Kom. Du skal kåre Danmarks dårligste medarbejder
Har du et godt bud? Nu kan du indstille en kandidat til titlen som Danmarks dårligste medarbejder.
Der er en praemie til vinderen. Naturligvis. Danmarks dårligste medarbejder skal naturligvis ikke gå tomhaendet ned af podiet, når kåringen er overstået, og fotograferne har fået deres billeder. Det manglede da bare.
Men der er selvfølgelig et stykke vej til praemieuddelingen, når der ikke er udpeget nogen kandidater endnu. Og det er så her, at du kommer ind i billedet: Du skal udpege Danmarks dårligste medarbejder.
Alt for laenge har det store, brede midterfelt af medarbejdere mest kunnet kigge opad, når de skulle have en fornemmelse af deres praestationer. Bedst er man åbenlyst ikke, når man aldrig får Ugens Humørbuket eller bliver kåret til Månedens Saelger – men hvor dårlig er man?
Er man to fingre fra pladsen som nummer sidst, eller er der flere meter at gi’ af? Og hvordan skal MU-samtalens mere tågede tilbagemeldinger tolkes? Som at »alt er o.k.«? Eller »du er ikke dårlig, men du er heller ikke god«? Eller »jeg kunne bruge ordet pivringe om din praestation, men så skal HR-afdelingen ind over, og jeg orker ikke bøvlet«.
Kåringen af Danmarks dårligste medarbejder er en hjaelp til at få sandheden frem. Den vanskelige, men også indimellem nødvendige sandhed. Om indlysende faglig inkompetence, mangel på kundeforståelse, skrigende fravaer af samarbejdsevner, ledelsesresistens og grov selvovervurdering. Føj selv flere egenskaber til.
Men kåringen skal også bryde et tabu. Tabuet om at den elendige medarbejder ikke kan gøre for det. Det har vi kollektivt besluttet. Det er ikke taxachaufførens skyld, at han vrisser af kunder, der beder om at få et vindue lukket eller blive kørt den direkte vej hjem. Det er samfundets skyld eller opvaekstens eller arbejdsvilkårenes. Den elendige medarbejder skal derfor behandles med dyb forståelse. Også hvis elendigheden flyver i flok. Hvis en offentlig myndighed braender en halv milliard kroner af på et it-projekt, der viser sig at vaere til skrotbunken, er det god opdragelse at sige pyt og ønske god vind fremover.
Kåringen vil bryde tabuet om, at gennemført elendigt arbejde udløser ret til anonymitet og navneforbud. Det bliver noget af en omvaeltning. Men lad os nu se, hvor galt det går.
Hvem kan indstilles som kandidater til titlen som Danmarks dårligste medarbejder? Det kan alle. Naesten. Men motivet skal vaere rent. Hold venligst personlige haevntogter, karrierealbuer og uvenskab ude af konkurrencen. Man blander jo heller ikke terpentin i kaffe, vel?
Hvis jeg skal tegne en profil af en kandidat, kan jeg eksempelvis pege på den graeske hotelreceptionist, der påtog sig at bestille en udlejningsbil til mig. Eneste ufravigelige krav fra min side var, at bilen skulle vaere med gps. Skidt med om den var stor eller lille. Bare den var med gps. »Yes, yes«, svarede han med et tonefald, som om jeg var fire år og plagede om en is.
Naeste morgen klokken ni stod en naesten fabriksny Opel Astra uden gps klar til os. Jeg brokkede mig noget, men spurgte til sidst receptionisten om vej til Olympia, og hvad turen ville tage. »Two hours«, svarede han. Baseret på hans rutevejledning holdt vi cirka kl. 13 ind på et motorvejscafeteria og spurgte, om dette virkelig var vejen til Olympia. Gaet svaret. Kl. 17 var vi ved den panhellenske helligdom, der lukkede nogle minutter senere, og hen på aftenen og efter nogle fejlkørsler var vi tilbage på hotellet.
”Yes, yes”, svarede han med et tonefald, som om jeg var fire år og plagede om en is.
Receptionisten er graeker og arbejder på et hotel på Peloponnes, og dermed kan han naturligvis ikke kandidere til titlen som Danmarks dårligste medarbejder. Men du forstår forhåbentlig, hvordan en kandidat kunne se ud. Lad blot tankerne vandre nogle minutter. Taenk på mennesker, du har mødt i servicefag, der aldrig burde have haft lov til at tale med kunder. Overvej den stribe af reparatører, installatører, rådgivere og sagsbehandlere, du har mødt på livets vej – om der er en lysende kandidat blandt dem.
For nu skal Danmarks dårligste medarbejder frem i lyset. Beskrives og betragtes. Fotograferes på podiet. Have sin praemie.
Send trygt en mail. er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet.
Han kan kontaktes på: anders@heidekom.dk