Fotokirke viser vaerker for 150.000 gaester om året

Med udstillinger i en nedlagt kirke, en kunsthal i en bus, uanmeldte projekteringer af fotografier i byrummet og en skoletjeneste, der laerer børn, hvordan de skal gebaerde sig, når de deler billeder digitalt, når den interaktive fotokunsthal Pixlart ud t

Tao Lytzen viser vej ind i den gamle baptistkirke i landsbyen Østervrå i Vendsyssel. Kirken er ikke laengere vaert for ugentlige gudstjenester og lejlighedsvise bryllupper og begravelser. Den er forvandlet til den digitale kunsthal Pixlart, der praesenterer fotografiske udstillinger på internationalt niveau.

Projektet har kørt i fire et halvt år, og Tao Lytzen, der leder vejen ind i et stort rum med kaempe, hvide laerreder på vaeggene, er selv fotograf, en af initiativtagerne og formand for bestyrelsen bag.

»Vi er ved at gøre klar til den store dronningeudstilling, så vi skal have sat nogle guldrammer op omkring laerrederne for at skabe lidt stemning,« siger han og drejer en runde omkring sig selv, inden han fortsaetter videre ind i et andet, lidt mindre lokale og derefter op ad trappen til kontoret.

Snart åbner årets store udstilling med et omfattende fotodokumentarisk portraet med øjebliksbilleder, der viser dronning Margrethes liv, fra hun blev født i 1940 til i dag.

I modsaetning til de fleste andre kunsthaller viser Pixlart ikke analoge billeder, der haenger statisk på hvide vaegge gennem en udstillingsperiode. I stedet projekterer de skiftende billederne op på laerrederne, så udstillingen kan rumme langt flere billeder. Og det var egentlig også, hvad ideen til kunsthallen udsprang af »back in the day« som Tao Lytzen siger.

»En ting, der altid har irriteret mig, når jeg har vaeret ude at se fotografiske udstillinger, er, at de naesten altid er større og mere komplette end maleriske udstillinger, og derfor er der simpelthen ikke plads til alle billederne,« forklarer han.

Idéen forpligter

Ideen om et interaktivt udstillingssted bryggede han på i et par år sammen med sin kaereste og en god ven, inden de begyndte at realisere projektet.

»Vi havde det sådan lidt: ”Gider vi egentlig?”. Fordi vi vidste jo godt, hvor hårdt det ville blive. Det var vi ikke naive omkring. Det her med at skulle ud og overbevise folk, det er op ad bakke. Men på den anden side, så havde vi det også sådan, at idéen forpligter,« siger han.

Et interaktivt udstillingssted for fotografi er lidt af en niche, som nok sagtens kunne vaere vaekket til live i en af landets større byer, men Tao Lytzen og hans kaereste var netop flyttet til Hjørring.

Beslutningen om at laegge Pixlart i den lille landsby Østervrå er noget naer den eneste strategiske beslutning, de har taget, fortaeller Tao Lytzen. De har nemlig opfundet det, som han kalder deres egen kulturteori om, hvor langt folk er beredt på at flytte sig for en spontan, kulturel oplevelse.

»Vi opererer med 20 minutter, og hvis man laver en cirkel rundt om Østervrå, når man både Hjørring, Frederikshavn, Saeby og Brønderslev – altså de fire provinsbyer, der er taet på. Hvis du gør den samme øvelse med Kunsten i Aalborg eller andre store steder, så er vores naturlige optag ligeså stort som deres,« siger han.

Dertil kommer, at Pixlart breder sig langt ud over landsbyens graenser. Missionen er at udbrede forståelse for fotografi, og derfor begraenser udstillingsstedets aktiviteter sig heller ikke til baptistkirken. Pixlart arbejder bl.a. med at projektere fotografi og video op på udvalgte bygninger rundtomkring i landet.

Derudover har Pixlart købt en bus, der er døbt Pixlboxen. Den kører ud i landet som en rullende kunsthal.

»Det er en idé, der er genereret af, at vi ikke kunne forstå, hvorfor plejehjemmene og skolerne ikke kom herud,« siger Tao Lytzen.

Pixlart har tidligere vist en udstilling med gamle billeder fra Vendsyssel – perfekt for plejehjemmene. Men da de ikke dukkede op, ringede Tao Lytzen rundt for at høre hvorfor. Svaret lød, at plejehjemmene ofte kun har råd til to ekskursioner om året, og selv om de gerne vil se udstillingen, så bliver der prioriteret at tage et sted hen, hvor de kan bruge hele dagen. Ikke bare en time eller to på en udstilling i Østervrå.

»Det gav jo god mening. Men bare fordi du er blevet svagelig, er det jo ikke det samme som, at dit intellekt ikke skal stimuleres. Og så handlede det bare om, hvor