen er malet grå af mørke, tunge skyer, og graesset er drysset vådt af regn fra natten. Men det lunefulde efterårsve­jr afholder ikke børnehaven Sct. Georgsgård­en i Lemvig fra dagens yogatime. Tørre taepper bliver fundet frem og lagt i en rundkreds, imens bliver musikken og små lys taendt. 20 børn i farverigt regntøj kigger med store øjne hen på paedagogen Lise Pedersen.

»Gobinde mukande grøn stue,« siger Lise Pedersen og nikker rundt til børnene.

»Gobinde mukande,« svarer børnene igen.

Sådan lyder mantraet på sanskrit, som ofte er en del af spirituel yoga. Men dagens yogatime er ikke for spirituell­e buddhister. Mantraet kommer fra børnene i en vestjysk børnehave.

For godt og vel to år siden begyndte paedagogen Lise Pedersen at lave yogatimer med børnene i Sct. Georgsgård­en. Idéen opstod, da Lise Pedersen selv begyndte til yoga. Her kunne hun maerke, at hun blev mindre stresset af at dyrke yoga og taenkte, at børnene også kunne få gavn af det. Hun mener, at yoga kan give børnene ro i en hektisk hverdag, hvor rigtig mange af dem opholder sig i børnehaven fra tidlig morgen til aften.

»Vi ser, at foraeldren­e har travlt og skynder sig at hente børnene. Og når der sker mange ting, er det vigtigt, at børnene får ro. Sådan vil det fortsaette hele livet med tusinde ting, som man skal forholde sig til. Derfor handler yogaen om at laere dem at traekke vejret ind og maerke efter, hvad der sker indeni,« forklarer Lise Pedersen.

For paedagoger­ne i Sct. Georgsgård­en, der passer godt og vel 60 børn hver dag, er de ugentlige yogaseance­r blevet et redskab til at komme taettere på børnene og vaere konsekvent­e med, at alle børn får den opmaerksom­hed, som de har behov for.

»Der er jo mange børn, man skal give opmaerksom­hed og vise naervaer over for på en dag. Til yogatimen kan vi virkelig vaere der og vise dem det ved øjenkontak­t og rose dem for deres øvelser,« siger Lise Pedersen.

Gavner børns udvikling

Yogatimen i den vestjyske børnehaven byder på et stort udvalg af rim, remser og positurer. En af øvelserne er ”telefonen”, hvor børnene skal tage deres fod op til øret som et telefonrør, mens de synger en sang. Flere af børnene mestrer posituren, mens andre ikke helt gør det endnu og i stedet gemmer sig lidt i de bløde taepper.

Men det er ikke kun leg og sjov. Forskning viser, at børneyoga kan vaere et vaerktøj mod stress og er gavnlig for børnenes udvikling.

Ifølge Charlotte Ringsmose, der er professor ved Institut for Kultur og Laering på Aalborg Universite­t, laerer børn mest, når de kan fordybe sig om noget i laengere tid sammen med andre og få støtte til denne fordybelse. Hun forklarer, at hvis børn ikke har mulighed for at fordybe sig, kan det gå ud over deres kognitive udvikling, hvilket kan vare laengere ud i livet.

»Der er så mange ting, børn skal forholde sig til i børnehaven. En yogatime kan vaere en hjaelp til at få en pause, så børnene lettere kan indgå i aktivitete­r og interagere med de andre børn,« siger Charlotte Ringsmose.

I børnehaven Sct. Georgsgård­en oplever Lise Pedersen, at de dage, hvor de har dyrket yoga, er børnene blevet mere rolige og er blevet bedre til at hjaelpe hinanden.

»Der opstår faerre konflikter igennem dagen, når vi haft yoga. Børnene kan bedre overskue at interagere med de andre, som er en stor del af det at gå i børnehave,« siger Lise Pedersen.

Yoga hjemme i stuen

Men det er ikke kun i børnehaven, at der bliver lavet ”løven” og ”telefonen”. Nogle af børnene har også taget det med hjem i stuen.

»Vi gør det ofte lørdag morgen efter en travl uge, så kan det vaere rigtig rart at lave noget roligt sammen,« siger Betina Noe Favrholdt, der er mor til fireårige Vigga.

Hun fortaeller, at både hendes aeldste datter på syv år, som også har gået i børnehaven, og den yngste bliver mere rolige de dage, hvor de har lavet yoga.

»Børnene elsker det. Jeg spurgte min yngste datter, hvad hun synes om yogaen, og hun svarede: ”man bliver mindre vild,”« fortaeller Betina Noe Favrholdt.

Dagens yogatime slutter af med 10 minutters ”sovende yoga”. Børnene laegger sig helt ind i deres taepper og lukker øjnene. Imens går Lise Pedersen rundt imellem dem med en lille klokke og rør forsigtigt ved børnenes ansigter. Der er helt stille i børnehaven – for en stund.

Børnene elsker det. Jeg spurgte min yngste datter, hvad hun synes om yogaen, og hun svarede: ”man bliver mindre vild.” Betina Noe Favrholdt, mor til den fireårige Vigga

 ??  ?? ”Løven” og ”telefonen” er nogle af de øvelser, som børnene laver i Sct. Georgsgård­en i Lemvig. Foto: Stine Rasmussen
”Løven” og ”telefonen” er nogle af de øvelser, som børnene laver i Sct. Georgsgård­en i Lemvig. Foto: Stine Rasmussen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark