Vesten har boostet kampen mod terror i Vestafrika, men udviklingen går den forkerte vej
Den danske regering forbereder sig på at sende nye militaere bidrag til Sahel-området for at hjaelpe med terrorbekaempelse. »Vi er meget bekymrede for situationen,« siger forsvarsminister Trine Bramsen. Samtidig peger eksperter på dilemmaet i, at Vestens militaere tilstedevaerelse er med til at øge uroen.
Isnart syv år har franske militaere styrker med hjaelp fra blandt andet Danmark spillet en aktiv rolle i bekaempelsen af jihadister i det krigsog konfliktfyldte Mali og det øvrige Sahel-område. Målet har vaeret at komme terroren til livs og skabe større stabilitet, men udviklingen går i den stik modsatte retning.
Spaendingerne er blevet større og uroen forvaerret i de seneste år, lyder det fra flere eksperter, der samtidig peger på paradokset i, at den øgede vestlige tilstedevaerelse er med til at skabe de problemer, som den har til formål at bekaempe.
»Interventionerne har ikke skabt de nødvendige resultater. Den generelle skrøbelighed i landene er heftigt eskalerende, og det har fået en karakter, som vi ikke har set før,« siger forsker i freds- og stabilitetsopbygning i Vestafrika Signe Marie Cold-Ravnkilde fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Hun udgav for nylig en laengere artikel om problemstillingen, netop som den danske regering forbereder sig på at øge sit militaere bidrag til forskellige operationer i regionen.
Diis-forskeren peger bl.a. på, at antallet af jihadistiske angreb i Sahel-regionen er mere end fordoblet hvert eneste år siden 2016. Siden 2014 har der vaeret flere end 2.200 angreb, og i de seneste to år har urolighederne også i stigende grad spredt sig i Burkina Faso og Niger. Alene i 2018 var der 465 angreb ifølge den anerkendte amerikanske taenketank Center for Strategic and International Studies.
»Antiterrorindsatserne har også vaeret med til at optrappe lokale konflikter, og det er alt sammen med til at baere mere braende til jihadisternes bål,« lyder det fra Signe Marie Cold-Ravnkilde, der forklarer, at de internationale operationer derudover kan virke som en mobiliserende kraft for terrorgrupper som Islamisk Stat (IS) og al-Qaeda, fordi det bekraefter dem i deres forestilling om, at islam er under angreb fra Vesten.
»Frankrigs Afghanistan«
Den sikkerhedspolitiske taenketank Atlantsammenslutningen udgav i marts 2019 analysen ”Danmarks indsats i Mali – stabilitet og stormagtspolitik i Sahel”.
Også her lyder konklusionen, at »Mali risikerer at blive Frankrigs Afghanistan«, samt at det »synes umuligt at traekke sig ud af dette strategiske kviksand igen, når det forekommer mindst lige så slemt at lade stå til«.
Vestlige styrker gik ind i Afghanistan i 2001, men i dag er der langtfra den fred og stabilitet i landet, som de militaere operationer ellers havde til formål at føre med sig. Det billede tegner sig altså også i Mali, uddyber en af forskerne bag analysen, Morten Hetmar Vestergaard, cand.soc. i globale studier.
»Det er en ond cirkel. Grundlaeggende er de store militaere tiltag med til at generere den uro, de er sat til at bekaempe. Man får aldrig adresseret de grundlaeggende problemer,« siger han.
Marianne Kress, Danmarks ambassadør for Mali, Senegal og Gambia, har gennem sine to år i Mali også maerket situationen i regionen blive vaerre, fortaeller hun over en telefon fra Malis hovedstad, Bamako.
»Udfordringerne handler ikke kun om terrorgrupper, men saerligt i den centrale del af Mali har vi set, hvordan konflikter mellem befolkningsgrupper er taget til, hvilket har resulteret i massakrer i flere landsbyer med over 100 døde,« fortaeller hun.
»Det har vaeret meget voldsomt og chokerende og er kommet bag på mange,« lyder det.
I marts i år blev over 160 mennesker brutalt draebt i en lille landsby i den centrale