Politisk indgreb kan sikre elkunder mod at betale overpriser for strøm

Konsulenthuset Implement anbefaler politikerne at tvinge elselskaber til at indhente tilbud fra konkurrenter, når de køber store maengder strøm.

Reglerne skal strammes, hvis man vil sikre sig mod, at landets store elkoncerner køber dyr strøm af sig selv på monopolkundernes regning.

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som konsulentfirmaet Implement har lavet for Forsyningstilsynet.

Tilsynsdirektør Carsten Smidt vil ikke kommentere de konkrete forslag i rapporten, men han haefter sig ved, at netselskaberne ifølge undersøgelsen køber 99 pct. af strømmen i deres koncernforbundne handelsselskaber uden at indhente priser fra konkurrerende selskaber.

»Når vi sammenholder det med den metode, som mange af selskaberne benytter til prissaetning af de koncerninterne køb, fører det til en bekymring om, at købet kunne vaere foretaget til en lavere pris,« siger Carsten Smidt.

Derfor er en af rapportens anbefalinger, at netselskaberne fremover skal tvinges til at indhente tilbud fra andre aktører.

Nettab opstår, når elselskaberne sender strøm gennem ledningsnettet. Undervejs forsvinder noget af strømmen, og derfor køber elselskaberne ekstra strøm for at daekke tabet og indregner det i priserne til kunderne.

Da nettabene løber op i millioner af kilowatt-timer, er der betydelige summer på spil.

1 øre betyder meget

Således købte Ørsteds elnetselskab, Radius, strøm til daekning af nettab for 193 mio. kr. alene i 2017, og en aendring i indkøbsprisen på bare 1 øre per kilowatt-time betød, at omkostningen enten blev øget eller mindsket med 3,6 mio. kr.

Samtidig er der stor forskel på de enkelte elselskabers indkøbspriser, viser tal fra Forsyningstilsynet.

F.eks. var Radius’ gennemsnitlige indkøbspris i 2017 20 pct. højere end den pris, som Eniigs elnetselskab købte ind til.

Ifølge direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt har den nye rapport ikke fundet tegn på ulovligheder, men den påpeger alligevel et problem i det nuvaerende regelsaet.

Når selskaberne skal retfaerdiggøre deres indkøbspris over for tilsynet, har de nemlig lov til at bruge en pris, som elhandelsselskabet har opkraevet fra eksterne kunder.

»Den pris vil ofte vaere fastsat ud fra, at der ikke er synergier mellem de to parter. Det betyder så også, at de synergier, der ofte vil vaere ved at handle internt, alene tilfalder det kommercielle elhandelsselskab. Kunderne i netselskabet kommer således til at betale mere, end de ville gøre, hvis de fik andel i de gevinster, der er ved at handle internt i koncernen,« siger Carsten Smidt.

Rapporten fra Implement er blot en del af et større analysearbejde, som davaerende energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) satte i gang i 2018. Analysen skal afdaekke, om der sker konkurrenceforvridning, når energikoncerner driver virksomhed i fri konkurrence på nogle områder, samtidig med at de også har monopolforretninger inden for eksempelvis el, vand og varme.

Den nye energiminister, Dan Jørgensen, vil ikke forholde sig til Implements rapport og anbefalingen om at konkurrenceudsaette elselskabernes strømkøb til daekning af nettab.

Professor i energi- og forsyningsret på Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen mener, at forslaget giver mening, men at politikerne også bør overveje »det helt store skridt«, nemlig at udskille elnetselskaberne fra de store energikoncerner.

Forberede udbud

I Radius siger direktør Jens Fossar Madsen, at virksomheden allerede i sommer selv besluttede at lave et udbud på køb af strøm til nettab for 2020 og er i fuld gang med at forberede udbudsmaterialet.

»Det gjorde vi, fordi vi gerne vil prøve det af, men det betyder ikke, at jeg er tilhaenger af, at vi skal have tvungne udbud af specifikke ydelser. Jeg foretraekker, at vi selv tager ansvaret på os, frem for at myndighederne udstikker meget detaljerede regler for, hvordan vi skal drive forretning,« siger han.

Dansk Energi påpeger i en skriftlig kommentar, at koncerninterne handler er normale i erhvervslivet.

»Hvis myndighederne mener, at reglerne for koncernintern handel skal aendres, må aendringerne gaelde for hele erhvervslivet og ikke kun vaere en saerordning for energisektoren,« lyder det fra brancheorganisationen.

Forsyningstilsynet er i forvejen i gang med at undersøge indkøbspriserne i nogle af de største elselskaber. De undersøgelser er endnu ikke faerdige.