Stop snakken, og lad os komme i gang – vi kan godt finde 1.000 sygeplejersker
formand for Dansk Sygeplejeråd
Hvordan skaffer man 1.000 ekstra sygeplejersker? Det må vaere et af de mest stillede spørgsmål i dansk politik det seneste halve år. Det er da heller ikke helt enkelt, for der står ikke 1.000 ledige sygeplejersker og venter på et job. Men det er heller ikke umuligt, og jeg foreslår, at vi nu bare kommer i gang.
Ikke mindst skal vi i gang med at uddanne flere, og vi skal have mindsket frafaldet på uddannelsen. Saenker vi frafaldet fra de nuvaerende 25 til 15 pct., er det noget, der vil kunne maerkes allerede fra 2020.
Vi skal også sikre, at nyuddannede får en god introduktion, så faerre giver op, før de rigtig er kommet i gang. Og så skal vi tilbyde fuld tid til alle og saerligt til de 10 pct. af sygeplejerskerne, som ufrivilligt arbejder på deltid.
Arbejdsmiljøet er et andet håndtag, der kan skrues på. Vi ved, at mindre arbejdspres kan give flere lyst til at gå op i tid og faerre til at forlade faget. Og endelig skal vi blive bedre til at fastholde og rekruttere med ekstra løn. På det punkt er sygeplejersker altså ikke anderledes end alle andre – de bliver også motiveret af belønning.
Så ja, det er helt rigtigt, at der ikke findes én enkelt løsning, der skaffer os flere sygeplejersker. Der er flere. I Dansk Sygeplejeråd påstår vi ikke, at det bliver nemt, men det er tid til at rette fokus mod løsningerne frem for udfordringerne. Alle er jo enige om målet.
Derfor er det et vigtigt skridt, at der nu afsaettes penge i finanslovforslaget til rent faktisk at ansaette de 1.000 ekstra sygeplejersker. Det er en investering i bedre kvalitet til patienterne og bedre arbejdsmiljø til sygeplejerskerne. Jeg håber og tror, at det kan blive startskuddet til en ny og mere positiv udvikling i sundhedsvaesenet.
Vi kan nemlig se, at det virker, når man vaelger at investere i sygeplejersker og deres arbejdsmiljø. Et godt eksempel er Medicinsk Sengeafsnit på Regionshospitalet Horsens, hvor en raekke initiativer har sat gang i en positiv spiral, der har betydet faerre ubesatte stillinger, lavere sygefravaer og flere sygeplejersker, der er gået op i tid.
På afdelingen i Horsens har man blandt andet lavet toårige introduktionsstillinger til de nyuddannede sygeplejersker, så de ikke bliver ramt af den usikkerhed og stress, som desvaerre rammer alt for mange nye sygeplejersker.
Man har også lettet presset på sygeplejerskerne ved blandt andet at lade farmakonomer overtage opgaven med at sortere medicin, og man har så vidt muligt ansat nye sygeplejersker på fuld tid.
At få flere sygeplejersker op i tid er noget, der ofte bliver naevnt i debatten. Og som mange sygeplejersker ryster på hovedet ad. Det giver nemlig ikke mindre arbejdspres, hvis ikke der følger penge til bedre normeringer med. Tvaertimod. Så vil der blot vaerre faerre hoveder om at klare flere natte- og weekendvagter i en arbejdsuge på flere timer.
Det er forståeligt nok ikke attraktivt for ret mange.
Med øremaerkede millioner til 1.000 ekstra sygeplejersker vil normeringerne ude på nogle afdelinger bliver en smule bedre. Det giver mindre travlhed og dermed bedre tid til patienterne, de studerende og de nyuddannede. Det er den slags, der giver jobglaede og overskud til at gå op i tid. Det er der, vi skal hen.
Flere aeldre kommer til at laegge pres på sundhedsvaesenet i de kommende år, og allerede i 2025 kommer vi til at mangle 6.000 sygeplejersker, hvis ikke vi gør noget nu. Heldigvis er der mange initiativer i gang.
Men 1.000 sygeplejersker er også kun en start, hvis der igen skal skabes balance mellem opgaver og den tid, medarbejderne har til rådighed. Flere aeldre kommer til at laegge pres på sundhedsvaesenet i de kommende år, og allerede i 2025 kommer vi til at mangle 6.000 sygeplejersker, hvis ikke vi gør noget nu. Heldigvis er der mange initiativer i gang, men skal vi se den store virkning, kraever det faelles løsninger.
Så stop diskussionen om, hvor de 1.000 sygeplejersker skal komme fra. Vi har større udfordringer end det. For eksempel hvordan vi skaffer de naeste 1.000.