Mandskor ser døden og Ozzy Osbourne i øjnene
Der synges helt til den bitre ende – og videre endnu i underholdende og gribende norsk kordokumentar.
Musik udgør for mange mennesker en helt integreret del af livet. Mange nøjes med rollen som tilhører og badevaerelsesperformer, men for dem, der nyder sangens gave, kan korsang vaere livgivende og en vigtig pause fra tilvaerelsens travlhed.
Der findes mange glimrende dokumentarfilm om umage korkonstellationer, hvor sangsammenholdet uventet er sprunget ud som en blomst på en fjendtlig fjeldside (se f.eks. den ligeledes norske ”Heftig og begejstret”), men det er ikke rammerne, der gør ”Mandskoret” til noget saerligt. Filmen holder godt nok kormedlemmernes reelle identitet som aktører inden for den norske underholdningsbranche skjult, så de i højere grad fremstår som helt almindelige mandfolk, der godt kan lide at mødes over en øl og lidt firstemmig korsang, men det går akkurat an, selv om det udfordrer autenticiteten i filmens nøglescener.
Kraeftsyg dirigent
Mandskoret har nogle overskuelige vedtaegter. De skal have det sjovt, og de skal synge til hinandens begravelser. Et løfte, der er let at give i ungdommelig kådhed, men som nu står over for at skulle indfries for første gang. For dirigenten er kraeftsyg og har få måneder tilbage. Lige akkurat i underkanten for at kunne nå korets hidtil største opgave som opvarmning for Black Sabbath og selveste Ozzy Osbourne til en rockfestival på norsk grund. Så dirigenten holder ud, det bedste hans krop tillader ham, mens tanken om en snarlig afsked med gutterne begynder at indfinde sig hos medlemmerne.
”Mandskoret” er jaevnligt en voldsomt rørende skildring af det tab, der udfordrer hele flokkens selvopfattelse. Bevidstheden om, hvor medietraenede mange af korsangerne er qua deres baggrund, nager, fordi filmen så insisterende undlader at laegge de kort på bordet, men oplevelsen af interviewene og situationerne føles autentisk og oprigtigt aegte i det naergående portraet af en mandegruppes reaktion på den enes forestående død. Musikken er en helt afgørende drivkraft, et fundament i deres liv, og den danner grundlag for den sorgbearbejdelse, som finder sted for øjnene af os kun let maskeret af åbne ølflasker og friskfyrsreplikker. Døden bliver en alvorstung og afgørende fermat i ”Mandskorets” nodelinje, men som altid genfindes melodien og rytmen i takterne derefter, og vi følger rejsen fra diagnosen er stillet over gruppens håndtering af situationen til den afsluttende Black Sabbathkoncert, der både bliver et overvaeldende punktum og en ny begyndelse.
DOKUMENTAR NORGE, 2018 Instruktion: Petter Sommer, Jo Vemund Svendsen 1 time og 14 minutter Premiere d. 17. oktober