Formodede momssvindlere udnyttede huller i bankers hvidvaskforsvar

I 2014-2016 er formodede svindelmillioner i flere tilfaelde blevet kørt igennem konti i danske storbanker. Eksperter kritiserer bankerne for ikke at have levet op til deres forpligtelser i henhold til hvidvaskloven.

Huller i danske storbankers hvidvaskforsvar gjorde det ifølge eksperter muligt for et netvaerk af formodede momssvindlere at lade millioner fra sine aktiviteter rulle igennem konti i Danmark.

En kortlaegning foretaget af Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og dagbladet Information viser bl.a., hvordan en af Nykredits erhvervskunder tog del i en momskarrusel, hvor statskassen formodes snydt for 4,2 mio. kr. Selskabet er nu gået konkurs.

På fem måneder i 2014 kørte 20 mio. kr. gennem det dengang nystiftede selskabs konto. Den tyrkiske direktør i selskabet var ifølge en kuratorredegørelse en formodet stråmand, der aldrig havde vaeret i Danmark. Han havde f.eks ingen fuldmagt til selskabets konto i Nykredit.

Det havde til gengaeld et tidligere bestyrelsesmedlem – en nu formodet død kriger fra terrorbevaegelsen Islamisk Stat, som tidligere er beskrevet som en central bagmand i det formodede momssvindlernetvaerk.

Udbyttet fra den formodede momskarrusel er i dag forsvundet.

Kortlaegningen viser, at også i Danske Bank og Nordea har formodede svindelselskaber haft konti i perioden fra 2014 til 2016. Heller ikke her havde de registrerede direktører fuldmagt til selskabets konto, hvilket ifølge kuratorredegørelser er en indikator for, at der har vaeret tale om stråmaend.

Graham Barrow er selvstaendig konsulent i hvidvaskbekaempelse og har arbejdet med dette i en raekke europaeiske storbanker. Han forklarer, at det er et krav, at bankerne undersøger deres kunder og forstår, hvorfra deres penge kommer. Har banken ikke denne kontrol på plads, lever den ikke op til sin hvidvaskforpligtelse.

»Det virker, som om der har vaeret huller i bankernes kontroller, siden de har lukket disse kunder ind. Det er overraskende,« siger han.

Banker skal underrette bagmandspolitiet om mistaenkelige forhold hos deres kunder. Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, forventer, at det er sket i disse eksempler.

»For mig at se er der en hel stribe alarmer, der blinker her,« siger han.

Bankerne har ikke mulighed for at kommentere konkrete kundeforhold af hensyn til tavshedspligt. Fra både Nykredit, Danske Bank og Nordea lyder det dog, at der er stort fokus på at forbedre bankernes forsvarsvaerker mod hvidvask.

»Vores procedurer og forsvarsvaerker mod hvidvask og anden kriminalitet er i løbende forandring og bliver hele tiden bedre,« siger Jens Theil, chef for eksterne relationer og samfundsansvar i Nykredit.