Formanden: Vi er lige så udfordret som alle andre
Den stigende levealder og det lave renteniveau presser landets største pengetank, erkender formand Torben M. Andersen.
Det er beslutninger, der raekker ind i millioner af danskeres privatøkonomi, som ATP’s bestyrelse med økonomiprofessor Torben M. Andersen i spidsen er i gang med at overveje.
De lave renter og den stigende levetid presser ATP’s forretningsmodel så hårdt, at pensionsgiganten i årevis ikke har levet op til et af sine centrale mål: at sikre, at de løbende pensionsudbetalinger følger med inflationen, så ATP-pensionisterne ikke mister købekraft.
5,2 mio. danskere er tvungne medlemmer hos ATP. Heraf er ca. 1,6 mio. pensionister, og for 40 pct. af dem er pengetanken saerlig vigtig, fordi de ud over folkepensionen kun har udsigt til pensionsudbetalinger fra ATP.
»Det er klart, at ATP med sin størrelse og store betydning som en af grundpillerne i pensionssystemet og hele velfaerdssystemet er vigtig. Og vi er lige så udfordret som alle andre. Af de lave afkast og den stigende levetid,« siger Torben M. Andersen, formand for ATP.
Det seneste års tid har ATP’s bestyrelse diskuteret, om forretningsmodellen skal laves om. Men Torben M. Andersen vil ikke afsløre, hvad de ansvarlige for Danmarks største – og Europas tredjestørste – pengetank gør sig af konkrete overvejelser.
Store justeringer
Med en formue på knap 800 mia. kr. ved årsskiftet og nu 880 mia. kr. er ATP så stor, at en beslutning om blot en mindre justering kan flytte mange milliarder og dermed påvirke de finansielle markeder. Og det er ikke kun små justeringer, der ifølge professor Jesper Rangvid fra CBS er brug for.
I dag placeres 80 pct. af danskernes indbetalinger til ATP i renteswaps og sikre obligationer med 15 års løbetid, som p.t. giver et beskedent negativt afkast. De resterende 20 pct. geares mindst et par gange og investeres på finansmarkederne.
Rangvid har kigget ATP i kortene sammen med forsker og lektor Henrik Ramlau-Hansen fra CBS – der i en artikel i fagtidsskriftet Finans/Invest fokuserer på ATP’s forretningsmodel. De når frem til, at den garanterede del af opsparingen bør reduceres fra 80 pct. til 60 pct. eller mindre. Tilsvarende skal der skrues op for den andel, der investeres frit på markederne.
Ikke attraktivt
Ifølge Jesper Rangvid er det ganske enkelt ikke attraktivt at sende nye penge ind i ATP, når det er stensikkert, at 80 pct. af opsparingen placeres til en negativ rente.
Det lyder umiddelbart som en no brainer, men det er det ifølge Torben M. Andersen ikke.
»ATP-pensionen er en del af grundtrygheden i det danske pensionssystem. Det taler for, at der skal vaere et stort element af sikkerhed,« siger Torben M. Andersen, som derudover peger på, at det er usikkert, hvordan en eventuel aendring af fordelingen vil påvirke pensionerne, fordi det er dybt afhaengigt af udviklingen på de finansielle markeder.
Han peger desuden på, at ATP i dag har en simpel model, fordi der kun er et produkt, nemlig den livslange udbetaling af ATP-pension. Hvis man fremover aendrer splittet, så kun 60 pct. af indbetalingerne garanteres, mens resten investeres frit, skal ATP fremover have to forskellige bestande.
For medlemmer i den nye bestand med en lavere garanti vil løbe en større risiko end de øvrige medlemmer.
Det vil forventeligt give et højere afkast over tid.
Og det afkast vil de ikke acceptere at dele med de gamle medlemmer, som ikke løber en tilsvarende risiko. Men prisen for det forventeligt højere afkast er, at det i vaerste fald kan ende med et endnu lavere afkast.
»Det er i forhold til omkostningerne et vaesentligt hensyn at operere med kun en bestand i stedet for at have flere bestande inden for systemet. Der er mange hensyn at tage, og man skal derfor taenke sig grundigt om, inden man skrider til handling,« siger Torben M. Andersen.
Men det er vel ikke attraktivt, at 80 pct. af danskernes opsparing placeres i vaerdipapirer, som med sikkerhed giver minusrenter 15 år frem i tiden?
»Man skal ikke lave store aendringer af pensionssystemet, fordi der aktuelt er lave markedsrenter. Der er ikke gode erfaringer med at lave aendringer på grund af helt kortsigtede ting på de finansielle markeder,« siger Torben M. Andersen, som dog ikke vil afvise, at Rangvid og Ramlau-Hansen kan have en pointe.
»Vi har et åbent sind, og vi diskuterer i bestyrelsen hele tiden disse forhold,« siger Torben M. Andersen.
Nok er der flere mørke skyer over ATP med det lave renteniveau og den stigende levetid som to af de mørkeste. Men der er også lyspunkter i horisonten, understreger formanden.
»Vi har igennem årene hensat mange milliarder kroner til den stigende levetid. Men når Folketinget saetter pensionsalderen op – formentlig igen naeste år – så bliver en del af det, vi har hensat til stigende levetid, omsat til højere pension. Hvis pensionsalderen stiger med et år, skal medlemmerne indbetale et år mere og traekke pensioner et år mindre. Det er en dobbelteffekt, som er meget stor,« siger Torben M. Andersen.