Hastelov kan tage statsborgerskab fra danskkurdere, der bekaemper IS

Udlaendingeminister Mattias Tesfaye kan ikke garantere, at dansk-kurdere, der som allierede har kaempet mod IS, ikke vil miste deres danske pas. Formanden for forsvarsadvokater og en ekspert ser flere problemer i loven.

Når regeringen med en hastelov vil fratage IS-krigere med dobbelt statsborgerskab deres danske pas, uden at det har vaeret forbi en dommer, risikerer også f.eks dansk-kurdere, der har kaempet mod IS, at blive ramt.

»Ligesom vi ikke kan sige, at alle, der har kaempet for IS, bliver omfattet, kan vi heller ikke sige, at ingen på den anden side af fronten vil blive ramt. Vi har vaeret gennem en periode nu, hvor vi i den konkrete konflikt har stået på samme side som kurderne, men jeg tør ikke spå om, hvordan tingene udvikler sig,« siger udlaendingeminister Mattias Tesfaye.

Netop den nuvaerende situation i Syrien er baggrunden for, at lovforslaget, der var planlagt til behandling i løbet af efteråret, nu fremsaettes som et såkaldt hastelovforlag. Der er de seneste døgn bl.a. sket massive fangeflugter fra Ain Issa-lejren i Nordsyrien, der huser familier til IS-krigere. Samtidig har de tidligere Nato-allierede kurdiske tropper tilsluttet sig den syriske regeringshaer i kampen mod Tyrkiets offensiv i landet.

Selve hasteloven skal sørge for, at fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab, der befinder sig i det konfliktfyldte område, »administrativt« frakendes deres danske statsborgerskab og dermed ikke får mulighed for at rejse tilbage til Danmark.

»Det afgørende i myndighedernes vurdeikke ring er, om man har handlet i strid med Danmarks vitale interesser. Her har vi vaeret i kamp mod IS og stået på samme side som kurderne. Så de fremmedkrigere, jeg har i tankerne, er dem, der har kaempet på den anden side af fronten. Men det er en individuel vurdering fra sag til sag,« siger Tesfaye.

Så på den måde kan I vel ikke garantere, at en dansk-kurder, der har kaempet mod IS, ikke vil blive ramt?

»Nej, for det er ikke en generel regel.«

E-boks i Syrien

Fordi frakendelsen sker rent administrativt, er der ingen partshøring som ved domfaeldelse ved en domstol. Netop derfor vurderer formanden for foreningen af forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, at det kan ramme eventuelle udrejste dansk-kurdere:

»Det er i høj grad, fordi man vaelger et system, hvor man traeffer afgørelser uden at høre vedkommende. Vores retssystem bygger på, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og at man har ret til at forsvare sig. Her piller man reelt set ved begge.«

I loven er indskrevet, at pågaeldende inden for fire uger kan indbringe sin sag for retten. Det kraever dog, at vedkommende er bekendt med kendelsen. Normalt vil en frakendelse af statsborgerskab skulle meddeles til den person, afgørelsen traeffes over for. Og det er ikke muligt, når personen befinder sig i en ørken i Syrien, siger Tesfaye:

»Hvis de bor i Ishøj, er det rimelig let, men hvis de opholder sig i en lejr, vi ikke har nogen jurisdiktion over, så skal det ske på en anden måde.«

I loven laegges der op til, at de pågaeldende skal informeres via e-boks:

»Hvis ikke de har en e-boks, må det offentliggøres via Statstidende,« siger Tesfaye.

Tror du, de laeser Statstidende i Syrien?

»Nej, det gør jeg ikke engang selv. Men vi ønsker bare ikke at stå i en situation, hvor vi kan gøre det her, fordi det ikke har vaeret muligt at overlevere en besked i den syriske ørken,« siger han.

Kristian Mølgaard er ikke imponeret over den plan, selv hvis pågaeldende inden for fire uger skulle kraeve en domstolsprøvelse.

»Det er ikke god retspleje, at man traeffer en afgørelse, som man er nødt til at bede om at få vendt om. Man vender jo udgangspunktet til, at man er skyldig, til det modsatte er bevist,« siger han.

Den myndighed, der ifølge lovforslaget administrativt skal tage statsborgerskabet fra fremmedkrigerne, er den siddende integrationseller justitsminister. Netop den sammenblanding af udøvende og dømmende magt er »bekymrende og et brud på dansk retspraksis«, mener Christian Brown Prener, ph.d. på Aarhus Universitet, der forsker i fratagelse af statsborgerskab.

»Frakendelse af statsborgerskabet er blandt de mest vidtgående rettighedsindgreb, et individ kan udsaettes for, og den kompetence hører til hos domstolene. Danske fremmedkrigere er mistaenkte for forbrydelser mod staten. I Danmark straffer vi ikke folk på baggrund af mistanke, men på baggrund af domfaeldelse,« siger han. Udlaendinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).