Euforien udeblev hos Byens Bagel
Niveauet var for svingende hos takeawayen Byens Bagel på Frederiksbjerg, men kyllingesandwichen sad lige i skabet.
Vidste du, at bagelen oprindeligt stammer fra det jødiske samfund i Polen?
Vi gjorde ikke, da vi en aften bestilte aftensmad fra takeawayen Byens Bagel på Skt. Pauls Kirkeplads.
Leveringen var forsinket, og mens vi ventede på cykelbuddet, fordrev vi tiden med at google os frem til, at hullet i bagels angiveligt historisk er blevet brugt til at opbevare dem på en snor, og at de gyldne boller altså har rødder i Østeuropa.
Men så meget for fun facts: Efter 15 minutters ventetid ankom maden, og vi kickstartede aftenens forsinkede måltid med en überklassisk bagel med kylling og bacon.
Svampet konsistens
Førstehåndsindtrykket var ikke i top. Trods et appetitvaekkende ydre var konsistensen af den mørkebrune bagel så svampet, at brødet naermest hang fast i ganen.
Til gengaeld sad fyldet lige i skabet. De store stykker kylling var saftige og godt krydrede, og de salte baconskiver var sprøde og velsmagende. Bagelens tomat, agurk og rødløgskompot fungerede også fint sammen med den krydrede karrydressing.
Det eneste aber dabei i fyldet var nogle tynde, salatlignede strimler, der var vandede og burde have vaeret udeladt.
Dryppende bolle
Vi fortsatte måltidet med en såkaldt Mojo-bagel med fyld af tandoori-kylling, fetaost, rødløgskompot, majs, gulerødder, oliven og mojo. Sidstnaevnte er en spansk dip, der traditionelt laves af røde peberfrugter og olivenolie.
Idéen virker muligvis på papiret, men på tallerkenen i Aarhus C stak de mange slags fyld smagsmaessigt i alt for mange retninger. Samtidig havde den gavmilde maengde mojo gjort underbollen så fugtig, at den naermest dryppede, når man bed i den.
Det eneste formildende aspekt var den søde rødløgskompot, der smagte formidabelt. Den vil vi godt have opskriften på.
Delikate falafler
Niveauet fik et hak op, da vi satte taenderne i Byens Bagels udgave af en veggie-bagel. Kødet var udskiftet med en håndfuld falafler, der trods en lidt smuldrende konsistens var delikate med en god dybde i smagen.
Grøntsagerne i form af agurker og gulerødder var også tilforladelige, og selv de lyserøde efterårstomater fungerede. De sorte og grønne oliven var dog tørre og melede i konsistensen – det virkede som den billigste variant fra supermarkedet.
Og så kunne folkene i køkkenet godt have sparet på dressingen: Bagelen var til den snaskede side, og det var svaert at spise den uden at få fyld ud over det hele.
Lang sandwich
Sidste ret på menuen var takeawayens såkaldte footlong-sandwich, der tro mod navnet var – målte vi med en lineal – imponerende 34 centimeter lang, før den blev delt.
»Det er seriøst den laengste sandwich, jeg har smagt,« som familiens 11årige udtrykte det.
Og det var ikke bare ren volumen: Den lange sandwich med fyld af saftig kylling, stegt bacon, grøn pesto, spicy jalapenos og soltørrede tomater var fremragende, og ikke mindst det sprøde, mørke brød var et hit rundt om bordet.
Ingen eufori
Ifølge hjemmesiden er ambitionen hos den knap to år gamle Byens Bagel at give kunderne »en euforisk oplevelse«, når de saetter taenderne i de cirkelrunde boller.
Men vi følte os ikke ramt af eufori, da vi var faerdige med aftenens måltid. Trods en eminent sandwich og gode takter i alle tre bagels var niveauet for ujaevnt til, at helhedsoplevelsen fungerede. Fejlskuddene var for mange, og aestetisk var de store bagels ikke just en fryd for øjet.
Retfaerdigvis skal det siges, at de tilhørende milkshakes smagte fabelagtigt med en laekker, cremet konsistens og masser af frugt. Men det var jo ikke på grund af drikkevarerne, at vi fik mad udefra.
Måske vi skal snuppe en tur til Polen for at prøve originalen?