»Jeg er altid blevet opdraget med den der Pippi-laere«
Da Karen-Margrethe Schebye stod med sin juraeksamen, forestillede hun sig, at hun skulle vaere ambassadør. Det gik anderledes.
Der går ikke mange minutter, før den første Pippi-reference kommer fra KarenMargrethe Schebye:
»Jeg er altid blevet opdraget med den der Pippi-laere: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt!”«
Det lyder også til, at hendes egen far og Pippis far kunne få en god snak.
Karen-Margrethe Schebyes far sejlede for rederiet Lauritzen helt nede ved Antarktis. Bagefter var han på vaerftet i Frederikshavn med alle de store skibe. Så han gav datteren en fascination af det fremmede og hele den store verden uden for Danmark.
Karen-Margrethe Schebye laerte af sin mor og sine bedstemødre at vaere selvstaendig og driftig som Pippi. Helt tilbage i 1920’erne var bedstemødrene selvstaendige erhvervsdrivende kvinder med egen systue.
Det kan stadig nås
I det lys er det ikke maerkeligt, at Karen-Margrethe Schebye er blevet en af landets førende advokater inden for arbejds- og ansaettelsesret, og at hendes eneste fortrydelse er, at hun ikke undervejs prøvede at bo i udlandet eller i hvert fald prøvede at føre store sager i udlandet.
»Jeg kan nå det endnu,« slår advokaten fast.
Hun har ført sager for SAS’ piloter. Hun har aendret fortolkningen af EU-direktiver, og hun har siddet i tunge og meget offentlige sager som Tibet-kommissionen, Farum-kommissionen og skattesagskommissionen. Her handlede det om at sikre, at de offentligt ansattes rettigheder blev beskyttet, ikke mindst hos de embedsmaend, der blev filtret ind i de store skandalesager.
Karen-Margrethe Schebye emmer af iver og utålmodighed, og naturligvis var hun som pige hverken til dukker eller nuttede bamser, men endte med at vaere en af de få piger på mat-fys-linjen på gymnasiet i Frederikshavn.
»Jeg er høj, 185 cm på bare fødder. Og så er jeg enormt logisk orienteret og frygtelig utålmodig,« fortaeller hun.
Efter et kort forsøg med levnedsmiddelvidenskab på bromatologstudiet valgte hun jurastudiet, fordi det så ud til at føre til hvad som helst.
Hun elskede studiet og elskede studietiden i Aarhus, og da hun stod med sin juraeksamen i 1983, forestillede hun sig, at hun skulle vaere ambassadør. Men det spor kom hun aldrig for alvor ind på, og i stedet gik hun efter at få noget erhvervserfaring, så hun i det mindste kunne komme ned til EU.
Erfaringen kunne kombineres med et job som fuldmaegtig i Advokaterne Dalgas Avenue i Aarhus, men så blev hendes skaebne beseglet og drejede vaek fra EU.
»Som fuldmaegtig fik jeg arbejdsret og ansaettelsesret som speciale. Det spaendingsfelt med EU-retten, der på det tidspunkt begyndte at fylde mere og mere, det politiske ved arbejdsmarkedsstoffet og det, at direktiver og love pludselig skulle regulere det, der havde vaeret ureguleret, det var så spaendende! Og er spaendende,« siger Karen-Margrethe Schebye.
Fødselsdagen skal hun fejre i USA, hvor hun håber at kunne slaebe familien, sin mand og deres to store børn, ind i den amerikanske højesteret og til en forelaesning på Harvard i Boston. Det sidste må hun nok gøre alene.
Skal aldrig pensioneres
Karen-Margrethe Schebye forestiller sig, at hun aldrig skal pensioneres.
»Hvis jeg ikke skal arbejde som advokat, skal jeg sidde og påpege alle de ting, vi er nødt til at kigge på, hvis vi i Danmark skal bevare den danske model,« siger hun.
Karen-Margrethe Schebye er sammen med nogle kolleger i gang med at opdatere et vaerk om kollektive overenskomster. Men det bliver vist først efter fødselsdagen. Som Tommy og Annika fra Pippi-universet så vidt vides ikke skal med til.