Vil jeg vaere i sikkerhed, hvis der var øget overvågning i Askerød?
Regeringens sikkerhedspakke handler om at bekaempe den verden, jeg er vokset op i. Bandekriminaliteten, som gang på gang blusser op, og de seneste års forråelse har kostet utallige mennesker livet. Jeg er vokset op i miljøet, så lad mig starte med at slå fast, at øget overvågning aldrig kommer til at løse problemerne.
I sidste uge gik jeg rundt i Askerød i Greve sammen med Zahra Pedersen. Vi talte om, hvordan det var for mig at vokse op i Askerød. Forråelsen, de aeresrelaterede konflikter, bandekriminaliteten og min kamp for at bryde med familien.
Hver gang en journalist kontakter mig i forbindelse med et interview om min opvaekst, understreger jeg gentagne gange risikoen ved at besøge Askerød. Området, jeg en gang kaldte for hjem, er for mig blevet en kampplads, hvor bandernes vold uden varsel kan slå til i forsøget på at lukke munden på mig. Vil jeg vaere i sikkerhed, hvis der var øget overvågning i Askerød, er det spørgsmål, jeg har stillet mig selv, siden regeringen løftede sløret for sikkerhedspakken. Den øgede overvågning redder ikke menneskeliv. Hverken før eller efter at volden udspiller sig. Det er et røgslør af falsk tryghed, der skal fjerne opmaerksomheden fra de reelle udfordringer: politiets utilstraekkelige ressourcer og den ødelaeggende centralisering af politistationer.
Vi er tilbage ved udgangspunktet for tour de Askerød. Inden jeg når at faerdiggøre min saetning, ”forholdene i Askerød er blevet lidt bedre”, får jeg øje på fem maskerede unge maend. Deres kropssprog og det faktum, at de havde travlt med at samle sten op fra jorden, fik mig øjeblikkeligt til at afbryde interviewet.
Med benene på nakken og sten susende forbi hovederne på os, akkompagneret af ordene »din fede bøsserøv«, skynder vi os over til bilen og vaek fra gerningsstedet.
Der er ingen hjaelp at hente. Den lokale politistation har vaeret lukket i årtier. Hovedstationen, der engang lå i Karlslunde, er lukket. Den naermeste politistation ligger nu i Roskilde, hvor politikernes besparelser og centraliseringsplaner har samlet styrkerne. Hvis jeg var blevet for at tage kampen, ville det tage politiet over 45 minutter at nå frem til Askerød.
Er vores tryghed en kerneprioritet for regeringen, er det på tide at rykke trygheden taettere på os borgere. Dette kan sikres med flere betjente, lokale politistationer og taettere kontakt med den enkelte borgere og det omkringliggende samfund. Genopbygning af tillid mellem politi og borger ved naturlig synlighed i hverdagen og gadebilledet skal genetableres.
Jeg forsøger at anmelde episoden telefonisk. Det kan højst blive til en registrering. Gerningsmaendene var maskerede, så det er svaert at identificere dem. Kameraerne, der måske har optaget dem, skal kunne dokumentere hele episoden. Sten der samles op. Sten der kastes. Et offer, der bliver ramt. De kan jo påstå, at de samler på sten, siger betjenten, inden jeg afslutter samtalen og laegger på.
I dag taler regeringen om øget overvågning. To år tilbage, da bandekonflikten toppede, var løsningen mobile politistationer. De mobile politistationer kostede samfundet en masse ressourcer, men er ikke laengere til at få øje på.
Hver gang uskyldige mennesker skal flygte af frygt for at blive overfaldet, vinder de kriminelle miljøer. Den virkelighed kan 300 overvågningskameraer aldrig lave om på. Tvaertimod vil de øvrige tiltag i regeringens sikkerhedspakke, der indbefatter øget graensekontrol, koste flere ressourcer og fjerne flere politibetjente fra gaden.
Med sten susende forbi hovederne på os, akkompagneret af ordene »din fede bøsserøv«, skynder vi os over til bilen.