Mads Nygaard er udkantens galgenhumoristiske stemme

Mads Nygaard har beskaeftiget sig indgående med både Udkantsdanmark og asylpolitikken i sit forfatterskab.

Mads Nygaard var ikke god i skolen. Slet ikke til dansk stil.

Han fik »lortekarakterer«, som han selv udtrykker det, og der var intet, der tydede på, at han havde en fremtid som anmelderrost forfatter.

»Laerernes anke var altid, at jeg ikke kunne løse en bunden opgave. Mit tankemylder fik mine tekster til at bevaege sig alt for langt vaek fra udgangspunktet,« sagde han til Jyllands-Posten i 2015.

Interessen for litteratur opstod først i 1991, da Mads Nygaard som 22-årig arbejdede som piccolo på et hotel i London. Ved et tilfaelde hører han Hanif Kureishi laese op fra sin debutroman, ”The Buddha of Suburbia”, i en biograf og var straks solgt.

»Bogen handler om en snothamrende forvirret mand, som ikke kan finde ud af noget som helst. Den handler jo om mig. Litteraturen talte direkte til mig, og det undrede mig, at jeg havde gået 10 år i folkeskolen og 3 år i gymnasiet uden at få den oplevelse.«

Mads Nygaard skrev tre romaner, som forlagene ikke ville have noget med at gøre.

Opholdet på Danmarks Journalisthøjskole var heller ikke nogen ubetinget succes.

»Jeg var vaeldig glad for fredagsbaren, men undervisningen kunne jeg ikke bruge til ret meget. Jeg troede, at det handlede om sprog, men den del var ovre på 14 dage.«

Kras roman om udkanten

I 2000 lykkedes det. ”Koalaens kaerlighed” udkom og yderligere tre romaner fulgte, inden forfatteren i 2012 modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium, som har vaeret afgørende for arbejdet med hovedvaerket ”Frø”, der var otte år undervejs og udkom i 2015.

I ”Frø” er forfatterens beskrivelse af Udkantsdanmark ikke saerlig idyllisk. Historien begynder i Hirtshals, hvor den ufaglaerte Solveigs eneste ønske er at slippe vaek fra fødebyen. I anslaget tager hendes udlaengsel udgangspunkt i en indaedt foragt for kollegerne på den lokale fiskefiletteringsfabrik:

Onde Betty havde vaeret der laengst. Hun havde også rekorden i diskusprolapser. Putikarton og Kratirøv halsede lige efter. De fleste nåede aldrig at få et øgenavn. De gik bare ned. Slaebte sig hjem i seng og sov med vinduet på klem. Skind og skael og indvolde i deres åndedraet.

»Det her er min fars yndlingshistorie,« sagde Mads Nygaard, da avisens udsendte besøgte ham i Nordjylland for at tale om bogen.

Forfatteren naermest graed af grin, inden han var begyndt at fortaelle.

»Hans far døde, da ”Matador” løb over skaermen for første gang. Midt i et afsnit ringede de fra plejehjemmet og sagde, at nu var det sket. Min mor mente, at de måtte køre med det samme, men det ville min far ikke høre tale om. Vi skulle lige se afsnittet faerdig. Han var jo død, så det spillede vel ingen rolle, om de kom en halv time senere. Det er meget karakteristisk for den måde, som man tackler døden på heroppe. Den er allestedsnaervaerende, og derfor har man et meget afslappet forhold til den.«

Ved siden af forfatterskabet har Mads Nygaard blandt andet vaeret ansat på Hjørring Asylcenter.

»Hold kaeft, et inspirerende sted. De her mennesker saetter sig ud i faldefaerdige kuttere for at slippe for elendigheden i deres land. Hvor mange danskere kender du, som nogensinde har sat livet på spil for noget? Det er den slags historier, der inspirerer mig til at skrive. Men jeg er langsom. Jeg kan ikke skrive journalistik fra dag til dag. Nej, jeg skal naermest flytte ind hos de her mennesker,« har han sagt til JyllandsPosten, og netop flygtningespørgsmålet har fortsat optaget Mads Nygaard, som har vaeret saerdeles aktivt medlem af Venligboerne og senere på måneden – sammen med dokumentaristen Michael Graversen – udgiver ”De uledsagedes bog”.

Jeg var vaeldig glad for fredagsbaren, men undervisningen kunne jeg ikke bruge til ret meget. Jeg troede, at det handlede om sprog, men den del var ovre på 14 dage. Mads Nygaard om sin tid på Danmarks Journalisthøjskole

Mads Nygaard, forfatter, journalist, Hirtshals